Crowdfunding har i de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform, hvor både iværksættere og private investorer kan mødes om at realisere nye projekter og idéer. Med blot få klik kan man støtte alt fra innovative teknologiprojekter til kulturelle initiativer via digitale platforme, og denne demokratisering af finansiering har åbnet dørene for mange, der tidligere stod uden for de traditionelle finansieringsmuligheder.
Men bag de mange muligheder gemmer der sig også en række juridiske aspekter, som både projektindehavere og investorer skal være opmærksomme på. Lovgivningen på området udvikler sig løbende, og kravene kan variere afhængigt af hvilken type crowdfunding, der er tale om. Fra registrering og tilladelser til beskatning og investorbeskyttelse – det juridiske landskab er komplekst, og ukendskab til reglerne kan få alvorlige konsekvenser.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske forhold, du skal kende til, hvis du vil kaste dig ud i crowdfunding – enten som initiativtager eller som investor. Målet er at give dig et klart overblik over reglerne, risiciene og de fremtidige tendenser i reguleringen af crowdfunding i Danmark.
Typer af crowdfunding og deres juridiske rammer
Crowdfunding kan opdeles i flere hovedtyper, som hver især har deres egne juridiske rammer og krav. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding). Ved donations- og reward-baseret crowdfunding indsamler projektskaberne typisk midler uden at skulle opfylde særlige regulatoriske krav, ud over almindelig aftaleret og forbrugerbeskyttelse.
Når det gælder låne- og investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer enten låner penge mod renter eller køber ejerandele i en virksomhed, er der langt skrappere regler. Her gælder blandt andet EU’s Crowdfundingforordning, som blev indført i Danmark i 2021 og stiller krav til blandt andet gennemsigtighed, risikoinformation og godkendelse af crowdfunding-platforme.
Derudover kan finansiel lovgivning som hvidvaskloven, værdipapirhandelsloven og markedsføringsloven komme i spil, alt efter den konkrete udformning af crowdfunding-kampagnen. Det er derfor vigtigt, at både projektskabere og investorer sætter sig ind i, hvilken type crowdfunding der anvendes, og hvilke juridiske forpligtelser og rettigheder det medfører.
Registrering, tilladelser og tilsynsmyndigheder
Når du ønsker at starte en crowdfunding-platform eller rejse kapital via crowdfunding i Danmark, er det afgørende at være opmærksom på kravene om registrering og tilladelser samt de relevante tilsynsmyndigheder. Afhængig af hvilken type crowdfunding der er tale om – eksempelvis investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding – kan der være krav om tilladelse fra Finanstilsynet, da sådanne aktiviteter ofte falder ind under finansiel regulering.
Platforme, der formidler investeringer, skal typisk være registreret som investeringsrådgivere eller have en særlig tilladelse som operatør af en crowdfunding-platform.
Desuden skal de overholde en række krav til hvidvaskforebyggelse og forbrugerbeskyttelse. Tilsynet med disse aktiviteter varetages hovedsageligt af Finanstilsynet, men andre myndigheder, som Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen, kan også have en rolle afhængigt af platformens konstruktion og de tilbudte ydelser. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i de gældende regler og om nødvendigt søge juridisk rådgivning, inden man går i gang med crowdfunding-aktiviteter.
Investorbeskyttelse og risici
Når du investerer via crowdfunding-platforme, er det afgørende at være opmærksom på både dine rettigheder som investor og de risici, der er forbundet med denne investeringsform. Investorbeskyttelse i crowdfunding reguleres blandt andet gennem EU’s forordning om crowdfundingtjenester, som stiller krav til gennemsigtighed, risikoinformation og håndtering af interessekonflikter.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Det betyder blandt andet, at platformene skal oplyse om projekternes risikoprofil, gebyrstrukturer og eventuelle scenarier for tab. Selvom der er indført visse beskyttelsesmekanismer, skal du som investor være opmærksom på, at investering i crowdfunding ofte indebærer højere risiko end traditionelle investeringsformer – eksempelvis kan der være risiko for tab af hele den investerede kapital, lav likviditet og manglende mulighed for at sælge din investering videre.
Det er derfor vigtigt nøje at gennemgå de oplysninger, platformen stiller til rådighed, og overveje din egen risikovillighed, inden du investerer.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Når du benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, både som iværksætter og som bidragyder. Skattemæssig behandling afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om – f.eks. donation, reward, lån eller investering.
Hvis du som projektindehaver modtager midler gennem reward- eller donationsbaseret crowdfunding, kan provenuet i visse tilfælde blive betragtet som skattepligtig indkomst, især hvis der ydes en modydelse. Ved lånebaseret crowdfunding skal renteindtægter beskattes, og som långiver skal du selvangive disse indtægter.
I tilfælde af aktiebaseret crowdfunding kan gevinster og tab på investeringerne være underlagt reglerne om aktieindkomst, hvilket betyder, at du skal opgøre og indberette eventuelle gevinster eller tab. Det er derfor afgørende at holde styr på dokumentationen og søge professionel rådgivning, så du overholder gældende skatteregler og undgår uforudsete skattemæssige overraskelser.
Fremtidens regulering og udvikling af crowdfunding
Fremtidens regulering og udvikling af crowdfunding bevæger sig i retning af øget harmonisering og professionalisering, både på nationalt og europæisk plan. Med EU’s Crowdfundingforordning, som trådte i kraft i 2021, er der skabt et mere ensartet regelsæt for platformsudbydere, hvilket skal styrke investorbeskyttelsen og samtidig gøre det lettere for virksomheder at rejse kapital på tværs af landegrænser.
Der forventes løbende justeringer og opdateringer af reguleringen, efterhånden som markedet og teknologien udvikler sig, eksempelvis med fokus på digitale identitetsløsninger, automatiseret investeringsrådgivning og øget gennemsigtighed omkring risici og omkostninger.
Samtidig kan øget brug af blockchain og andre teknologier føre til nye juridiske udfordringer, som regulatorer må adressere. For både investorer og iværksættere er det derfor vigtigt at holde sig opdateret på det aktuelle regelsæt og de muligheder og begrænsninger, fremtidens crowdfunding-marked byder på.
