Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere, virksomheder og kreative projekter. Med få klik kan man indsamle penge fra et stort antal bidragydere – ofte gennem digitale platforme – og på den måde realisere ideer, der ellers kunne være svære at få støtte til gennem traditionelle banker eller investorer. Men bag de mange muligheder gemmer der sig en række juridiske spørgsmål, som både projektstiftere og bidragydere bør være opmærksomme på.
I denne artikel dykker vi ned i de juridiske aspekter af crowdfunding. Vi ser nærmere på, hvordan crowdfunding fungerer i praksis, hvilke former der findes, og hvordan de adskiller sig juridisk. Derudover gennemgår vi, hvilke kontrakter der typisk indgås, hvilke skattemæssige forhold man skal være opmærksom på, og hvilke regler og krav, der gælder i Danmark. Vi ser også på de risici, der kan være forbundet med crowdfunding, og giver gode råd til, hvordan du bedst muligt undgår juridiske faldgruber, hvis du overvejer at starte eller støtte et crowdfunding-projekt.
Hvad er crowdfunding, og hvordan fungerer det juridisk?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital, hvor mange personer hver især bidrager med mindre beløb til et projekt eller en virksomhed, typisk via online platforme. I stedet for at søge finansiering fra traditionelle investorer eller banker, kan iværksættere og projektmagere præsentere deres idéer for offentligheden og indsamle midler direkte fra interesserede støtter.
Juridisk set involverer crowdfunding flere parter: projektstifteren, bidragyderne og platformen, og det er vigtigt at forstå de rettigheder og forpligtelser, der gælder for hver part.
De juridiske rammer afhænger ofte af, hvilken type crowdfunding der anvendes (f.eks. donation, belønning, lån eller investering), men fælles for alle modeller er, at der indgås en form for aftale mellem projektstifter og bidragyder, som kan få betydning for ansvar, ejerskab og tilbagebetaling. Derudover skal både projektstiftere og platforme overholde gældende lovgivning, herunder regler om markedsføring, persondata og eventuelle finansielle reguleringer.
De mest almindelige former for crowdfunding og deres juridiske forskelle
Crowdfunding kan opdeles i fire hovedtyper: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding (crowdinvesting). De forskellige former har væsentlige juridiske forskelle. Ved donationsbaseret crowdfunding gives penge uden forventning om modydelse, hvilket betyder, at der typisk ikke opstår kontraktlige forpligtelser mellem bidragyder og projektstifter.
Ved reward-baseret crowdfunding modtager bidragyderen en form for belønning, ofte produktet eller en særlig oplevelse, hvilket kan udløse forpligtelser i forhold til forbrugerlovgivning og køberet. Lånebaseret crowdfunding indebærer, at bidragyderne låner penge til projektstifteren mod renter, og her gælder regler om låneaftaler, kreditvurdering og eventuelt Finanstilsynets krav.
Investeringsbaseret crowdfunding betyder, at bidragyderne investerer i projektet mod ejerandele eller aktier, hvilket udløser omfattende krav i henhold til selskabslovgivningen og ofte også reglerne om værdipapirer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilken form for crowdfunding man benytter, da det har stor betydning for både rettigheder, pligter og den juridiske regulering.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle >>
Kontrakter mellem projektstiftere og bidragydere
Når du deltager i crowdfunding, opstår der typisk et kontraktforhold mellem projektstifteren og bidragyderne – også selvom aftalen ofte ikke er skrevet ned som en traditionel kontrakt. I praksis vil de vilkår, som projektstifteren har præsenteret på crowdfundingplatformen, sammen med bidragydernes tilsagn, udgøre grundlaget for aftalen.
Det er vigtigt, at projektstifteren tydeligt beskriver, hvad bidragyderne kan forvente, f.eks. om de får en belønning, produkt, afkast eller blot støtter uden modydelse. Uklarheder kan føre til uenighed, og i værste fald krav om tilbagebetaling eller erstatning.
Derfor bør både projektstiftere og bidragydere sætte sig grundigt ind i de vilkår, der gælder for det konkrete projekt, samt platformens generelle betingelser. Det er også en god idé at gemme dokumentation for de aftalte vilkår, da disse kan få stor betydning, hvis der opstår tvivl eller konflikt senere i forløbet.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Når du benytter crowdfunding som finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser – både som projektstifter og som bidragyder. Skattebehandlingen afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om.
For eksempel vil beløb, der modtages gennem reward-baseret crowdfunding (hvor bidragyderne får en gave eller et produkt til gengæld), i mange tilfælde blive betragtet som skattepligtig indkomst for projektstifteren, på linje med almindeligt salg.
