At optage eller yde lån til virksomheder kan virke som en simpel forretningsbeslutning, men bag facaden gemmer der sig en række komplekse juridiske krav og regler, som både långivere og låntagere skal være opmærksomme på. Uanset om du er virksomhedsejer, investor eller rådgiver, er det afgørende at kende til de juridiske rammer, der gælder for virksomhedslån, for at sikre en tryg og lovlig proces.
Denne artikel guider dig igennem de væsentligste regler og krav, der gælder, når virksomheder låner penge – både fra banker, private investorer og andre parter. Du får blandt andet indblik i, hvem der må låne ud og hvem der må låne, hvordan aftalegrundlaget bør udformes, samt hvilke krav der stilles til dokumentation og oplysningspligt. Desuden ser vi nærmere på reglerne for sikkerhedsstillelse og kaution, og hvad der kan ske, hvis reglerne ikke overholdes. Målet er at klæde dig på med den nødvendige viden, så du undgår juridiske faldgruber, når du arbejder med lån til virksomheder.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Hvem må låne ud – og hvem må låne?
Når det gælder lån til virksomheder, er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der egentlig må udlåne penge, og hvem der må optage lån. Grundlæggende kan både private personer, professionelle investorer, banker og andre finansielle institutioner udlåne penge til virksomheder, men der gælder forskellige regler afhængigt af långiverens status.
Banker og finansielle virksomheder skal overholde regler om tilladelser og tilsyn fra Finanstilsynet, mens private långivere typisk ikke er underlagt samme krav, så længe långivning ikke sker som erhvervsmæssig aktivitet.
På låntagersiden kan alle typer virksomheder – fra enkeltmandsvirksomheder til aktieselskaber – principielt optage lån, men ledelsen skal sikre, at låneoptagelsen er i overensstemmelse med selskabets vedtægter og lovgivning, herunder selskabsloven og eventuelle interne retningslinjer.
Derudover må virksomheden ikke optage lån, som strider mod eventuelle eksisterende låneaftaler, eller som kan bringe virksomheden i økonomisk uforsvarlig situation. Det er derfor afgørende, at både långiver og låntager kender de juridiske rammer for at undgå potentielle problemer.
Aftalegrundlaget: Sådan sikrer du dig juridisk
Når du som långiver eller låntager indgår en aftale om virksomhedslån, er det afgørende at have et solidt juridisk aftalegrundlag. Et gennemtænkt og tydeligt udformet lånedokument er din bedste sikring mod misforståelser, uenigheder og potentielle retstvister. Start med at få alle væsentlige vilkår nedskrevet skriftligt – mundtlige aftaler er ikke tilstrækkelige og kan være svære at bevise i tilfælde af uoverensstemmelser.
I låneaftalen bør der blandt andet fremgå oplysninger om lånebeløb, rente, tilbagebetalingsperiode, afdragsstruktur, eventuelle omkostninger og betingelser for førtidig indfrielse.
Det er også vigtigt at beskrive, hvilke konsekvenser der er ved misligholdelse, fx forsinket betaling eller brud på aftalens betingelser. Herudover bør begge parter sikre sig, at aftalen overholder de gældende lovkrav, herunder reglerne i kreditaftaleloven og eventuelle særlige krav relateret til virksomhedslån.
Det anbefales altid at få låneaftalen gennemgået af en juridisk rådgiver, som kan hjælpe med at identificere potentielle faldgruber og sikre, at aftalen er tilstrækkeligt dækkende.
På denne måde står du stærkere juridisk, skulle der opstå uenigheder eller behov for at håndhæve aftalen senere. Husk også at begge parter skal underskrive aftalen, og det kan være en fordel at få underskriften bekræftet af uvildige vidner eller via digitale løsninger med høj sikkerhed, så der ikke opstår tvivl om dokumentets ægthed. En grundig og korrekt udarbejdet aftale er med andre ord nøglen til at sikre sig bedst muligt juridisk ved lån til virksomheder.
Krav til dokumentation og oplysningspligt
Når en virksomhed optager eller yder et lån, stilles der klare krav til dokumentation og oplysningspligt i henhold til dansk lovgivning. Alle væsentlige vilkår for lånet – herunder hovedstol, løbetid, rente, tilbagebetalingsbetingelser og eventuelle gebyrer – skal fremgå tydeligt af den skriftlige aftale.
Långiver har pligt til at informere låntager om alle relevante omkostninger og risici forbundet med lånet, så virksomheden kan træffe et oplyst valg. Derudover skal der ofte udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation, som kan fremvises ved eventuel kontrol eller tvist.
Manglende eller mangelfuld dokumentation kan ikke blot vanskeliggøre bevisførelsen i tilfælde af uenighed, men kan i værste fald føre til, at låneaftalen anses for ugyldig. Derfor er det afgørende for både långiver og låntager at sikre, at al nødvendig information og dokumentation er på plads fra start.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Sikkerhedsstillelse og kaution: Hvad siger loven?
Når en virksomhed optager lån, er det almindeligt, at långiver kræver en form for sikkerhedsstillelse eller kaution for at mindske sin risiko. Ifølge dansk lovgivning kan sikkerhedsstillelse ske i form af pant i virksomhedens aktiver, såsom ejendom, varelager eller tilgodehavender, eller ved personlig kaution fra virksomhedsejeren eller tredjemand.
Det er vigtigt, at aftaler om sikkerhed og kaution indgås skriftligt og opfylder de formkrav, der følger af blandt andet aftaleloven, tinglysningsloven og kreditaftaleloven. En kautionist skal derudover have klar og tydelig information om sit ansvar og de økonomiske konsekvenser, inden aftalen indgås, og långiver har en oplysningspligt i den forbindelse.
Overholdes disse regler ikke, kan sikkerhedsstillelsen eller kautionen erklæres ugyldig, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både långiver og låntager. Det er derfor afgørende, at både virksomhed og långiver sætter sig ind i de gældende regler, inden der indgås aftale om sikkerhedsstillelse eller kaution.
Konsekvenser ved lovbrud og tvister om virksomhedslån
Hvis reglerne for virksomhedslån ikke overholdes, kan det få alvorlige konsekvenser for både långiver og låntager. Overtrædelse af lovgivningen kan medføre bøder, erstatningsansvar eller i værste fald strafansvar, hvis der eksempelvis er tale om grov uagtsomhed eller forsætlig overtrædelse.
Manglende eller mangelfuld dokumentation, ukorrekte oplysninger eller ulovlige vilkår i låneaftalen kan føre til, at aftalen bliver ugyldig, og at pengene skal tilbagebetales med det samme.
Hvis der opstår uenighed om lånebetingelser, tilbagebetaling eller sikkerhedsstillelse, kan sagen ende i retten eller i et erhvervsankenævn. Her vil manglende overholdelse af de juridiske krav ofte blive vurderet til låntagers fordel. Det er derfor afgørende for virksomheder at sikre sig, at alle regler er fulgt, og at aftalerne er udformet korrekt, for at undgå dyre og tidskrævende tvister.
