Valget af finansieringsform har stor betydning for både virksomhedernes økonomi og deres skatteforhold. Uanset om virksomheden vælger at rejse kapital gennem egenkapital, lån, leasing eller alternative metoder som crowdfunding, vil de skattemæssige konsekvenser variere betydeligt. Det er derfor vigtigt for virksomhedsejere og rådgivere at have et solidt overblik over, hvordan forskellige finansieringsformer påvirker beskatningen.
Denne artikel giver et indblik i de skattemæssige konsekvenser, der følger med de mest udbredte finansieringsformer. Vi belyser blandt andet, hvordan egenkapital og lånefinansiering behandles skattemæssigt, hvilke særlige regler der gælder for leasingaftaler, og hvordan nyere finansieringsformer som crowdfunding og hybridfinansiering håndteres skattemæssigt. Til sidst ser vi på, hvordan man strategisk kan vælge finansieringsform ud fra et skatteperspektiv, så virksomheden opnår den mest fordelagtige løsning.
Egenkapitalfinansiering og beskatning
Ved egenkapitalfinansiering tilfører ejerne virksomheden kapital ved at indskyde penge, aktiver eller andre værdier mod at modtage ejerandele, typisk i form af aktier eller anparter. Fra et skattemæssigt perspektiv har denne finansieringsform en række karakteristika, der adskiller sig markant fra eksempelvis lånefinansiering.
For det første er det vigtigt at understrege, at selve indskuddet af egenkapital ikke udløser nogen beskatning for virksomheden; der er hverken fradragsret eller skattepligt knyttet til indskuddet i sig selv.
Når virksomheden senere udbetaler udbytte til ejerne, derimod, bliver dette betragtet som skattepligtig indkomst hos modtageren – enten som aktieindkomst for personer eller som almindelig selskabsindkomst for selskaber, afhængigt af modtagerens status og det konkrete udbyttebeløb.
Udbytte beskattes efter de gældende satser, som for personer i Danmark typisk ligger på 27 % af de første ca. 58.900 kr. (2024-niveau) og derefter 42 %. For selskaber kan modtagelsen af udbytte være skattefri i visse tilfælde, f.eks. hvis modtagerselskabet ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det udbetalende selskab, og der er tale om koncernsamband.
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
En anden skattemæssig konsekvens ved egenkapitalfinansiering er, at virksomheden ikke har mulighed for at fradrage udbyttebetalinger i sin skattepligtige indkomst – i modsætning til renteudgifter ved lån, der som hovedregel er fradragsberettigede.
Dette kan betyde, at det skattemæssigt kan være dyrere for virksomheden at finansiere sig via egenkapital fremfor fremmedkapital, hvis man alene ser på fradragsmuligheder.
Egenkapitalfinansiering kan dog have andre fordele, såsom en stærkere kapitalstruktur og bedre kreditværdighed, hvilket på længere sigt kan give skattemæssige og finansielle synergier, selvom den umiddelbare fradragsret ved finansieringen altså ikke er til stede. Endelig er det væsentligt at bemærke, at eventuelle kursgevinster eller -tab ved salg af ejerandele også har skattemæssige konsekvenser, idet avancer som udgangspunkt beskattes efter reglerne om aktieindkomst, mens tab kun i begrænset omfang kan fratrækkes. Samlet set indebærer egenkapitalfinansiering således en række skattemæssige forhold, som virksomheder og investorer bør have nøje for øje, når finansieringsformen vælges.
Lånefinansiering: Rentefradrag og skattepligt
Ved lånefinansiering har virksomheder og privatpersoner mulighed for at opnå et skattemæssigt fradrag for de renteudgifter, der betales på lån. Dette rentefradrag kan reducere den skattepligtige indkomst, hvilket gør lånefinansiering økonomisk attraktiv sammenlignet med visse andre finansieringsformer.
Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle renteudgifter nødvendigvis er fuldt fradragsberettigede. For eksempel gælder der særlige regler for fradrag af renter på lån mellem nærtstående parter eller ved lån til visse investeringer, hvor fradragsretten kan være begrænset.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Desuden skal man huske, at selvom renter kan trækkes fra, vil det optagne lån ikke påvirke beskatningen direkte – det er alene renteudgiften, der har betydning skattemæssigt.
Endvidere beskattes eventuelle kursgevinster eller tab ved indfrielse af lån efter særlige regler, afhængigt af lånets karakter. Samlet set kan lånefinansiering give en skattemæssig fordel gennem rentefradraget, men det er afgørende at være opmærksom på gældende lovgivning og begrænsninger for at undgå uventede skattemæssige konsekvenser.
