Crowdfunding har i de senere år vundet stor popularitet som en alternativ metode til at rejse kapital for både iværksættere og etablerede virksomheder. Ved at samle mindre beløb fra en bred kreds af investorer eller bidragsydere online, kan virksomheder realisere projekter, der ellers ville have haft svært ved at finde finansiering gennem traditionelle kanaler som banker eller venturefonde. Denne demokratisering af kapitalrejsning åbner nye muligheder – men rejser også en række juridiske spørgsmål, som både virksomheder og investorer bør være opmærksomme på.
I Danmark er crowdfunding underlagt en række regler, der skal sikre gennemsigtighed, investorbeskyttelse og fair markedsvilkår. De juridiske rammer kan dog være komplekse og afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om, og hvilke beløb der rejses. Samtidig stiller myndighederne krav til informationsgivning og håndtering af skattemæssige forhold, som kan få stor betydning for både projektindehavere og investorer.
Denne artikel giver et overblik over de vigtigste juridiske regler for crowdfunding og kapitalrejsning i Danmark. Vi gennemgår, hvad virksomheder skal være opmærksomme på, hvilke krav der stilles til informationsgivning, og hvilke skattemæssige og fremtidige forhold man bør tage højde for, når man vælger crowdfunding som finansieringsform.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor vælger virksomheder denne finansieringsform?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor virksomheder, iværksættere eller projekter indsamler kapital fra et større antal personer – typisk via digitale platforme. I stedet for at søge traditionel bankfinansiering eller private investorer, kan virksomheder gennem crowdfunding henvende sig direkte til offentligheden, som hver især bidrager med mindre beløb.
Der findes flere typer crowdfunding, herunder belønningsbaseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorerne enten får en belønning, et afkast i form af renter eller ejerandele i virksomheden.
Virksomheder vælger ofte crowdfunding for at opnå hurtigere og mere fleksibel adgang til kapital, engagere potentielle kunder tidligt og samtidig afprøve idéens markedsinteresse. Samtidig giver crowdfunding mulighed for at opbygge et stærkt netværk og øge synligheden omkring virksomheden eller projektet.
De vigtigste juridiske rammer for crowdfunding i Danmark
Crowdfunding i Danmark er underlagt en række juridiske rammer, som har til formål at beskytte både investorer og de virksomheder, der søger finansiering. En af de mest centrale reguleringer er EU’s forordning om europæiske udbydere af crowdfunding-tjenester til virksomheder (ECSP-forordningen), som trådte i kraft i november 2021 og er direkte gældende i Danmark.
Forordningen stiller blandt andet krav til registrering og godkendelse af crowdfunding-platforme hos Finanstilsynet, som fører tilsyn med, at platformene overholder regler om gennemsigtighed, informationspligt og håndtering af investorbeskyttelse.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Derudover kan anden relevant lovgivning, såsom lov om finansielle virksomheder, hvidvaskloven og markedsføringsloven, finde anvendelse afhængigt af crowdfunding-modellen og de konkrete produkter, der udbydes.
Det betyder, at både platforme og virksomheder skal være opmærksomme på, hvilke typer af crowdfunding der benyttes (f.eks. lånebaseret, investeringsbaseret eller donationsbaseret), da de juridiske krav kan variere betydeligt. Samlet set er det afgørende, at alle involverede parter sætter sig grundigt ind i de gældende regler for at sikre en lovlig og gennemsigtig kapitalrejsning gennem crowdfunding.
Krav til informationsgivning og investorbeskyttelse
Når virksomheder benytter sig af crowdfunding til at rejse kapital, stilles der særlige krav til informationsgivning og beskyttelse af investorerne. Ifølge de gældende regler skal udbydere af crowdfunding sikre, at potentielle investorer får tilstrækkelig, klar og ikke-vildledende information om både virksomheden, projektet og de tilknyttede risici.
Dette indebærer blandt andet, at der skal udarbejdes en detaljeret investeringspræsentation eller et informationsdokument, som gør det muligt for investorer at foretage et informeret valg.
Reglerne stiller også krav om, at platformene gennemfører passende kontrol af virksomhederne samt vurderer investorernes erfaring og risikovillighed, især hvis der er tale om ikke-erfarne investorer. Formålet med disse krav er at forebygge vildledning og sikre, at investorer ikke udsættes for unødvendige risici, hvilket bidrager til tillid og gennemsigtighed på markedet for crowdfunding.
Skattemæssige forhold og ansvar ved kapitalrejsning
Ved kapitalrejsning gennem crowdfunding opstår der en række skattemæssige forhold og ansvar, som både virksomheden og investorerne skal være opmærksomme på. For virksomheder gælder det, at de rejste midler typisk enten anses som lån, kapitalindskud eller indtægter, afhængigt af crowdfunding-modellen.
Det har betydning for, om midlerne skal beskattes som indkomst, eller om de kan behandles som egenkapital.
Virksomheden har pligt til at indberette modtagne beløb korrekt til SKAT og skal i visse tilfælde også opkræve og afregne moms, hvis der leveres en modydelse.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Investorer skal være opmærksomme på, at eventuelle afkast – fx renter eller udbytter – kan være skattepligtige, og at tab eller gevinst ved salg af ejerandele også kan udløse skattemæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at både virksomheder og investorer søger rådgivning om de specifikke skattemæssige regler, der gælder for deres engagement i en crowdfunding-kampagne, for at undgå utilsigtede skattemæssige hændelser og sikre korrekt overholdelse af lovgivningen.
Fremtidige tendenser og mulige lovændringer
Crowdfundingmarkedet er i hastig udvikling, og både EU og Danmark har allerede taget de første skridt mod en mere harmoniseret regulering. Med indførelsen af EU’s forordning om crowdfunding-platforme (ECSP-forordningen) i 2021 er der skabt et fælles regelsæt, som skal gøre det lettere for platforme og investorer at operere på tværs af landegrænser.
Fremadrettet forventes yderligere lovgivningsinitiativer, der kan udvide anvendelsesområdet for forordningen, eksempelvis ved at inkludere flere typer af projekter eller løfte grænserne for, hvor meget kapital der må rejses.
Samtidig er der fokus på øget investorbeskyttelse og transparens, hvilket kan føre til skærpede krav til informationsgivning og risikovurdering. I Danmark følges udviklingen tæt, og det må forventes, at nationale regler tilpasses, hvis EU-reguleringen ændres. Endelig kan teknologiske fremskridt som blockchain og digitale værdipapirer føre til nye former for crowdfunding, hvilket sandsynligvis vil nødvendiggøre yderligere juridisk afklaring og tilpasning af lovgivningen i de kommende år.
