Når virksomheder søger finansiering, er det ofte et krav fra långivere, at virksomheden stiller sikkerhed for lånet. Sikkerhedsstillelse og pant er centrale juridiske værktøjer i denne sammenhæng, men reglerne kan være komplekse, og konsekvenserne af en forkert håndtering kan være betydelige. For mange virksomhedsejere og ledere kan det derfor være en udfordring at navigere sikkert i landskabet af juridiske begreber, krav og muligheder.
Denne artikel giver dig en grundig introduktion til de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og pant i virksomhedens finansiering. Med fokus på de juridiske rammer gennemgår vi, hvad sikkerhedsstillelse og pant indebærer, hvilke typer der findes, og hvordan de fungerer i praksis. Vi ser også nærmere på de risici, virksomheden skal være opmærksom på, samt de juridiske krav og dokumentation, der skal være på plads. Endelig får du indblik i strategiske overvejelser, der kan styrke virksomhedens position, når der optages lån med sikkerhed.
Uanset om du er virksomhedsejer, leder eller rådgiver, giver denne guide dig viden og værktøjer til at træffe bedre beslutninger om finansiering med sikkerhedsstillelse.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Grundlæggende begreber: Hvad er sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når virksomheder søger finansiering. Sikkerhedsstillelse betyder i al sin enkelhed, at virksomheden giver långiver (for eksempel en bank) en form for garanti for tilbagebetaling af et lån.
Denne garanti kan bestå af forskellige aktiver, såsom ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender. Pant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden giver kreditor en juridisk ret til et bestemt aktiv.
Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan kreditor gøre krav på det pantsatte aktiv og dermed søge dækning for sit udestående. Sikkerhedsstillelse og pant er derfor vigtige redskaber for både långiver og låntager: Långiver får øget tryghed for at få sine penge tilbage, mens virksomheden ofte kan opnå bedre lånevilkår ved at stille sikkerhed.
Typer af sikkerheder: Fra virksomhedspant til kaution
Når en virksomhed skal stille sikkerhed for finansiering, findes der flere forskellige typer sikkerheder, som kan anvendes afhængigt af virksomhedens behov og långivers krav. En af de mest anvendte former er virksomhedspant, hvor virksomheden giver pant i en samlet gruppe af aktiver, såsom varelager, driftstilbehør og tilgodehavender, uden at disse aktiver udtages af driften.
Dette giver både fleksibilitet for virksomheden og en forholdsvis bred sikkerhed for kreditor. En anden udbredt type er specifikt pant, hvor der stilles sikkerhed i et konkret aktiv, eksempelvis fast ejendom, produktionsudstyr eller køretøjer.
Endelig kan sikkerhed også stilles i form af kaution, hvor en tredjepart – ofte virksomhedens ejere eller ledelse – påtager sig at hæfte personligt for virksomhedens gæld, hvis virksomheden ikke kan betale. Valget mellem de forskellige former for sikkerhed afhænger af virksomhedens aktiver, finansieringsbehov og kreditværdighed samt de juridiske og økonomiske konsekvenser, der følger med de enkelte sikkerhedstyper.
Sådan fungerer pant i praksis
I praksis fungerer pant ved, at virksomheden stiller en bestemt aktivtype som sikkerhed overfor en långiver – typisk en bank – for at opnå finansiering. Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan betale sit lån tilbage, har långiveren ret til at gøre krav på det pantsatte aktiv, for eksempel maskiner, varelager eller tilgodehavender, og sælge det for at dække den udestående gæld.
Selve pantsætningen sker ofte ved, at der udarbejdes en skriftlig aftale (pantbrev eller pantsætningsdokument), som samtidig kan tinglyses for at sikre långivers rettigheder over for andre kreditorer.
Når lånet er tilbagebetalt, ophører pantet automatisk, og virksomheden får fuld rådighed over aktivet igen. Pant giver dermed både virksomheden adgang til kapital og långiveren en vis tryghed, men det indebærer også, at visse aktiver ikke frit kan disponeres over, så længe de er pantsat.
Risici og faldgruber for virksomheden
Når en virksomhed stiller sikkerhed eller giver pant, medfører det en række risici og potentielle faldgruber, som ledelsen bør være særligt opmærksom på. For det første kan pantsatte aktiver – eksempelvis maskiner, varelager eller debitorer – ikke frit anvendes som sikkerhed i andre låneaftaler, hvilket kan begrænse virksomhedens finansielle handlefrihed fremadrettet.
Derudover kan en mangelfuld forståelse af pantets omfang og vilkår føre til overraskelser, hvis virksomheden misligholder låneaftalen og kreditoren vælger at realisere sikkerheden.
Det kan betyde tab af væsentlige aktiver, som er afgørende for den daglige drift. Endvidere indebærer sikkerhedsstillelse ofte en risiko for krydssanering – særligt hvis der ydes kaution eller anvendes koncernpant – hvor flere selskaber hæfter for samme gæld.
Endelig kan mangelfuld eller ukorrekt dokumentation give anledning til tvister, usikkerhed om rettigheder eller i værste fald ugyldighed, hvilket kan få alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser. Det er derfor afgørende, at virksomheden får professionel rådgivning og nøje gennemgår alle aftalevilkår, før der stilles sikkerhed eller pant.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Juridiske krav og dokumentation
Når en virksomhed stiller sikkerhed eller giver pant, er der en række juridiske krav, der skal opfyldes for at sikkerheden er gyldig og kan gøres gældende over for tredjemand. Det er eksempelvis et krav, at aftalen om sikkerhedsstillelse eller pant indgås skriftligt, og at de involverede parter klart identificeres.
For visse typer af pant, såsom virksomhedspant eller ejendomspant, kræves der yderligere registrering i relevante offentlige registre, fx tinglysning i tinglysningssystemet. Manglende opfyldelse af disse formelle krav kan betyde, at pantet ikke har retsvirkning over for andre kreditorer eller ved en eventuel konkurs.
Dokumentationen skal desuden præcist beskrive det aktiv, der stilles som sikkerhed, samt de vilkår, der gælder for pantet. Det anbefales at søge juridisk rådgivning, så alle krav overholdes, og dokumentationen udformes korrekt, da fejl eller mangler kan føre til betydelige økonomiske konsekvenser for virksomheden.
Strategiske overvejelser ved finansiering med sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed overvejer at optage lån eller anden finansiering mod sikkerhedsstillelse, er det afgørende at tænke strategisk over både nuværende og fremtidige konsekvenser. Valget af hvilke aktiver, der stilles til sikkerhed – eksempelvis driftsmidler, varelager eller immaterielle rettigheder – kan få stor betydning for virksomhedens fleksibilitet og handlefrihed.
Det er vigtigt at vurdere, om sikkerhedsstillelsen kan begrænse mulighederne for fremtidig låntagning eller for at indgå nye samarbejder, hvor samme aktiver ønskes belånt.
Endvidere bør virksomheden nøje overveje balancen mellem lånebehov, risiko og omkostninger: Stilles der for meget sikkerhed, kan det svække virksomhedens forhandlingsposition, mens for lidt sikkerhed kan give dårligere lånevilkår eller helt afskære adgang til kredit.
Det er også væsentligt at tage højde for, hvordan sikkerhedsstillelsen påvirker relationen til andre kreditorer, herunder leverandører og investorer, samt at sikre, at de juridiske aftaler er klare og dækkende. Samlet set bør finansiering med sikkerhedsstillelse indgå som en del af virksomhedens overordnede finansielle strategi og baseres på en grundig analyse af både økonomiske og juridiske konsekvenser.
