At tage springet fra en god idé til en finansieret startup er både spændende og udfordrende. For mange iværksættere er det juridiske landskab fyldt med ukendte faldgruber, der kan få stor betydning for virksomhedens fremtid og muligheder for at tiltrække investorer. Netop derfor er det afgørende at have styr på de juridiske aspekter, allerede inden de første penge bliver investeret.
Denne artikel guider dig igennem de vigtigste juridiske overvejelser, som enhver startup bør have fokus på i forbindelse med finansiering. Vi ser nærmere på valg af selskabsform, sikring af dine idéer og rettigheder, de nødvendige aftaler mellem stiftere og investorer samt de dokumenter og processer, du ikke kan undvære, når virksomheden skal rejse kapital. Med denne tjekliste bliver du bedre rustet til at navigere sikkert fra idé til kapital og skabe det bedst mulige fundament for din startup.
Valg af selskabsform og stiftelsesdokumenter
Når du som iværksætter skal rejse kapital til din startup, er det afgørende at vælge den rigtige selskabsform fra begyndelsen. Valget mellem fx enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) har stor betydning for både ansvar, skattemæssige forhold og mulighederne for at tiltrække investorer.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Investorer foretrækker ofte kapitalselskaber som ApS eller A/S, da disse selskabsformer giver en klar struktur, begrænset hæftelse og mulighed for at udstede ejerandele. I forbindelse med stiftelsen skal du udarbejde stiftelsesdokumenter, herunder stiftelsesdokument og vedtægter, som fastlægger selskabets formål, ledelsesstruktur og ejerforhold.
Det er vigtigt, at disse dokumenter er udarbejdet korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, da de danner fundamentet for virksomhedens videre drift og er et centralt element i investorenes due diligence. En grundig juridisk gennemgang på dette stadie kan spare tid, penge og potentielle konflikter senere i forløbet.
Beskyttelse af idéer og immaterielle rettigheder
Når en startup skal tiltrække kapital, er det afgørende at sikre beskyttelsen af virksomhedens idéer og immaterielle rettigheder (IPR). Det gælder både patenter, ophavsret, varemærker og forretningshemmeligheder, som ofte udgør en stor del af virksomhedens værdi.
Før investorer træder ind, forventer de typisk, at virksomheden har taget konkrete skridt for at beskytte sin innovation. Det kan for eksempel være ansøgning om patent, registrering af varemærker eller udarbejdelse af fortrolighedsaftaler (NDA’er) med samarbejdspartnere og medarbejdere.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
En systematisk kortlægning og dokumentation af virksomhedens immaterielle aktiver bør indgå tidligt i processen, både for at stå stærkere over for konkurrenter og for at minimere risikoen for konflikter eller kopiering. En solid IPR-strategi signalerer professionalisme over for potentielle investorer og øger sandsynligheden for at opnå gunstig finansiering.
Aftaler mellem stiftere og tidlige investorer
Når en startup bevæger sig fra idéfasen og begynder at tiltrække kapital, bliver samarbejdet mellem stiftere og tidlige investorer centralt. Det er afgørende at udarbejde klare og gennemtænkte aftaler, som regulerer ejerandele, stemmerettigheder, investeringsvilkår og eventuelle rettigheder til at købe eller sælge aktier (såkaldte buy-back eller exit-muligheder).
En grundig ejeraftale kan forebygge konflikter og sikre, at alle parters forventninger er afstemt fra start. Her bør man blandt andet tage stilling til, hvordan beslutninger træffes, hvordan nye investorer kan indtræde, og hvad der sker, hvis en stifter forlader virksomheden tidligt (f.eks. gennem vesting af ejerandele).
Tidlige investorer – ofte business angels eller mindre fonde – vil typisk stille krav om visse rettigheder, såsom informationspligt, bestyrelsespladser eller forkøbsret ved fremtidige kapitalrunder. Det er derfor vigtigt at forhandle vilkårene grundigt og få dem nedfældet i juridisk holdbare dokumenter, så både stiftere og investorer har et klart grundlag at samarbejde ud fra.
Lovpligtige dokumenter og due diligence-processen
Når en startup søger finansiering, vil potentielle investorer typisk kræve adgang til en række lovpligtige dokumenter som led i deres due diligence-processen. Denne proces har til formål at afdække eventuelle juridiske, økonomiske eller driftsmæssige risici forbundet med virksomheden.
Det er derfor afgørende, at virksomheden har styr på centrale dokumenter som stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbog, registreringer hos Erhvervsstyrelsen samt eventuelle tidligere investeringsaftaler.
Desuden vil investorer ofte efterspørge kontrakter med kunder, leverandører og medarbejdere, dokumentation for immaterielle rettigheder samt overholdelse af relevante lovkrav – eksempelvis persondataforordningen (GDPR). En grundig forberedelse og organisering af disse dokumenter kan ikke blot fremskynde investeringsprocessen, men også styrke investorernes tillid til virksomhedens professionalisme og compliance.
