Når virksomheder søger finansiering, er sikkerhedsstillelse og pant ofte centrale begreber, som hurtigt kommer på bordet i dialogen med banker og andre långivere. At stille sikkerhed betyder i sin grundform, at virksomheden lover noget af værdi – typisk aktiver som ejendom, maskiner eller tilgodehavender – som garanti for, at et lån bliver tilbagebetalt. Pant og sikkerhedsstillelse kan dermed åbne døren til kapital, men indebærer også juridiske forpligtelser og risici, som det er afgørende at forstå.
I denne guide dykker vi ned i, hvad sikkerhedsstillelse egentlig er, og hvorfor det spiller en så vigtig rolle for virksomheder i alle størrelser. Vi gennemgår de mest almindelige former for pant i erhvervslivet, forklarer forskellen på virksomhedspant og underpant, og ser nærmere på, hvordan långivere vurderer den sikkerhed, du kan stille. Du får også indblik i de potentielle faldgruber og risici, der følger med, samt hvad der sker, hvis virksomheden ikke kan leve op til sine betalingsforpligtelser. Endelig ser vi på alternativer til traditionel pant, og giver gode råd til at forhandle de bedst mulige vilkår med banken.
Uanset om du står foran at skulle optage virksomhedslån for første gang, eller blot ønsker at blive skarpere på dine juridiske muligheder og rettigheder, er denne artikel din komplette guide til sikkerhedsstillelse og pant i erhvervsfinansiering.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt for virksomheder?
Sikkerhedsstillelse betyder, at en virksomhed afgiver en form for garanti eller pant for at sikre, at den kan opfylde sine økonomiske forpligtelser over for en långiver, typisk en bank eller et andet finansieringsinstitut. Det kan for eksempel være virksomhedens aktiver som maskiner, varelager, fast ejendom eller tilgodehavender, der stilles som sikkerhed.
Sikkerhedsstillelse er vigtig, fordi den reducerer långivers risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan betale tilbage.
For virksomheden kan det samtidig være en afgørende faktor for overhovedet at kunne opnå lån eller kreditter, da långivere ofte kræver en form for sikkerhed, før de vil yde finansiering. På den måde kan sikkerhedsstillelse være med til at åbne døre for vækst, investeringer og drift, men det indebærer også, at virksomheden risikerer at miste de stillede aktiver, hvis betalingsevnen svigter.
De mest almindelige former for pant i erhvervslivet
I erhvervslivet er pant en udbredt måde at stille sikkerhed på for lån eller kredit, og der findes flere forskellige former for pant, som virksomheder benytter sig af. De mest almindelige former er virksomhedspant og underpant. Virksomhedspant giver mulighed for at stille pant i en bred vifte af aktiver, såsom varelager, driftsmidler og tilgodehavender, uden at man behøver at udskille eller overdrage aktiverne fysisk.
Underpant er derimod typisk knyttet til mere specifikke aktiver, for eksempel fast ejendom, biler, maskiner eller værdipapirer.
En tredje form er ejerpantebreve, især anvendt ved fast ejendom, hvor ejeren selv opretter et pantebrev, som kan stilles til sikkerhed for lån. Endelig ses også løsøre- og fordringspant, hvor der gives pant i bestemte fysiske genstande eller i virksomhedens tilgodehavender. Valget af pantetype afhænger af virksomhedens aktiver og finansieringsbehov samt långivers krav til sikkerhed.
Forskellen på virksomhedspant og underpant
Forskellen på virksomhedspant og underpant ligger primært i, hvad der stilles som sikkerhed, og hvordan pantet fungerer i praksis. Virksomhedspant er en særlig type sikkerhed, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver – såsom varelager, driftsinventar og tilgodehavender – kan stilles som et samlet pant til fordel for en kreditor, ofte en bank.
Det giver virksomheden fleksibilitet, fordi aktiverne stadig kan udskiftes og bruges i den daglige drift, uden at der skal indhentes samtykke fra kreditor hver gang.
Underpant, derimod, er mere specifikt og knyttet til enkelte aktiver, for eksempel en bil, maskine eller fast ejendom.
Her kan virksomheden ikke frit disponere over det pantsatte aktiv, uden at kreditor er indforstået, og salgsprovenuet skal som udgangspunkt gå til at indfri gælden. Virksomhedspant bruges især til at sikre driftskreditter, mens underpant er mere almindeligt ved finansiering af enkeltstående aktiver. For långiveren betyder virksomhedspant ofte en bredere sikkerhed, mens underpant giver en mere direkte adgang til et specifikt aktiv ved betalingsmisligholdelse.
Sådan vurderer långivere din sikkerhed
Når du søger finansiering til din virksomhed, vil långiveren foretage en grundig vurdering af den sikkerhed, du kan stille. Denne vurdering har til formål at afdække, hvorvidt værdien af sikkerheden dækker det lån, du ansøger om, og hvor let den kan realiseres, hvis du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser.
