Når du som iværksætter eller virksomhedsejer står over for at skulle finansiere din forretningsidé, er der flere veje at gå. To af de mest populære muligheder i dag er crowdfunding og det klassiske banklån. Men hvilken finansieringsform passer bedst til din virksomhed, og hvilke juridiske forhold skal du have styr på, før du træffer dit valg?
Uanset om du overvejer at samle penge ind gennem en crowdfunding-platform eller forhandle dig frem til et lån i banken, er der en række juridiske krav, ansvar og risici, du skal kende til. De forskellige finansieringsformer stiller vidt forskellige krav til dig som iværksætter – både når det gælder dokumentation, aftalevilkår og dit personlige ansvar, hvis noget skulle gå galt.
I denne artikel dykker vi ned i de juridiske overvejelser, du bør gøre dig, før du vælger mellem crowdfunding og banklån. Vi guider dig igennem forskellene, de centrale regler og de skattemæssige aspekter, så du står bedst muligt rustet til at træffe det rigtige valg for netop din virksomhed.
Forstå forskellen på crowdfunding og banklån
Når du står overfor valget mellem crowdfunding og banklån som finansieringsmulighed til din virksomhed, er det afgørende at forstå de grundlæggende forskelle mellem de to modeller. Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor midlerne indsamles fra en bred kreds af mennesker – ofte via online platforme – som hver især bidrager med mindre beløb.
Denne metode kan både skabe opmærksomhed om dit projekt og engagere potentielle fremtidige kunder eller investorer tidligt i processen. Der findes forskellige typer crowdfunding, herunder belønningsbaseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding, som hver især indebærer forskellige betingelser og juridiske rammer.
Ved banklån optager du derimod et lån hos en finansiel institution, hvor du som låntager forpligter dig til at tilbagebetale beløbet med renter over en aftalt periode.
Banklån kræver ofte sikkerhedsstillelse, personlig hæftelse og en solid forretningsplan, og banken foretager en grundig kreditvurdering af dig og din virksomhed inden godkendelse. Hvor crowdfunding typisk indebærer et stort antal mindre investorer uden samme krav til sikkerhedsstillelse, indebærer banklån ofte færre men større långivere med strengere krav og kontrol.
Valget mellem de to afhænger derfor ikke kun af dine økonomiske behov, men også af din risikovillighed, hvor meget kontrol du ønsker at bevare, og hvor meget administration og rapportering du er villig til at påtage dig. Det er væsentligt at gøre sig klart, at de juridiske og økonomiske forpligtelser varierer betydeligt mellem crowdfunding og banklån, og det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i vilkårene for begge finansieringsformer, før du træffer dit valg.
Juridiske krav ved crowdfunding
Når du vælger crowdfunding som finansieringsmodel, skal du være opmærksom på en række juridiske krav, der varierer afhængigt af den valgte type crowdfunding (fx donations-, reward-, låne- eller investeringsbaseret crowdfunding). Særligt ved investerings- og lånebaseret crowdfunding er der regulering fra både dansk og EU-lovgivning, herunder krav om indhentning af tilladelser fra Finanstilsynet, informationspligt over for investorer og overholdelse af hvidvaskregler.
Platforme, der formidler crowdfunding, skal ofte have en særlig licens, og du som virksomhedsejer skal sikre, at alle oplysninger til potentielle investorer er retvisende og fyldestgørende.
Overtrædelse af disse regler kan medføre alvorlige sanktioner. Derudover kan persondataregler (GDPR) også spille ind, da du håndterer oplysninger om backere eller investorer. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i de konkrete krav og eventuelt søge juridisk rådgivning, før du lancerer en crowdfundingkampagne.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Banklån: Hvad skal du være opmærksom på juridisk?
Når du optager et banklån til din virksomhed, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske forpligtelser, der følger med. Først og fremmest skal du nøje gennemgå låneaftalen, da den fastlægger dine rettigheder og pligter, herunder tilbagebetalingsvilkår, renter, gebyrer og eventuelle sanktioner ved misligholdelse.
