Når du står over for at skulle finansiere din virksomhed, er et af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, om du skal vælge egenkapital eller gæld. Valget har stor betydning for både virksomhedens økonomiske udvikling, din personlige risiko og ikke mindst for din juridiske position som ejer eller leder. Derfor er det afgørende at forstå de juridiske implikationer, inden du træffer beslutningen om, hvordan din virksomhed skal finansieres.
I denne artikel får du et overblik over de centrale juridiske overvejelser, der følger med valget mellem egenkapital og gæld. Vi gennemgår forskellene på de to finansieringsformer, de juridiske grundregler i finansieringsaftaler og ser nærmere på, hvilke selskabsformer der åbner op for hvilke muligheder. Du bliver også klogere på betydningen af ejerskab og kontrol, de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser, samt hvad du skal være opmærksom på i forhold til personligt ansvar, investorbeskyttelse og långiverrettigheder. Til sidst får du indblik i typiske faldgruber – og gode råd til, hvordan du undgår dem.
Uanset om du er iværksætter, virksomhedsejer eller rådgiver, vil du her få værdifuld viden, så du kan træffe det rigtige valg for din virksomheds fremtid.
Forstå forskellen: Egenkapital versus gæld
Når du skal vælge mellem egenkapital og gæld som finansieringsform til din virksomhed, er det afgørende at forstå de grundlæggende forskelle mellem de to. Egenkapital betyder, at du henter penge fra investorer, som til gengæld får en ejerandel og typisk også medbestemmelse i virksomheden.
Dette kan fx være i form af salg af aktier eller anparter. Gæld derimod indebærer, at virksomheden låner penge, som skal tilbagebetales over tid – ofte med renter – men uden at långiveren opnår medejerskab eller stemmeret.
Valget mellem egenkapital og gæld har stor betydning for både ejerskab, kontrol og risikofordeling i virksomheden. Egenkapital kan styrke virksomhedens økonomiske robusthed, men kan medføre udvanding af eksisterende ejeres indflydelse. Gældsfinansiering bevarer ejerskabet, men øger de faste økonomiske forpligtelser. Det er derfor vigtigt at overveje både de økonomiske og juridiske konsekvenser, inden du træffer dit valg.
De juridiske grundsten i finansieringsaftaler
Når man indgår en finansieringsaftale, uanset om det er i form af egenkapital eller gæld, er det afgørende at forstå de juridiske grundsten, der danner rammen om aftalen. Først og fremmest skal aftalen være klart formuleret og angive parternes rettigheder og forpligtelser, herunder vilkår for tilbagebetaling, renter, sikkerheder og eventuelle konvertible elementer.
Det er også væsentligt at sikre, at aftalen overholder gældende lovgivning, herunder selskabslovens og aftalelovens bestemmelser, samt regler om eksempelvis pant og prioritetsordener ved gældsfinansiering.
Ved egenkapitalfinansiering skal man være særlig opmærksom på udstedelse af nye ejerandele, stemmerettigheder og eventuelle forkøbsrettigheder, mens gældsfinansiering ofte indebærer krav om sikkerhedsstillelse og mulighed for misligholdelsesklausuler. Grundige juridiske aftaler minimerer risikoen for tvister og sikrer, at begge parter kender deres position, hvis samarbejdet skulle ændre sig eller ophøre.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Hvilke selskabsformer åbner hvilke muligheder?
Valget af selskabsform har stor betydning for, hvilke finansieringsmuligheder der står til rådighed for en virksomhed. I et aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS) er det eksempelvis muligt at rejse kapital ved at udstede nye aktier eller anparter, hvilket gør det nemmere at tiltrække investorer, der ønsker en ejerandel.
Disse selskabsformer giver også adgang til større lån, da långivere ofte opfatter dem som mere solide og regulerede end personligt ejede virksomheder. Omvendt kan enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) typisk kun finansiere sig gennem gæld eller ejerens egen indskud, da de ikke kan udstede kapitalandele.
Samtidig er långivere ofte mere tilbageholdende over for disse selskabsformer på grund af den personlige hæftelse og begrænsede muligheder for at tiltrække ekstern kapital. Derfor bør valget af selskabsform nøje overvejes i forhold til virksomhedens fremtidige vækstplaner og behov for både egenkapital- og gældsfinansiering.
Betydningen af ejerskab og kontrol
Valget mellem egenkapital og gæld har stor betydning for, hvor meget ejerskab og kontrol du som stifter eller ejer bevarer over virksomheden. Ved egenkapitalfinansiering afgiver du typisk en andel af ejerskabet til nye investorer, hvilket ofte indebærer, at de får ret til at stemme om vigtige beslutninger og måske endda får indflydelse på den daglige drift gennem bestyrelsesposter eller særlige vetorettigheder.
Det kan styrke virksomhedens udvikling gennem adgang til viden og netværk, men betyder også, at du skal dele beslutningskompetencen.
Vælger du derimod gældsfinansiering, låner virksomheden penge, som skal tilbagebetales med renter, men du bevarer det fulde ejerskab og den fulde kontrol over driften. Dog kan långivere stille krav til virksomhedens økonomiske dispositioner gennem låneaftalens vilkår, hvilket også kan begrænse handlefriheden. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvor stor betydning det har for dig at fastholde kontrollen, når du træffer dit finansieringsvalg.
Skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser
Når du vælger mellem egenkapital og gæld som finansieringsform, har det væsentlige skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser for både virksomheden og dens ejere. Egenkapitaltilførsel – hvor investorer skyder penge ind mod ejerandele – påvirker ikke virksomhedens skattepligtige indkomst direkte, da tilførslen ikke er en indtægt, men til gengæld giver det ikke fradragsmuligheder for udbetalt udbytte.