Leasingaftaler og deres skattemæssige påvirkning
Leasingaftaler er en udbredt finansieringsform, særligt for virksomheder, der ønsker at anskaffe sig aktiver uden at binde store mængder kapital. Skattemæssigt skelnes der mellem operationel og finansiel leasing, hvilket har væsentlig betydning for beskatningen. Ved operationel leasing er det typisk leasingtageren, der kan fratrække de løbende leasingydelser som en driftsomkostning i skattemæssig henseende, da aktivet ikke anses for at være ejet af leasingtageren.
Ved finansiel leasing anses leasingtageren derimod ofte som den reelle ejer af aktivet, og derfor kan aktivet afskrives skattemæssigt, mens renteelementet af leasingydelsen kan fratrækkes som en finansieringsomkostning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan leasingaftalen er udformet, da SKAT kan foretage en realitetsbedømmelse af aftalen og dermed ændre den skattemæssige behandling. Korrekt håndtering af leasingaftaler kan derfor have stor betydning for virksomhedens skattemæssige resultat og likviditet.
Crowdfunding og alternative finansieringsformer
Crowdfunding og andre alternative finansieringsformer har vundet frem som populære måder at rejse kapital på, især blandt iværksættere og mindre virksomheder. Skattemæssigt adskiller disse sig dog fra traditionelle finansieringsformer, og det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige konsekvenser.
Ved crowdfunding, hvor mange mindre bidragydere støtter et projekt, afhænger beskatningen af, hvilken type crowdfunding der er tale om: donation, reward, lån eller investering (equity).
Donationer anses som udgangspunkt ikke for skattepligtige for modtageren, medmindre der leveres en modydelse. Ved rewards-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne modtager en vare eller tjenesteydelse, betragtes indtægten typisk som skattepligtig omsætning.
Lånebaseret crowdfunding sidestilles skattemæssigt med almindelige lån, hvor renteudgifter kan være fradragsberettigede, og renteindtægter for långiver er skattepligtige. Ved equity-crowdfunding, hvor bidragyderne får ejerandele, behandles tilførslen som egenkapital, og eventuelle udbytter til investorer beskattes som udbytte. Det anbefales at søge rådgivning, da reglerne er komplekse og kan variere afhængigt af den konkrete struktur og aftaleform.
Skattemæssige konsekvenser ved hybridfinansiering
Hybridfinansiering kombinerer elementer fra både egenkapital- og lånefinansiering og kan derfor være skattemæssigt kompleks. Typiske hybridinstrumenter omfatter f.eks. konvertible lån, ansvarlige lån eller præferenceaktier, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om instrumentet skattemæssigt skal behandles som gæld eller egenkapital.
Dette har betydning for, om betalinger til investorerne – såsom renter eller udbytter – kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst. Hvis et hybridinstrument klassificeres som gæld, vil rentebetalinger oftest være fradragsberettigede, mens udlodninger på egenkapital normalt ikke er det.
Derudover kan hybridfinansiering give anledning til grænseoverskridende skattetilpasning, hvis et instrument behandles forskelligt i to lande, hvilket kan føre til dobbelt ikke-beskatning eller dobbeltbeskatning. Derfor er det væsentligt at foretage en grundig vurdering af de skattemæssige konsekvenser ved brug af hybridinstrumenter – både i relation til dansk skattelovgivning og relevante internationale regler, herunder anti-hybridreglerne i selskabsskatteloven og EU’s skatteinitiativer.
Strategisk valg af finansiering ud fra et skatteperspektiv
Ved valg af finansieringsform er det afgørende at inddrage de skattemæssige konsekvenser for at optimere virksomhedens samlede økonomi. Skattelovgivningen kan have stor betydning for, om egenkapital, lån, leasing eller alternative finansieringsmetoder er mest fordelagtige.
For eksempel kan rentefradrag på lån reducere virksomhedens skattepligtige indkomst, mens udbetaling af udbytte til ejere ofte beskattes hårdere. Samtidig kan leasingaftaler og visse alternative finansieringsformer give mulighed for at fradrage udgifter direkte, hvilket kan forbedre likviditeten.
Valget bør derfor baseres på en helhedsvurdering, hvor både skattebesparelser, kapitalstruktur og virksomhedens behov for fleksibilitet indgår. En strategisk tilgang kræver ofte sparring med revisor eller skatterådgiver for at sikre, at finansieringsformen understøtter virksomhedens langsigtede mål og minimerer den samlede skattebyrde.
