Investeringer gennem venturekapital og private equity spiller en stadig større rolle i det danske erhvervsliv. For både iværksættere, investorer og rådgivere kan kapitaltilførsel fra fonde eller private investorer være nøglen til vækst og udvikling. Men med de store muligheder følger også en række komplekse juridiske spørgsmål, som det er afgørende at have styr på – uanset om man står på investorens eller virksomhedens side af bordet.
I denne guide får du et overblik over de vigtigste juridiske aspekter, der gør sig gældende ved venturekapital og private equity. Vi gennemgår centrale begreber, de væsentligste dokumenter og kontrakter, og ser nærmere på de juridiske processer, der følger med – lige fra den første due diligence til exit og håndtering af potentielle konflikter. Artiklen henvender sig til både virksomheder, der overvejer at rejse kapital, og til investorer, der ønsker at forstå de juridiske spilleregler på markedet.
Uanset om du er ny i feltet eller allerede har erfaring med investeringer, giver guiden dig et solidt afsæt for at navigere sikkert i det juridiske landskab, der omgiver venturekapital og private equity.
De centrale juridiske dokumenter i investeringsprocessen
I investeringsprocessen inden for venturekapital og private equity spiller en række centrale juridiske dokumenter en afgørende rolle for at sikre både investorernes og virksomhedens interesser. Først og fremmest udarbejdes der typisk en fortrolighedsaftale (NDA), som skal beskytte følsomme oplysninger under forhandlingerne.
Herefter følger et term sheet, der fungerer som et overordnet aftalegrundlag og fastlægger de væsentligste vilkår for investeringen, såsom værdiansættelse, ejerskabsfordeling og særlige rettigheder. Når parterne er enige om de overordnede rammer, udarbejdes mere detaljerede investeringsaftaler og ejeraftaler (shareholders’ agreements), hvor de juridiske og kommercielle betingelser konkretiseres.
Disse dokumenter regulerer blandt andet bestemmelser om ledelse, stemmerettigheder, kapitalforhøjelser og exit-muligheder. Desuden kan der indgås warrants eller optionsaftaler, der giver investorerne ret til at købe yderligere ejerandele under bestemte betingelser. Samlet set danner disse juridiske dokumenter fundamentet for et trygt og struktureret samarbejde mellem investorer og selskab, og er derfor helt centrale elementer i enhver investeringsproces.
Ejeraftaler og governance: Hvem bestemmer hvad?
Ejeraftaler spiller en central rolle i venturekapital- og private equity-investeringer, fordi de fastlægger spillereglerne for, hvordan virksomheden skal styres, og hvem der har indflydelse på hvilke beslutninger. I ejeraftalen – også kaldet en shareholders’ agreement – aftales det typisk, hvordan stemmerettigheder fordeles, og hvilke beslutninger der kræver særlig godkendelse fra investorer eller grundlæggere.
Governance-strukturen kan indebære, at investorer får ret til at udpege medlemmer til bestyrelsen, stille krav om visse rapporteringer eller få vetoret på centrale beslutninger som f.eks. salg af virksomheden, ændringer i forretningsgrundlaget eller optagelse af større lån.
Samtidig kan der aftales særlige rettigheder for minoritetsejere, så de beskyttes mod beslutninger fra majoritetsejere, der kan være til skade for dem. En gennemtænkt ejeraftale sikrer dermed klare rammer for samarbejdet og minimerer risikoen for konflikter om, hvem der bestemmer hvad i virksomhedens daglige drift og strategiske udvikling.
Due diligence: Juridisk risikovurdering før investering
Inden en venturekapital- eller private equity-investering gennemføres, er en grundig due diligence-proces afgørende for at afdække juridiske risici forbundet med virksomheden. Juridisk due diligence omfatter blandt andet en gennemgang af selskabets stiftelsesdokumenter, ejerskabsforhold, væsentlige kontrakter, immaterielle rettigheder, ansættelsesforhold samt eventuelle verserende eller potentielle retstvister.
Formålet er at identificere forhold, der kan påvirke investeringens værdi, eller som kan give anledning til ansvar eller uforudsete forpligtelser for investoren. Ofte vil resultatet af due diligence-processen føre til, at der indarbejdes særlige garantier og forbehold i de endelige investeringsaftaler, eller at investoren vælger at genforhandle vilkår – eller i sjældne tilfælde helt at trække sig fra investeringen.
En grundig juridisk risikovurdering er derfor essentiel for at sikre, at investoren træffer beslutningen på et oplyst grundlag og minimerer risikoen for ubehagelige overraskelser efter investeringens gennemførelse.
Regulering og tilsyn: Hvad siger lovgivningen?
Venturekapital og private equity er underlagt omfattende regulering og tilsyn, både nationalt og internationalt. I Danmark reguleres branchen primært gennem lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-loven), som implementerer EU’s AIFM-direktiv.
Det betyder, at forvaltere skal opfylde krav til blandt andet registrering, kapitalgrundlag, risikostyring og rapportering til Finanstilsynet. Desuden skal investeringerne ofte overholde regler om hvidvask, investorbeskyttelse og markedsmisbrug.
For venturekapital- og private equity-fonde med aktiviteter på tværs af landegrænser gælder der også regler fra EU og internationale standarder. Det er derfor afgørende, at både investorer og forvaltere har kendskab til det komplekse lovgivningslandskab, så de undgår sanktioner og sikrer, at alle transaktioner foregår lovligt og transparent.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Exit-strategier: Juridiske overvejelser ved frasalg og børsnotering
Når en investering skal realiseres, spiller valg af exit-strategi en central rolle for både investorer og selskabets eksisterende ejere. De mest almindelige exit-muligheder er salg af virksomheden (trade sale) eller børsnotering (IPO), og begge rummer væsentlige juridiske overvejelser.
Ved frasalg skal der blandt andet tages stilling til due diligence-processen, garanti- og ansvarsbestemmelser i overdragelsesaftalen samt eventuelle konkurrence- og loyalitetsklausuler for sælgerne. Ved børsnotering stilles der krav om omfattende informationspligt og transparens, og selskabet skal overholde reglerne i værdipapirhandelsloven og børsens optagelseskrav, herunder udarbejdelse af prospekt.
Det er desuden vigtigt at sikre, at eksisterende ejeraftaler ikke indeholder begrænsninger, som kan hindre et exit, såsom forkøbsrettigheder eller lock-up-bestemmelser. Grundig juridisk forberedelse og rådgivning er derfor afgørende for at minimere risici og sikre en smidig exit-proces, uanset hvilken strategi der vælges.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Ansvar og tvister: Håndtering af konflikter og retlige udfordringer
I venturekapital- og private equity-investeringer kan der opstå konflikter mellem investorer, selskabets ledelse og øvrige ejere, især når forventninger til udvikling, afkast eller kontrol ikke indfries. Det er derfor afgørende at have klare aftaler om ansvar, stemmerettigheder og beslutningsprocesser for at minimere risikoen for tvister.
Ofte reguleres disse forhold gennem ejeraftaler og investeringsaftaler, som fastsætter procedurer for konfliktløsning, fx ved brug af mediation eller voldgift frem for almindelig retssag.
Retlige udfordringer kan også opstå i forbindelse med brud på garantier, fortrolighedsforpligtelser eller misligholdelse af aftaler, hvilket kan medføre både økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser. En grundig juridisk gennemgang og løbende opdatering af aftalegrundlaget er derfor central for at håndtere potentielle konflikter effektivt og sikre en smidig proces, hvis uenigheder skulle opstå.
