Når virksomheder indgår aftaler med banker, leverandører eller samarbejdspartnere, bliver der ofte stillet krav om sikkerhedsstillelse eller kaution. Det kan være nødvendigt for at opnå lån, kreditter eller attraktive vilkår – men det indebærer samtidig en række juridiske forpligtelser og risici, som kan få store konsekvenser for både virksomheden og dens ejere.
I denne artikel får du et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse og kaution egentlig dækker over, og hvorfor det er så udbredt i erhvervslivet. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhed, og ser nærmere på de risici og faldgruber, du skal være opmærksom på, inden du underskriver. Du får også konkrete råd til, hvordan du bedst muligt beskytter din virksomhed og dig selv juridisk, så du kan træffe velinformerede beslutninger – både nu og på længere sigt.
Uanset om du står over for at indgå en ny aftale eller blot ønsker at styrke din virksomheds juridiske fundament, er det vigtigt at kende reglerne og vide, hvilke overvejelser du bør gøre dig. Læs med, og bliv klædt på til at navigere sikkert i et komplekst juridisk landskab.
Hvad er sikkerhedsstillelse og kaution?
Sikkerhedsstillelse og kaution er begge juridiske begreber, der ofte anvendes i forbindelse med lån eller andre økonomiske forpligtelser i erhvervslivet. Sikkerhedsstillelse betyder, at en virksomhed (eller person) afgiver en form for garanti – typisk i form af aktiver som fast ejendom, maskiner eller varelager – som sikkerhed for, at en aftale bliver overholdt, eksempelvis tilbagebetaling af et lån.
Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kreditor gøre krav på den stillede sikkerhed. Kaution adskiller sig ved, at en person eller virksomhed (kautionisten) påtager sig at hæfte for en anden parts forpligtelser, hvis denne ikke kan opfylde dem.
Med andre ord er kaution en form for personlig garanti, hvor kautionisten kan blive økonomisk ansvarlig for gælden, hvis hoveddebitor ikke betaler. Begge former for sikkerhed øger kreditors tryghed og kan være afgørende for, om en virksomhed kan opnå finansiering eller indgå større aftaler.
De mest almindelige former for sikkerhed i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere udbredte former for sikkerhed, som virksomheder typisk benytter for at opnå finansiering eller sikre sig mod tab. En af de mest almindelige former er pant, hvor virksomheden stiller aktiver som sikkerhed for et lån – det kan eksempelvis være ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Pant giver kreditor en prioriteret ret til aktivet, hvis virksomheden ikke kan overholde sine forpligtelser. En anden hyppig form er virksomhedspant, som adskiller sig ved at omfatte en bredere pulje af virksomhedens aktiver og dermed give en mere fleksibel sikkerhed for både virksomheden og långiveren.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Kaution er også meget udbredt, hvor en ejer eller en tredjepart indestår for virksomhedens gæld – enten som simpel kaution, hvor kreditor først kan gøre krav gældende mod kautionisten, når alle muligheder overfor hovedskyldneren er udtømt, eller som selvskyldnerkaution, hvor kreditor straks kan gå direkte til kautionisten ved misligholdelse.
Derudover ses ofte personlig hæftelse hos mindre virksomheder, især enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, hvor ejeren hæfter med sin personlige formue.
Endelig kan bankgarantier og garantistillelser fra forsikringsselskaber eller moderselskaber også fungere som sikkerhed; disse bruges ofte i forbindelse med større projekter eller handel, hvor der kræves ekstra tryghed for opfyldelse af aftaler. Fælles for disse sikkerhedstyper er, at de indebærer forskellige grader af risiko og forpligtelser for virksomheden og eventuelle tredjeparter, og det er derfor vigtigt at overveje nøje, hvilken form for sikkerhed der passer bedst til virksomhedens behov og situation.
Risici ved at stille sikkerhed og kaution for virksomheden
At stille sikkerhed eller kaution for sin virksomhed kan være nødvendigt for at opnå finansiering eller indgå vigtige aftaler, men det indebærer en række væsentlige risici, som både virksomhedsejere og ledelse bør være opmærksomme på. Først og fremmest er der en personlig økonomisk risiko, hvis man som ejer eller direktør stiller personlig kaution – det betyder, at man kan blive forpligtet til at dække virksomhedens gæld med egne midler, hvis virksomheden ikke kan betale.
Dette kan få alvorlige konsekvenser for ens privatøkonomi, fx i form af tab af bolig eller opsparing.
Derudover kan virksomhedens aktiver blive belastet, hvis der stilles pant i ejendele, hvilket kan begrænse muligheden for at optage yderligere lån eller sælge aktiverne frit.
Det er også værd at bemærke, at sikkerhedsstillelse og kaution ofte er vanskelige at trække tilbage, når de først er afgivet, og at ændrede økonomiske forhold i virksomheden eller på markedet derfor kan gøre en ellers overskuelig risiko meget stor.
Ydermere kan långivere eller kreditorer i visse tilfælde udvide kravene eller ændre vilkårene, hvilket kan føre til uventede økonomiske byrder. Endelig kan der opstå konflikter mellem virksomhedens forskellige ejere eller partnere, hvis ikke alle er enige om, hvem der skal stille sikkerhed, og på hvilke vilkår. Derfor er det afgørende, at man nøje vurderer alle potentielle konsekvenser og søger professionel rådgivning, inden man forpligter sig til at stille sikkerhed eller kaution på vegne af virksomheden.
