Som virksomhedsejer står du ofte over for krav om at stille sikkerhed, når du søger finansiering eller indgår aftaler med samarbejdspartnere. Begreber som kaution, sikkerhed og pant kan hurtigt virke både tekniske og uigennemskuelige – men de har stor betydning for din økonomiske situation og din virksomheds fremtid. Det er derfor afgørende at kende forskellen på de forskellige former for sikkerhedsstillelse, og ikke mindst vide, hvilke rettigheder og forpligtelser du påtager dig.
I denne artikel guider vi dig igennem de centrale begreber og regler, så du får overblik over, hvad det egentlig indebærer at kautionere, stille pant eller på anden måde sikre en kredit. Vi ser nærmere på de muligheder og risici, du skal være opmærksom på, både når du driver virksomhed som enkeltperson og gennem et selskab. Artiklen giver dig også konkrete råd til, hvordan du som virksomhedsejer bedst beskytter dig selv i forhandlingen med banken eller andre kreditorer – og undgår at tage unødvendige risici, der kan få store konsekvenser for både dig privat og din virksomhed.
Hvad betyder kaution, sikkerhed og pant?
Kaution, sikkerhed og pant er begreber, der ofte optræder, når virksomheder skal optage lån eller indgå andre økonomiske aftaler, hvor der kræves en form for garanti. Kaution betyder, at én person – ofte virksomhedsejeren selv eller en tredjepart – påtager sig ansvaret for at betale en gæld, hvis virksomheden ikke selv kan betale.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Sikkerhed er en fællesbetegnelse for de garantier eller forpligtelser, der gives for at sikre, at en aftale bliver overholdt, og det kan tage mange former, herunder kaution eller pant.
Pant betyder, at en bestemt genstand eller et aktiv – for eksempel virksomhedens udstyr, varelager eller fast ejendom – stilles som garanti for et lån.
Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, har långiveren ret til at gøre krav på det pantsatte aktiv for at dække tabet. Det er afgørende som virksomhedsejer at forstå disse begreber, da de har stor betydning for både virksomhedens og den personlige økonomi.
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Forskellige former for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere forskellige former for sikkerhedsstillelse, når en virksomhed skal optage lån eller indgå andre økonomiske forpligtelser. De mest almindelige typer omfatter pant, kaution og virksomhedspant, men der kan også være tale om for eksempel bankgarantier eller ejerpantebreve.
Pant indebærer, at virksomheden stiller aktiver – som ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender – som sikkerhed for en gæld, så kreditor kan få dækning, hvis virksomheden ikke kan betale. Kaution betyder, at en eller flere personer eller selskaber påtager sig ansvaret for gælden, hvis virksomheden misligholder sine forpligtelser.
Virksomhedspant er en fleksibel form for sikkerhed, hvor flere forskellige aktiver kan stilles til sikkerhed under ét samlet pant. Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af lånets størrelse, virksomhedens økonomiske situation og forhandlingerne med långiveren. Det er afgørende for virksomhedsejere at forstå de forskellige muligheder og hvilke risici, der er forbundet med dem, før der indgås aftaler om sikkerhedsstillelse.
Kaution – hvad forpligter du dig til som virksomhedsejer?
Når du som virksomhedsejer påtager dig at stille kaution, forpligter du dig til at hæfte for virksomhedens gæld over for kreditor – typisk banken – hvis virksomheden ikke selv kan betale. Det betyder, at hvis virksomheden misligholder sine forpligtelser, kan kreditor kræve beløbet betalt direkte af dig som kautionist.
Kautionen kan både være personlig, hvor du hæfter med hele din private formue, eller begrænset til et bestemt beløb.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at din forpligtelse som kautionist først bortfalder, når gælden er fuldt indfriet, og at du i værste fald risikerer at skulle betale virksomhedens restgæld med private midler. Derfor bør du altid læse kautionsaftalen grundigt igennem og overveje konsekvenserne, inden du underskriver, så du er bevidst om det ansvar og de økonomiske risici, du påtager dig.
Pant i virksomhedens aktiver – muligheder og risici
Når du som virksomhedsejer stiller pant i virksomhedens aktiver – for eksempel varelager, maskiner, debitorer eller immaterielle rettigheder – giver du kreditor (ofte banken) en sikkerhed for lån eller kredit. Pant kan være et effektivt redskab til at opnå bedre lånevilkår eller overhovedet få finansiering, fordi kreditors risiko mindskes.
Mulighederne spænder bredt: Virksomheder kan pantsætte både enkeltaktiver og hele aktivmasser, afhængigt af behov og aftale.
Men det indebærer også risici. Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kreditor gøre udlæg i de pantsatte aktiver og realisere dem – altså sælge dem for at dække gælden.
Det kan i yderste konsekvens få alvorlige konsekvenser for driften, hvis centrale aktiver – som produktionsudstyr eller varelager – pludselig tages ud af virksomheden. Desuden kan pantsætning begrænse virksomhedens handlefrihed, fordi aktiverne ikke frit kan videresælges eller belånes igen uden kreditors accept. Derfor er det vigtigt nøje at overveje, hvilke aktiver man stiller til sikkerhed, og at få rådgivning om de juridiske og økonomiske konsekvenser, inden man indgår aftalen.
