Virksomhedens adgang til ekstern finansiering er ofte afgørende for vækst, innovation og drift – men lånefinansiering indebærer også en række juridiske udfordringer og risici, som kan få store konsekvenser, hvis de overses. Mange virksomhedsejere fokuserer primært på lånets størrelse og rente, men det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til de juridiske aspekter, der følger med, når man optager lån.
Denne artikel sætter fokus på de væsentligste juridiske faldgruber, du som virksomhedsejer bør kende til, før du underskriver en låneaftale. Vi gennemgår blandt andet, hvordan du vurderer låneaftalens vilkår, hvad du skal være opmærksom på ved sikkerhedsstillelse og personlig hæftelse, samt hvordan du sikrer, at lovgivning og compliance er overholdt i processen. Endelig ser vi nærmere på, hvilke konsekvenser misligholdelse kan have, og hvordan tvister bedst håndteres. Målet er at give dig et solidt overblik, så du trygt og sikkert kan navigere i de juridiske aspekter af virksomhedens lånefinansiering – og undgå dyre fejltrin.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Vurdering af låneaftalens vilkår og betingelser
Når en virksomhed overvejer at optage lån, er det afgørende nøje at gennemgå låneaftalens vilkår og betingelser, før der underskrives. Låneaftalen udgør det juridiske grundlag for hele låneforholdet og indeholder en række centrale elementer, der kan få stor betydning for virksomhedens økonomi og handlefrihed.
Vigtige punkter at være opmærksom på er eksempelvis renter og gebyrer, løbetid, afdragsprofil samt eventuelle muligheder for førtidig indfrielse eller ændring af lånevilkårene. Det er også væsentligt at undersøge, om der indgår særlige betingelser, såsom krav om opretholdelse af visse nøgletal (covenants), begrænsninger på udbytteudbetaling eller krav om løbende rapportering til långiver.
Endelig bør virksomheden være opmærksom på, hvordan misligholdelse defineres i aftalen, og hvilke konsekvenser det kan få. En grundig juridisk gennemgang af låneaftalen kan minimere risikoen for ubehagelige overraskelser og sikre, at virksomheden ikke påtager sig uhensigtsmæssige forpligtelser.
Sikkerhedsstillelse og pant – hvad skal du være opmærksom på?
Når din virksomhed optager lån, vil långiver ofte kræve en form for sikkerhedsstillelse – typisk i form af pant i virksomhedens aktiver. Det er derfor afgørende at forstå, hvad dette indebærer, og hvilke juridiske forpligtelser og risici der følger med. Pant kan omfatte alt fra fast ejendom, maskiner og varelager til immaterielle rettigheder som varemærker eller patenter.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her >>
Når du stiller sikkerhed, får långiveren en fortrinsret til de pantsatte aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det betyder, at långiveren kan realisere – altså sælge – aktivet for at dække det udestående lån, hvis virksomheden misligholder låneaftalen.
Det er derfor vigtigt nøje at gennemgå, hvilke aktiver der stilles til sikkerhed, og vurdere konsekvenserne for virksomhedens drift, hvis disse skulle gå tabt.
Vær opmærksom på eventuelle begrænsninger i virksomhedens råderet over de pantsatte aktiver, da nogle former for pant kan hindre salg eller belåning af aktiverne i lånets løbetid. Endvidere skal du være opmærksom på, om der kræves virksomhedspant, som kan omfatte en bred portefølje af virksomhedens aktiver, og om dette kan begrænse mulighederne for at optage yderligere finansiering fremover.
Husk også, at pantsætning skal tinglyses eller registreres for at være gyldig og få retsvirkning over for tredjemand. Endelig bør du overveje de økonomiske og juridiske konsekvenser, hvis flere kreditorer har pant i de samme aktiver, da dette kan skabe prioriteringskonflikter. Det er derfor tilrådeligt at søge juridisk rådgivning, før du indgår aftaler om sikkerhedsstillelse og pant, så du undgår ubehagelige overraskelser og sikrer, at virksomhedens interesser varetages bedst muligt.
Personlige hæftelser og garantiansvar for virksomhedsejere
Når virksomheden optager lån, kræver långivere ofte, at virksomhedsejeren påtager sig personlig hæftelse eller udsteder en personlig garanti for lånet. Det betyder, at ejeren – uanset virksomhedens hæftelsesform – kan blive personligt ansvarlig for tilbagebetalingen, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Særligt i enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber hæfter ejeren(e) som udgangspunkt personligt og ubegrænset, men også i selskabsformer som ApS eller A/S kan banken kræve, at hovedaktionærer eller direktører stiller personlig kaution. En personlig garanti indebærer, at långiver kan kræve hele eller dele af lånet tilbagebetalt direkte fra ejeren, hvis virksomheden misligholder låneaftalen.
Det er derfor afgørende, at ejere nøje overvejer konsekvenserne af at indgå i personlige hæftelsesaftaler og grundigt gennemgår vilkårene, herunder hvilke beløb og perioden garantien omfatter. Overvej altid at søge juridisk rådgivning, før du påtager dig personligt ansvar, da det kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for dig privat, hvis virksomheden får økonomiske vanskeligheder.
Lovgivning, regulering og compliance i låneprocessen
Når virksomheder optager lån, er det afgørende at have styr på den gældende lovgivning og de regulatoriske krav, der knytter sig til låneprocessen. Lånefinansiering er underlagt en række nationale og europæiske regler, herunder kreditaftaleloven, hvidvaskloven og regler om god skik for finansielle virksomheder.
Disse regler stiller krav til både långivers og låntagers dokumentation, oplysningspligt og håndtering af persondata. Manglende overholdelse af reglerne kan føre til betydelige sanktioner og i værste fald ugyldighed af låneaftalen.
Virksomheder bør derfor sikre sig, at alle nødvendige tilladelser, aftaler og processer lever op til gældende compliance-krav, fx ved at gennemføre en grundig due diligence og inddrage juridiske rådgivere i processen. På den måde undgår virksomheden uforudsete juridiske problemer og sikrer, at låneforholdet forløber i overensstemmelse med lovgivningen.
Konsekvenser ved misligholdelse og håndtering af tvister
Misligholdelse af en låneaftale kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden. Hvis virksomheden ikke opfylder sine forpligtelser – for eksempel ved manglende betalinger eller brud på andre væsentlige vilkår – kan långiver kræve øjeblikkelig tilbagebetaling af hele det udestående lån. Dette kaldes ofte for “accelerationsret”.
Derudover kan långiver udnytte eventuelle sikkerheder, såsom pant i virksomhedens aktiver, hvilket kan føre til tab af væsentlige ressourcer eller endda virksomhedens konkurs. Det er derfor afgørende at have en klar forståelse af misligholdelsesbestemmelserne i låneaftalen.
Skulle der opstå uenigheder eller tvister mellem virksomhed og långiver, bør disse som udgangspunkt forsøges løst ved forhandling. Hvis dette ikke lykkes, vil aftalen ofte indeholde bestemmelser om, hvordan tvister skal håndteres, eksempelvis gennem mediation, voldgift eller ved de almindelige domstole. En forudgående juridisk vurdering af tvistløsningsmekanismerne kan derfor være afgørende for at begrænse virksomhedens risici og sikre en effektiv håndtering af eventuelle konflikter.