Sådan vurderer du behovet for sikkerhedsstillelse
Når du skal vurdere behovet for sikkerhedsstillelse i din virksomhed, er det vigtigt at tage udgangspunkt i både virksomhedens aktuelle situation og dens fremtidige planer. Først og fremmest bør du foretage en grundig gennemgang af virksomhedens økonomi, herunder likviditet, kapitalstruktur og nuværende gældsforpligtelser.
Spørg dig selv, om virksomheden har tilstrækkelige midler til at dække uforudsete udgifter, eller om der er behov for at optage lån, som kræver sikkerhedsstillelse. Det er også afgørende at overveje, hvilke aktiver virksomheden råder over, og om disse kan bruges som sikkerhed, uden at det hæmmer den daglige drift.
Analyser desuden de krav, som långivere eller samarbejdspartnere stiller – ofte vil banker og leverandører kræve en form for sikkerhed for at minimere deres risiko.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Her skal du nøje vurdere, om det er nødvendigt at tilbyde personlig kaution, pant i virksomhedens aktiver eller andre former for sikkerhed, eller om der findes alternativer, der er mindre risikofyldte for dig som ejer.
Vurderingen bør også inkludere en analyse af branchens typiske risikofaktorer samt de specifikke projekter eller investeringer, du står overfor. Endelig er det væsentligt at inddrage juridisk rådgivning, så du sikrer, at de aftaler du indgår, hverken underminerer virksomhedens fremtidige handlefrihed eller din personlige økonomi. Ved systematisk at gennemgå disse forhold kan du træffe en informeret beslutning om, hvornår og i hvilket omfang sikkerhedsstillelse er nødvendig for at beskytte og udvikle din virksomhed.
Juridiske faldgruber og hvordan du undgår dem
Når det kommer til sikkerhedsstillelse og kaution, er der en række juridiske faldgruber, som mange virksomheder desværre først opdager, når det er for sent. En af de mest almindelige fejltagelser er manglende forståelse af aftalens fulde omfang og de forpligtelser, man påtager sig som kautionist eller sikkerhedsstiller.
Det er afgørende at gennemgå alle vilkår grundigt og få afklaret, om der er tale om simpel eller selvskyldnerkaution, da sidstnævnte indebærer, at kreditor kan gå direkte efter kautionisten uden først at forsøge at inddrive gælden hos hovedskyldneren.
Desuden kan uklare eller upræcise formuleringer i aftalen føre til tvister om, hvad der faktisk er stillet som sikkerhed, og hvor længe forpligtelsen gælder. Et andet hyppigt problem er, at virksomheder overser behovet for at begrænse sikkerhedsstillelsen, så den ikke dækker mere end nødvendigt, hvilket kan føre til unødvendigt store risici.
Endelig ser man ofte, at ændringer i virksomhedens kreditforhold eller låneaftaler ikke bliver fulgt op med tilsvarende justeringer i sikkerhedsdokumenterne, hvilket kan skabe uforudsete forpligtelser.
For at undgå disse faldgruber bør du altid søge juridisk rådgivning, inden du underskriver, og sikre dig, at alle aftaler er klart formuleret og tilpasset virksomhedens aktuelle situation. Vær også opmærksom på, om der er krav om skriftlighed eller bestemte formkrav, og sørg for løbende at revurdere dine sikkerhedsstillelser i takt med, at virksomhedens forhold ændrer sig. På den måde minimerer du risikoen for ubehagelige overraskelser og sikrer, at din virksomhed er bedst muligt beskyttet juridisk.
Vigtige overvejelser før du underskriver
Inden du sætter din underskrift på en aftale om sikkerhedsstillelse eller kaution, er det afgørende, at du forstår de fulde konsekvenser – både for dig selv og for virksomheden. Læs altid aftalen grundigt igennem, og vær særligt opmærksom på vilkår om hæftelse, løbetid, opsigelsesmuligheder og eventuelle begrænsninger i sikkerhedens omfang.
Overvej desuden, om du har mulighed for at forhandle vilkårene, så de bedst muligt tilgodeser din og virksomhedens situation.
Det er også vigtigt at vurdere, om der er alternativer til den pågældende sikkerhedsstillelse, og at sikre dig, at aftalen ikke indeholder skjulte omkostninger eller urimelige betingelser. Søg gerne professionel juridisk rådgivning, hvis du er i tvivl – det kan være afgørende for at undgå uforudsete risici og forpligtelser, der kan få alvorlige konsekvenser for virksomhedens økonomi og drift.
Gode råd til at styrke virksomhedens juridiske beskyttelse
For at styrke virksomhedens juridiske beskyttelse er det vigtigt, at du som virksomhedsejer løbende holder dig opdateret på de gældende regler og praksis inden for sikkerhedsstillelse og kaution. Sørg for altid at gennemgå alle aftaler grundigt og få dem vurderet af en juridisk rådgiver, inden de underskrives.
Det kan være en god idé at udarbejde interne retningslinjer for, hvornår og hvordan virksomheden må stille sikkerhed eller indgå kautionsforpligtelser, så du undgår forhastede beslutninger.
Derudover bør du sikre, at alle aftaler om sikkerhed og kaution er klart formuleret, så der ikke opstår tvivl om vilkår og ansvar. Endelig er det afgørende løbende at vurdere virksomhedens økonomiske situation og de risici, der er forbundet med at stille sikkerhed, så du kan handle proaktivt og beskytte virksomhedens interesser bedst muligt.