Særlige regler for personlig og selskabsmæssig hæftelse
Når du som virksomhedsejer påtager dig forpligtelser over for kreditorer, er det afgørende at forstå forskellen mellem personlig og selskabsmæssig hæftelse. Driver du virksomhed som enkeltmandsvirksomhed eller I/S, hæfter du som udgangspunkt personligt og ubegrænset med hele din private formue for virksomhedens gæld og forpligtelser – også hvis virksomheden går konkurs.
Ved selskabsformer som ApS eller A/S er hæftelsen derimod begrænset til den indskudte selskabskapital, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke risikerer din personlige formue, hvis selskabet får økonomiske problemer.
Dog kan banken eller andre kreditorer kræve, at du som ejer eller direktør stiller personlig kaution, hvilket ophæver denne begrænsning og gør dig personligt ansvarlig alligevel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de konkrete vilkår i aftaler om sikkerhedsstillelse, da de kan få stor betydning for din private økonomi.
Dine rettigheder og faldgruber som kautionist
Som kautionist har du en række rettigheder, men også flere forhold, du skal være opmærksom på. Først og fremmest har du krav på at få fuld information om lånets vilkår og omfanget af din hæftelse, inden du underskriver aftalen.
Banken skal klart oplyse, hvor meget du hæfter for, hvilke betingelser der gælder, og om der er risiko for, at du kan komme til at hæfte for mere end det oprindelige lån, fx ved renter og omkostninger.
Faldgruber opstår ofte, hvis du ikke er opmærksom på, om der er tale om simpel eller selvskyldnerkaution – og dermed, hvornår banken kan kræve pengene direkte af dig. En anden typisk faldgrube er, at kautionen kan gælde for fremtidige eller ukendte forpligtelser, hvis ikke du får indskrevet klare begrænsninger i aftalen.
Vær også opmærksom på, at din kautionsforpligtelse ikke automatisk ophører, hvis du træder ud af virksomheden – her skal du aktivt sikre dig en frigørelse fra banken. Det er derfor vigtigt altid at gennemgå kautionsaftalen grundigt, eventuelt med hjælp fra en rådgiver, så du kender dine rettigheder, men også de potentielle risici, før du påtager dig en kautionsforpligtelse.
Sådan beskytter du dig bedst i forhandlingerne med banken
Når du som virksomhedsejer skal forhandle med banken om kaution, sikkerhed eller pant, er det afgørende, at du beskytter dine egne interesser bedst muligt. Start altid med at forberede dig grundigt: Sæt dig ind i, præcis hvilke aftaledokumenter du bliver bedt om at underskrive, og forstå de økonomiske og juridiske konsekvenser, det kan have for både dig personligt og din virksomhed.
Det er vigtigt, at du ikke blot accepterer bankens standardvilkår, men i stedet forhandler om betingelserne – for eksempel hvor stor en sikkerhed, banken kræver, og omfanget af din personlige hæftelse.
Overvej om det er muligt at begrænse kautionens størrelse, varighed eller til hvilke specifikke forpligtelser, den skal gælde.
Insistér på at få alle vilkår skriftligt og gennemgå dem gerne med en advokat eller revisor, så du er sikker på at forstå detaljerne og ikke overser skjulte risici.
Du bør også undersøge, om der kan stilles alternativ sikkerhed, for eksempel virksomhedens egne aktiver, i stedet for personlig kaution. Husk, at banken ofte har en vis fleksibilitet, hvis du fremstår velinformeret og professionel. Endelig bør du altid stille kritiske spørgsmål og tage dig tid til at tænke aftalen igennem, før du skriver under. Det er bedre at bruge lidt ekstra tid på forhandlingerne end at binde dig til forpligtelser, der senere kan vise sig uoverskuelige for dig som virksomhedsejer.
Gode råd til at undgå unødvendige forpligtelser
Når du som virksomhedsejer bliver bedt om at stille sikkerhed, kaution eller pant, er det vigtigt at være bevidst om, hvilke forpligtelser du påtager dig – og hvordan du undgår at binde dig mere end nødvendigt.
Først og fremmest bør du altid læse alle dokumenter grundigt igennem og søge rådgivning fra en advokat eller revisor, før du underskriver. Overvej nøje, om det virkelig er nødvendigt at stille personlig sikkerhed, eller om virksomheden kan stille aktiver som pant i stedet.
Forhandl med banken om at begrænse omfanget af din kaution – for eksempel ved at aftale et fast beløb eller en tidsbegrænset periode.
Undgå at stille kaution eller pant for forpligtelser, du ikke har kontrol over, eller som kan ændres uden dit samtykke. Husk også at få fjernet sikkerheder og kautioner, når de ikke længere er relevante, for eksempel når et lån er tilbagebetalt. Ved at være opmærksom og kritisk i processen kan du mindske risikoen for at påtage dig unødvendige og potentielt byrdefulde forpligtelser.