Långiveren ser blandt andet på sikkerhedens art – for eksempel om der er tale om fast ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender – og vurderer, hvor stabil og forudsigelig værdien af disse aktiver er.
Desuden lægges der vægt på, om pantet allerede er belastet af andre kreditorer, samt hvordan det er registreret og dokumenteret.
Jo mere likvid og let omsættelig sikkerheden er, desto bedre vilkår kan du som regel opnå. Långivere anvender ofte en belåningsgrad, hvilket betyder, at du sjældent får lov at låne hele sikkerhedens værdi – for eksempel kan en bank kun tilbyde lån svarende til 60-80 % af værdien, afhængigt af aktivets type og vurderede risici.
Risici og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed, følger der en række risici og potentielle faldgruber, som det er vigtigt at være opmærksom på. For det første kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da pantsatte aktiver ikke frit kan omsættes eller belånes yderligere uden långivers samtykke.
Dette kan hæmme virksomhedens muligheder for at tilpasse sig ændringer i markedet eller investere i nye forretningsområder.
Derudover indebærer sikkerhedsstillelse en risiko for, at virksomheden mister vigtige aktiver, hvis betalingsforpligtelserne ikke overholdes – eksempelvis produktionsudstyr, varelager eller endda ejendomme. En anden faldgrube kan være manglende overblik over, hvilke aktiver der allerede er pantsat, hvilket kan føre til uoverskuelige eller uforenelige forpligtelser over for flere långivere.
Endelig kan uklare eller uklart formulerede aftaler om sikkerhedsstillelse skabe tvivl om rettigheder og prioriteter i tilfælde af konkurs, hvilket kan føre til konflikt og yderligere tab. Det er derfor afgørende at gennemgå alle aftaler grundigt og eventuelt søge juridisk rådgivning, før virksomheden forpligter sig til sikkerhedsstillelse.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Hvad sker der, hvis virksomheden ikke kan betale?
Hvis virksomheden ikke kan betale sine lån eller opfylde andre økonomiske forpligtelser, kan det få alvorlige konsekvenser – især når der er stillet sikkerhed eller pant. I sådanne tilfælde har kreditoren, typisk banken eller en anden långiver, ret til at gøre krav på de aktiver, som er stillet som sikkerhed.
Det betyder, at hvis virksomheden for eksempel har pantsat maskiner, varelager eller tilgodehavender, kan kreditoren tage kontrol over disse aktiver og sælge dem for at dække det udestående beløb.
Processen kaldes tvangsfuldbyrdelse, og kan i sidste ende føre til konkurs, hvis virksomheden ikke kan indfri sine forpligtelser. Det er derfor afgørende for virksomheder nøje at overveje konsekvenserne, før der stilles sikkerhed, da det kan betyde tab af vigtige driftsmidler og i værste fald virksomhedens eksistens.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Alternativer til pant og sikkerhedsstillelse
Selvom pant og sikkerhedsstillelse ofte er standardkrav ved virksomhedsfinansiering, findes der flere alternativer, som kan være relevante afhængigt af virksomhedens situation og behov. En mulighed er at søge finansiering gennem investorer, som til gengæld for kapital får ejerandele i virksomheden, men uden at der stilles aktiver som sikkerhed.
Crowdfunding, hvor mange mindre investorer bidrager med beløb, er også blevet en populær finansieringsform uden krav om pant.
Derudover tilbyder nogle offentlige støtteordninger og fonde lån eller tilskud uden krav om sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden opfylder bestemte kriterier. Endelig kan visse leverandører være villige til at yde leverandørkreditter, hvor betaling udsættes uden krav om sikkerhed. Disse alternativer kan give virksomheden større fleksibilitet, men kan til gengæld indebære højere omkostninger eller krav om at dele ejerskab og indflydelse.
Gode råd til at forhandle vilkår med banken
Når du skal forhandle vilkår om sikkerhedsstillelse og pant med banken, er det vigtigt at forberede sig grundigt. Start med at sætte dig ind i de vilkår, banken typisk kræver, og overvej, hvilke aktiver du kan og vil stille til sikkerhed.
Undersøg også markedet, så du ved, hvad andre banker tilbyder, og brug det som forhandlingskort. Vær ikke bange for at stille spørgsmål og få alle omkostninger og betingelser tydeligt beskrevet – også de skjulte gebyrer og krav ved misligholdelse.
Overvej, om det er muligt at begrænse omfanget af pantet, så det kun omfatter de aktiver, der er nødvendige, frem for at stille hele virksomheden til sikkerhed.
Husk, at du kan forhandle både rente, løbetid, krav om yderligere sikkerhed og frikendelsesvilkår. Overvej at inddrage din revisor eller advokat, så du får professionel sparring og undgår utilsigtede risici. Endelig: Tag dig tid og lad dig ikke presse til at underskrive aftaler, du ikke er tryg ved – det kan få store konsekvenser for virksomhedens økonomiske fremtid.