Ved equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, beskattes projektstifteren typisk ikke direkte af de indskudte midler, men investorerne kan blive beskattet af eventuel gevinst ved salg af ejerandele senere.
Ved donation-crowdfunding (uden modydelse) kan midlerne i visse tilfælde være skattefrie, men det afhænger af donationens karakter og modtagers status. Som bidragyder kan man sjældent fratrække sit bidrag skattemæssigt, medmindre der er tale om en donation til en godkendt velgørende organisation. Det er derfor en god idé at søge rådgivning om de konkrete skattemæssige forhold, inden man påbegynder eller deltager i et crowdfunding-projekt.
Regulering og tilsyn: Hvilke regler gælder i Danmark?
I Danmark er crowdfunding et område, der er underlagt flere forskellige regelsæt, afhængigt af hvilken type crowdfunding der er tale om. For belønnings- og donationsbaserede kampagner, hvor bidragyderne enten får en symbolsk tak eller en konkret belønning, er der generelt tale om relativt begrænset regulering, da disse ikke anses for finansielle produkter eller investeringer.
Det betyder dog ikke, at de er helt uden tilsyn – forbrugerbeskyttelseslovgivningen gælder stadig, og projektstiftere skal eksempelvis overholde markedsføringsloven og reglerne om god erhvervsskik. Når det kommer til lånebaseret crowdfunding (crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding (crowdinvesting), bliver reguleringen mere kompleks.
Her kan platforme og projektstiftere være omfattet af reglerne for finansielle virksomheder og investeringstjenester, hvilket blandt andet betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn med visse typer crowdfundingplatforme.
Platforme, der formidler lån eller investeringer, skal muligvis have tilladelse som betalingsinstitut eller investeringsselskab, afhængigt af den konkrete model og de finansielle produkter, der tilbydes. EU’s forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere, som trådte i kraft i november 2021, gælder også i Danmark og stiller en række krav til gennemsigtighed, risikoinformation, investeringsgrænser samt håndtering af interessekonflikter.
Derudover kan regler om hvidvask, databeskyttelse (GDPR) og forbrugerbeskyttelse også finde anvendelse, alt efter hvordan crowdfunding-projektet er organiseret. Det er derfor afgørende, at både platforme og projektstiftere sætter sig grundigt ind i de relevante regler, da overtrædelser kan føre til alvorlige sanktioner og ansvar. Samlet set er det danske reguleringsregime under udvikling, og det forventes, at kravene til både gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og tilsyn vil blive skærpet i takt med, at crowdfunding vokser som finansieringsform.
Risici og ansvar: Hvad hvis projektet går galt?
Når du deltager i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på, at der altid er en risiko for, at projektet ikke bliver realiseret som lovet – eller måske slet ikke gennemføres. Hvis projektet går galt, afhænger dit juridiske ansvar og dine muligheder for at få dine penge tilbage af, hvilken type crowdfunding der er tale om, og hvilke aftaler der er indgået.
Som regel bærer du som bidragyder en stor del af risikoen, især hvis du støtter et projekt via donations- eller reward-baseret crowdfunding, hvor der sjældent er garanti for, at du modtager den lovede belønning.
Ved låne- eller investeringsbaseret crowdfunding kan der være indgået mere formelle kontrakter, men her er der stadig risiko for tab, hvis projektstifteren bliver insolvent eller ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Det er derfor vigtigt at læse alle vilkår grundigt og forstå, at crowdfunding ikke er omfattet af samme forbrugerbeskyttelse som traditionelle køb. I tilfælde af svig eller misligholdelse kan det være svært og omkostningstungt at gøre sit krav gældende, og det er sjældent, at platformen påtager sig ansvar for tabte midler.
Gode råd til at undgå juridiske faldgruber
For at undgå juridiske faldgruber ved crowdfunding er det vigtigt først og fremmest at sætte sig grundigt ind i de regler og love, der gælder for den specifikke type crowdfunding, du overvejer.
Vær omhyggelig med at udforme klare og fyldestgørende aftaler mellem alle involverede parter, så både rettigheder og forpligtelser er tydeligt beskrevet. Gennemgå altid platformens vilkår og betingelser nøje, og sørg for at overholde skattepligten, da indtægter fra crowdfunding ofte skal indberettes.
Det kan også være en god idé at konsultere en juridisk rådgiver med erfaring i crowdfunding, så du undgår uforudsete problemer. Endelig bør du informere dine bidragydere ærligt om projektets risici og status for at undgå misforståelser og potentielle konflikter.