Det er også almindeligt, at banken kræver sikkerhed i form af pant i virksomhedens aktiver eller personlig kaution, hvilket kan have store konsekvenser for både virksomhed og privatøkonomi, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.
Du bør desuden sikre dig, at du forstår alle betingelser for eventuelle opsigelsesvarsler eller ændringer i renten. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på bankens indberetningskrav og krav til dokumentation, da manglende overholdelse kan føre til misligholdelse af lånet. Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, før du underskriver en låneaftale, så du er helt klar over, hvilke juridiske forpligtelser du påtager dig.
Ansvar og risici for iværksættere
Når du som iværksætter vælger mellem crowdfunding og banklån, er det vigtigt at være opmærksom på det ansvar og de risici, der følger med de forskellige finansieringsformer. Ved crowdfunding påtager du dig ofte et ansvar over for et større antal investorer eller bidragsydere, som forventer gennemsigtighed og opfølgning på projektet.
Mislykkes projektet, kan det skade din troværdighed og gøre det sværere at tiltrække fremtidig finansiering. Derudover kan der være juridiske krav om informationspligt og dokumentation, som du skal overholde.
Ved banklån er dit ansvar typisk bundet op på tilbagebetalingen af lånet – ofte med personlig hæftelse, hvilket betyder, at du kan risikere at hæfte med din private økonomi, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage.
Vælger du banklån, er der derfor en reel økonomisk risiko forbundet, mens crowdfunding i højere grad kan medføre et omdømmerisiko og et ansvar for at leve op til bidragydernes forventninger samt overholde relevante regler. Uanset hvilken model du vælger, er det afgørende at have styr på de juridiske forpligtelser og konsekvenser, så du undgår ubehagelige overraskelser senere i processen.
Skatteforhold og indberetningspligt
Når du vælger mellem crowdfunding og banklån, er det vigtigt at forstå de skattemæssige konsekvenser og de indberetningspligter, der følger med de forskellige finansieringsformer. Ved crowdfunding skal du som udgangspunkt være opmærksom på, hvordan de indsamlede midler beskattes.
Hvis der er tale om donationer uden modydelse, kan det i særlige tilfælde være skattefrit, men ofte vil midlerne blive betragtet som indtægt og dermed være skattepligtige for virksomheden.
Hvis støtten gives mod en modydelse (for eksempel produkter, rabatter eller aktier), skal værdien af det modtagne indberettes som omsætning eller kapitalindskud, afhængigt af crowdfunding-typen (reward-, equity- eller lånebaseret crowdfunding).
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Uanset finansieringsform har du som virksomhed pligt til at føre regnskab og indberette relevante oplysninger til SKAT. Banklån beskattes derimod ikke som indtægt, men du skal være opmærksom på, at renteudgifter kan trækkes fra i virksomhedens regnskab. Det er derfor afgørende at have styr på både skatteforhold og indberetningspligter, før du vælger finansieringsform, så du undgår ubehagelige overraskelser og efterfølgende problemer med myndighederne.
Hvordan vælger du den rigtige finansieringsform?
Når du skal vælge den rigtige finansieringsform til din virksomhed, er det vigtigt at overveje både juridiske, økonomiske og strategiske faktorer. Start med at analysere dit kapitalbehov, virksomhedens risikoprofil og dit ønske om kontrol.
Crowdfunding kan være attraktivt, hvis du ønsker at involvere mange mindre investorer og samtidig opnå markedsføringseffekt, men her skal du være opmærksom på regler om investorbeskyttelse og rapportering. Banklån kan give dig mere diskretion og fastholdelse af ejerskab, men medfører ofte strengere krav til dokumentation, sikkerhedsstillelse og løbende afrapportering til banken.
Overvej også tidshorisonten for dit projekt, omkostningerne ved finansieringen og konsekvenserne, hvis projektet ikke lykkes. Det er en god idé at søge rådgivning fra juridiske og finansielle eksperter, så du får afdækket alle relevante forhold, før du træffer dit valg.
