Kapitalrejsning er en central disciplin for både nystartede og veletablerede virksomheder, der ønsker at accelerere vækst, udvide forretningen eller optimere deres kapitalstruktur. Uanset om midlerne hentes fra private investorer, venturefonde eller via børsnotering, stiller processen betydelige krav til både de skattemæssige og juridiske overvejelser. Et forkert valg kan have store økonomiske konsekvenser – ikke blot for selskabet, men også for investorerne.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste skattemæssige og juridiske aspekter, du bør have for øje, når du planlægger en kapitalrejsning. Vi gennemgår blandt andet, hvordan valget af kapitalrejsningsform påvirker selskabets struktur, hvilke skattemæssige forhold der gælder for forskellige investortyper, samt hvilke juridiske krav der stilles til dokumentation og aftaler. Derudover ser vi på samspillet mellem skat og jura i due diligence-processen, og vi belyser, hvordan værdiansættelse kan have skattemæssige konsekvenser for både selskab og investorer.
Artiklen klæder dig således på til at navigere sikkert gennem de ofte komplekse regler og overvejelser, der følger med kapitalrejsning – og giver dig et overblik over de seneste tendenser og fremtidige ændringer i lovgivningen, som du bør holde øje med.
Valg af kapitalrejsningsform og betydning for selskabets struktur
Valget af kapitalrejsningsform er centralt for, hvordan selskabets struktur udformes og udvikler sig over tid. Traditionelle former som egenkapital, gæld eller hybride instrumenter har hver især forskellige juridiske og skattemæssige konsekvenser, der kan påvirke både ledelsesstruktur, ejerforhold og fremtidige finansieringsmuligheder.
Ved indskud af egenkapital involveres typisk nye eller eksisterende ejere, hvilket kan føre til ændringer i stemmerettigheder og kontrol. Optagelse af gæld medfører forpligtelser, der kan begrænse selskabets handlefrihed gennem lånevilkår og sikkerhedsstillelser, men påvirker ikke nødvendigvis ejerkredsen.
Hybride instrumenter som konvertible lån eller præferenceaktier kombinerer elementer fra begge former og kan skabe mere komplekse ejer- og beslutningsstrukturer. Det er derfor afgørende, at selskabet nøje overvejer, hvilken kapitalrejsningsform der bedst understøtter de strategiske mål, og hvordan den valgte struktur vil påvirke både den daglige drift og de langsigtede muligheder for vækst og exit.
Skatteimplikationer ved forskellige investortyper
De skattemæssige konsekvenser ved kapitalrejsning afhænger i høj grad af, hvilken type investor der er tale om. Private investorer, selskaber og udenlandske investorer beskattes ofte forskelligt, hvilket kan have stor betydning for både selskabet og investorerne selv.
For eksempel beskattes danske privatpersoner typisk af aktieindkomst, hvorimod selskabsinvestorer beskattes efter selskabsskatteloven, og visse pensionskasser kan have særregler.
Udenlandske investorer kan være underlagt kildeskat på udbytter, medmindre der findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som reducerer eller fjerner denne skat. Det er derfor vigtigt at have et klart overblik over investorkredsen og inddrage skatterådgivere tidligt i processen for at sikre, at kapitalrejsningen struktureres mest hensigtsmæssigt ud fra et skattemæssigt perspektiv for alle parter.
Juridiske krav til dokumentation og aftaler
Ved kapitalrejsning stiller lovgivningen en række krav til den dokumentation og de aftaler, der indgås mellem selskabet og investorerne. For det første skal alle væsentlige aftaler, såsom investeringsaftaler, ejeraftaler (f.eks. aktionæroverenskomster) og eventuelle tegningsaftaler, udformes skriftligt og indeholde klare bestemmelser om vilkår, rettigheder og forpligtelser for de involverede parter.
Derudover skal selskabet sikre, at alle selskabsretlige dokumenter, herunder beslutningsreferater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder om kapitalforhøjelse, er korrekt udarbejdet og indsendt til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med selskabsloven.
