Når du som virksomhedsejer står overfor at skulle finansiere din forretning, spiller selskabsstrukturen en afgørende rolle for dine muligheder. Valget mellem enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab eller aktieselskab handler nemlig ikke kun om jura og skat – det har også stor betydning for, hvordan banker, investorer og andre finansieringskilder vurderer din virksomhed.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan forskellige ejerformer og selskabsstrukturer påvirker dine chancer for at tiltrække kapital, få lån og skabe optimale vækstbetingelser. Vi ser blandt andet på de skattemæssige forhold, hæftelse og den fleksibilitet, som de forskellige strukturer giver – og hvorfor det kan være afgørende at vælge rigtigt fra start, hvis du vil fremtidssikre din virksomheds finansieringsmuligheder.
Hvordan påvirker ejerformer dine muligheder for at låne?
Ejerformen i din virksomhed har stor betydning for, hvilke muligheder du har for at optage lån og skaffe ekstern finansiering. Banker og andre långivere vurderer risikoen forskelligt, alt efter om du eksempelvis driver en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller et kapitalselskab som et ApS eller A/S.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt for virksomhedens gæld, hvilket ofte betyder, at långiveren ser på din personlige økonomi og eventuelt kræver sikkerhed i dine private aktiver. Vælger du derimod et ApS eller A/S, hvor selskabet hæfter selvstændigt, vil långiveren typisk lægge mere vægt på selskabets regnskaber og forretningsplan.
Dette kan både åbne for større lån og give adgang til flere finansieringsmuligheder, men det kan også betyde, at banken kræver personlige garantier, især hvis virksomheden er nystartet eller uden historik. Valget af ejerform har altså stor indflydelse på både dine finansieringsmuligheder og på hvilke krav, du møder fra långivere.
Skatteforhold og hæftelse – nøglen til finansiering
Når du søger finansiering til din virksomhed, spiller både skatteforhold og hæftelse en afgørende rolle for dine muligheder. Selskabsformens skattemæssige rammer kan have stor betydning for, hvordan långivere og investorer vurderer risikoen ved at engagere sig i virksomheden. For eksempel kan et aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS) fremstå mere attraktivt for banker, fordi ejernes hæftelse er begrænset til den indskudte kapital, hvilket reducerer långivers risiko.
Omvendt kan personligt ejede virksomheder, hvor ejeren hæfter personligt og ubegrænset, opleve, at långivere kræver ekstra sikkerhedsstillelse eller højere renter på grund af den øgede risiko forbundet med ejerens private økonomi.
Skatteforhold spiller også ind, da selskaber beskattes anderledes end enkeltmandsvirksomheder, hvilket kan påvirke virksomhedens likviditet og dermed evne til at servicere lån eller tiltrække investeringer. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan både skatteforhold og hæftelsesform hænger tæt sammen med dine chancer for at opnå finansiering på fordelagtige vilkår.
Investortiltrækning: Hvilke strukturer foretrækker kapitalen?
Når det gælder tiltrækning af investorer, spiller selskabsstrukturen en afgørende rolle for, hvor attraktivt dit selskab fremstår for både business angels, venturekapitalfonde og andre professionelle investorer. Investorer har generelt en klar præference for kapitalselskaber som anpartsselskaber (ApS) og især aktieselskaber (A/S), da disse strukturer tilbyder begrænset hæftelse og en klar juridisk adskillelse mellem ejere og selskabet.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Det giver investorer tryghed for, at deres risiko begrænser sig til den investerede kapital, og at de ikke hæfter personligt for selskabets gæld.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Samtidig er det i kapitalselskaber lettere at udstede nye aktier eller anparter, hvilket er afgørende, når nye investorer skal ind, eller hvis der skal laves flere investeringsrunder.
Desuden giver et A/S mulighed for mere avancerede ejerstrukturer, såsom stemmeretsdifferentiering og warrants, hvilket ofte efterspørges af professionelle investorer. I modsætning hertil kan personligt ejede virksomheder og interessentskaber (I/S) fremstå mindre attraktive, da de både indebærer personlig hæftelse og ofte har mere uigennemsigtige ejerforhold og begrænsede muligheder for at optage nye investorer.
Endelig spiller governance-strukturerne en stor rolle – investorer foretrækker selskabsformer, hvor der er klare regler for bestyrelse og ledelse, hvilket øger transparensen og forudsigeligheden i samarbejdet. Derfor er det i mange tilfælde en forudsætning, at virksomheden omdannes til et ApS eller A/S, før større investorer overhovedet vil overveje at indskyde kapital.
Fremtidssikring: Fleksibilitet og skalering i selskabsstrukturen
Når du overvejer din virksomheds fremtid, er det afgørende at tænke selskabsstrukturen ind som et strategisk værktøj til både fleksibilitet og skalering. En velvalgt struktur gør det muligt at tilpasse sig nye forretningsmuligheder, ændringer på markedet eller skiftende ejerforhold – uden at det bliver unødigt komplekst eller omkostningstungt.
For eksempel giver holdingselskaber mulighed for at udskille risikofyldte aktiviteter eller investere i nye forretningsben uden at kompromittere kerneforretningen.
Samtidig kan en struktur med flere datterselskaber lette indtræden på nye markeder eller sikre, at eksterne investorer kan indtræde i udvalgte dele af virksomheden uden at forstyrre resten af koncernen.
Denne fleksibilitet er også attraktiv for långivere og investorer, da den reducerer deres risiko og øger gennemsigtigheden i forhold til, hvor værdier og forpligtelser er placeret. Når virksomheden vokser, kan en gennemtænkt selskabsstruktur desuden lette skalering, idet nye projekter eller forretningsområder kan inkorporeres uden store juridiske eller skattemæssige barrierer.
Omvendt kan en ufleksibel eller for simpel struktur skabe unødvendige begrænsninger, hvor for eksempel generationsskifte, kapitaltilførsel eller frasalg bliver kompliceret og potentielt kostbart. Derfor er det afgørende at tænke fremtidsorienteret og løbende vurdere, om selskabsstrukturen matcher både virksomhedens nuværende behov og dens vækstambitioner – og om den er robust nok til at tiltrække de rette finansieringsmuligheder på både kort og lang sigt.