Udbytte beskattes typisk hos modtageren (aktionæren eller anpartshaveren), ofte med en højere sats end selskabsskatten, hvilket kan gøre det mindre attraktivt ud fra et samlet skattemæssigt perspektiv.
Modsat vil finansiering gennem gæld – eksempelvis banklån eller obligationsudstedelse – medføre, at virksomheden skal betale renter til långiveren, men renterne kan som hovedregel fratrækkes i den skattepligtige indkomst, hvilket mindsker selskabets skattebetaling.
Dette gør gældsfinansiering mere skatteeffektiv, så længe rentefradraget kan udnyttes fuldt ud, og der ikke gælder begrænsninger som eksempelvis reglerne om tynd kapitalisering, der kan begrænse fradragsretten, hvis egenkapitalen er for lav i forhold til gælden.
Regnskabsmæssigt vil gæld fremgå som en forpligtelse på balancen, hvilket øger virksomhedens gearing og kan påvirke kreditværdighed og nøgletal negativt.
Egenkapitaltilførsel forbedrer derimod soliditeten, men kan udvande eksisterende ejeres andele og dermed deres indflydelse. Valget mellem egenkapital og gæld får derfor ikke alene betydning for den løbende beskatning og regnskabsaflæggelsen, men også for virksomhedens fremtidige muligheder for at tiltrække kapital, udlodde midler og skabe værdi for ejerne. Det er derfor afgørende at inddrage både skattemæssige og regnskabsmæssige hensyn i overvejelserne, og ofte vil det være hensigtsmæssigt at konsultere en revisor eller skatterådgiver, så finansieringsstrukturen optimeres til virksomhedens konkrete behov og målsætninger.
Personligt ansvar og hæftelse
Når du vælger mellem egenkapital og gældsfinansiering, er det afgørende at forstå, hvordan personligt ansvar og hæftelse påvirker dig som ejer eller deltager i virksomheden. Ved lån og anden gældsfinansiering kan långivere i visse tilfælde kræve, at du stiller personlig sikkerhed – for eksempel gennem kaution – hvilket betyder, at du hæfter med din egen formue, hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld.
Valget af selskabsform spiller her en central rolle: I personligt ejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) hæfter ejerne direkte og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, mens selskabsformer som anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) begrænser ejerens hæftelse til den indskudte kapital.
Vælger du at rejse kapital gennem egenkapital, fx ved at optage nye ejere eller investorer i selskabet, medfører det som udgangspunkt ingen personlig hæftelse, da investorerne kun risikerer deres indskudte beløb.
Det er derfor vigtigt at overveje, hvor meget risiko du som ejer er villig til at påtage dig, og hvordan den valgte finansieringsform påvirker din private økonomi og ansvar.
Investorbeskyttelse og långiverrettigheder
Investorbeskyttelse og långiverrettigheder er centrale aspekter, når du skal vælge mellem egenkapital og gældsfinansiering. Investerer du gennem egenkapital, vil investorer typisk kræve bestemte rettigheder for at beskytte deres investering. Det kan være vetoret over væsentlige beslutninger, krav om bestyrelsesplads, eller forudgående godkendelse ved salg af virksomheden.
Disse rettigheder sikrer, at investor har indflydelse på virksomhedens strategiske retning og kan beskytte sin kapital mod uhensigtsmæssige beslutninger truffet af andre ejere.
Ofte vil der desuden blive indgået aktionær- eller ejeraftaler, som regulerer forholdet mellem kapitalejerne og fastsætter procedurer for konflikthåndtering, udbyttepolitik og exit-muligheder. Långivere, derimod, har ikke samme ejerrettigheder, men deres beskyttelse ligger i låneaftalens vilkår.
De kan stille krav om sikkerhed i virksomhedens aktiver, indføre covenants der begrænser virksomhedens handlefrihed, eller kræve løbende rapportering om økonomiske nøgletal.
Ved misligholdelse står långiver ofte forrest i køen til dækning gennem virksomhedens aktiver, hvilket gør deres position juridisk stærk, men uden direkte indflydelse på den daglige drift. Valget mellem egenkapital og gæld får derfor stor betydning for, hvilke krav og rettigheder eksterne parter kan gøre gældende over for virksomheden, og det er afgørende, at du nøje vurderer, hvilket beskyttelsesniveau du kan acceptere – både som virksomhedsleder og i forhold til den fremtidige udvikling og kontrol med selskabet.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de mest udbredte faldgruber i forbindelse med valg af finansiering er, at virksomheden ikke får afdækket de juridiske konsekvenser grundigt nok, før aftalerne indgås. Mange iværksættere og virksomhedsejere fokuserer udelukkende på at skaffe kapital hurtigt og overser vigtige forhold som ejerforhold, stemmerettigheder, tilbagebetalingsvilkår og eventuelle klausuler om konvertering eller sikkerhedsstillelse.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Det kan føre til tab af kontrol over virksomheden, uforudsete økonomiske byrder eller konflikter med investorer og långivere. For at undgå disse faldgruber bør man altid gennemgå finansieringsaftaler sammen med en juridisk rådgiver, sikre sig fuldt overblik over alle vilkår – også de mindre synlige – og overveje, hvordan de kan påvirke både den daglige drift og fremtidige muligheder for vækst eller exit.
Det er afgørende at tage sig tid til due diligence og ikke lade sig presse til hurtige beslutninger, så man sikrer, at den valgte finansieringsform passer til virksomhedens behov og strategi.