Manglende eller mangelfuld dokumentation kan medføre ugyldighed eller tvister om kapitalforhøjelsens gyldighed samt potentielle skattemæssige konsekvenser. Endvidere er det afgørende at opbevare al relevant dokumentation i overensstemmelse med bogførings- og regnskabslovgivningen for at kunne dokumentere forholdene over for skattemyndigheder og andre offentlige instanser. Dermed udgør grundig og korrekt dokumentation et centralt element i både de juridiske og skattemæssige aspekter af kapitalrejsning.
Due diligence-processen: Skat og jura i samspil
I due diligence-processen ved kapitalrejsning spiller samspillet mellem skattemæssige og juridiske forhold en central rolle. Investorer og selskabet skal i denne fase sikre, at alle relevante skatteforhold er afdækket, herunder eksisterende og potentielle skatteforpligtelser, fradragsmuligheder og eventuelle risici forbundet med tidligere dispositioner.
Samtidig gennemgås de juridiske dokumenter, herunder ejeraftaler, vedtægter og tidligere kapitalforhøjelser, for at sikre, at selskabets struktur og aftaleforhold er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
En grundig due diligence kræver derfor tæt samarbejde mellem skatte- og juridiske rådgivere, så eventuelle faldgruber identificeres og håndteres tidligt i processen. Dette er afgørende for både at beskytte investorernes interesser og for at sikre, at selskabet står stærkt i forhold til myndighedskrav og fremtidige kapitaltilførsler.
Værdiansættelse og skattemæssige konsekvenser
Værdiansættelsen af et selskab i forbindelse med kapitalrejsning har stor betydning for både selskabet og investorerne, ikke mindst på det skattemæssige område. Den værdi, der fastsættes for selskabet ved en kapitalforhøjelse eller indskud af nye midler, danner grundlag for fordelingen af ejerandele mellem eksisterende og nye ejere og får dermed direkte indflydelse på, hvor stor en del af selskabets fremtidige overskud og værdistigning de enkelte parter vil kunne gøre krav på.
Skattemæssigt er værdiansættelsen central, fordi den afgør, om der sker overdragelse af aktier eller anparter til underpris eller overpris, hvilket kan udløse beskatning hos både sælgere og købere.
For eksisterende ejere kan en for lav værdiansættelse indebære, at de afgiver ejerandele til en pris under markedsværdien, hvilket skattemyndighederne kan betragte som en maskeret udlodning, der beskattes som udbytte.
Omvendt kan en for høj værdiansættelse medføre, at nye investorer betaler mere end markedsværdien, hvilket kan få konsekvenser for deres skattemæssige anskaffelsessum og senere beskatning ved salg.
Det er derfor afgørende, at værdiansættelsen sker på markedsvilkår og kan dokumenteres med relevante vurderingsrapporter, ekstern rådgivning eller brug af anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Særligt i tilfælde hvor der er interessefællesskab mellem parterne, har skattemyndighederne øget fokus på, om værdiansættelsen er reel, og kan omkvalificere transaktionen skattemæssigt, hvis dette ikke er tilfældet. Endelig kan værdiansættelsen også have betydning for selskabets muligheder for at udnytte skattemæssige underskud og for eventuelle regler om aktieløn og medarbejderaktieordninger. En grundig og veldokumenteret værdiansættelse er således ikke kun et kommercielt anliggende, men også et centralt element i selskabets skatteplanlægning og risikostyring ved kapitalrejsning.
Beskatning af gevinst og udbytte for investorer
Når investorer vælger at investere i et selskab, opstår der en række skattemæssige forhold, som er væsentlige at forholde sig til, særligt i relation til beskatning af både gevinst ved salg af investeringen og løbende udbyttebetalinger. Gevinster, der opnås ved salg af aktier eller andre kapitalandele, beskattes som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningsloven.
For fysiske personer vil gevinst eller tab på unoterede aktier typisk blive beskattet som aktieindkomst, hvilket i 2024 betyder en beskatning på henholdsvis 27 % af de første 58.900 kr. (117.800 kr. for ægtefæller) og derefter 42 % af beløb herover.
For selskaber beskattes gevinster på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier som udgangspunkt ikke, forudsat at ejerandelen overstiger de relevante grænser (ofte 10 %), mens porteføljeaktier beskattes som almindelig selskabsindkomst på 22 %.
Udbytte, der modtages løbende fra selskabet, beskattes ligeledes som aktieindkomst for fysiske personer, mens selskaber som udgangspunkt er fritaget for beskatning af udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier, men beskattes af udbytte fra porteføljeaktier.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at dobbeltbeskatning kan undgås gennem internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket især har betydning for udenlandske investorer. Herudover kan der gælde særlige regler om kildebeskatning af udbytte til udenlandske investorer, hvor selskabet er forpligtet til at indeholde og indbetale udbytteskat til de danske skattemyndigheder, med mindre lavere satser følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Få mere info om Advokat Ulrich Hejle
her.
For venturekapitalfonde og investeringsselskaber gælder desuden særlige regler, herunder om lagerbeskatning, som kan have betydelig indflydelse på det samlede afkast efter skat. Det er således centralt, at både investorer og selskabet får afklaret den konkrete skattemæssige behandling, da strukturen for kapitalrejsning og investorernes individuelle forhold kan have stor betydning for den endelige skattemæssige belastning af både gevinst og udbytte. Skattemæssig rådgivning og grundig forberedelse er derfor afgørende for at optimere afkastet og undgå uforudsete skattemæssige konsekvenser.
Regulering, myndighedskrav og compliance
Kapitalrejsning i Danmark er underlagt en række regulatoriske rammer og myndighedskrav, som virksomheder skal være opmærksomme på for at sikre fuld compliance. Det omfatter blandt andet overholdelse af selskabsloven, hvidvasklovgivningen samt eventuelle krav fra Finanstilsynet afhængigt af kapitalrejsningens form og omfang.
Der stilles krav til korrekt og rettidig indberetning til Erhvervsstyrelsen, både ved ændringer i ejerkredsen og ved udstedelse af nye kapitalandele.
Særligt ved større kapitalrejsninger eller hvis der er tale om tilbud til offentligheden, kan prospektregler og investorbeskyttelsesregler komme i spil, hvilket stiller yderligere krav til transparens og dokumentation. Manglende overholdelse af gældende regulering kan føre til både bøder og ansvar for ledelsen, og det er derfor essentielt, at virksomheder har styr på de relevante compliance-procedurer gennem hele kapitalrejsningsprocessen.
Fremtidige ændringer og tendenser i lovgivning
Lovgivningen på området for kapitalrejsning er i konstant udvikling, præget af både nationale og internationale tendenser. I de kommende år forventes der øget fokus på transparens, anti-hvidvask og bæredygtighedskrav, hvilket kan føre til skærpede krav til dokumentation og rapportering for både selskaber og investorer.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Derudover er der politisk opmærksomhed på at imødegå skatteundgåelse og tilpasse skattereglerne, så de i højere grad afspejler de globale kapitalstrømme og nye finansieringsformer, herunder crowdfunding og digitale investeringer.
Dette kan indebære ændringer i beskatningen af gevinster, udbytter samt fradragsmuligheder for investorer. Samtidig arbejdes der i EU-regi på harmonisering af reglerne for kapitalmarkedsadgang og investorbeskyttelse, hvilket også vil påvirke de juridiske rammer for danske selskaber. Virksomheder, der overvejer kapitalrejsning, bør derfor løbende holde sig opdateret på lovgivningsmæssige ændringer og inddrage rådgivere tidligt i processen for at sikre compliance og optimere de skattemæssige forhold.
