Når virksomheder optager lån eller indgår andre finansielle aftaler, bliver begreber som pant og sikkerhedsstillelse ofte centrale emner. Mange virksomhedsejere oplever, at banker og finansieringsselskaber kræver en form for sikkerhed, før de vil stille kapital til rådighed. Men hvad betyder pant og sikkerhedsstillelse egentlig i praksis, og hvordan kan det påvirke din virksomheds økonomiske muligheder?
I denne artikel dykker vi ned i, hvad pant og sikkerhedsstillelse indebærer, hvorfor det spiller så stor en rolle for både långivere og virksomheder, samt hvilke former for sikkerhedsstillelse der findes. Vi ser nærmere på, hvordan det kan påvirke dine lånevilkår, hvilke risici og gevinster der er forbundet med at stille sikkerhed, og hvad der sker, hvis virksomheden ikke kan leve op til sine forpligtelser. Endelig giver vi dig gode råd og alternativer, så du kan træffe de bedste beslutninger for din virksomheds fremtid.
Definition af pant og sikkerhedsstillelse
Pant og sikkerhedsstillelse er begreber, der ofte bruges i forbindelse med lån og finansiering af virksomheder. Pant betyder, at virksomheden giver en långiver ret til at tage bestemte aktiver – for eksempel bygninger, maskiner eller varelager – som sikkerhed for et lån eller en anden forpligtelse.
Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, kan långiveren i sidste ende gøre krav på det pantsatte aktiv for at dække tabet.
Sikkerhedsstillelse er et bredere begreb, der dækker alle former for garantier eller løfter, som en virksomhed kan give for at sikre en kreditors krav – det kan både være pant i aktiver, garantier fra tredjemand eller andre former for sikkerheder. Både pant og sikkerhedsstillelse bruges derfor til at mindske långivers risiko og kan være en forudsætning for, at virksomheden kan opnå finansiering.
Hvorfor virksomheder bruger pant og sikkerhedsstillelse
Virksomheder bruger pant og sikkerhedsstillelse, fordi det ofte er en forudsætning for at kunne optage lån eller opnå kredit hos banker og andre finansielle institutioner. Ved at stille sikkerhed, for eksempel i form af virksomhedens ejendom, maskiner eller varelagre, viser virksomheden långiveren, at den er villig til at påtage sig en økonomisk risiko.
Dette giver banken større tryghed for, at lånet kan tilbagebetales, fordi långiveren har mulighed for at få dækket sit tilgodehavende ved at gøre udlæg i det pantsatte aktiv, hvis virksomheden ikke kan betale.
Dermed kan pant og sikkerhedsstillelse være afgørende for, at virksomheder kan finansiere investeringer, vækst eller drift, da det ofte gør det lettere at opnå lån – og i nogle tilfælde også til en lavere rente, fordi risikoen for långiveren mindskes. Samtidig kan det give virksomheden adgang til større beløb, end hvis der ikke blev stillet sikkerhed.
Forskellige typer af pant – fra ejendom til løsøre
Når virksomheder stiller sikkerhed i form af pant, kan det ske i mange forskellige aktiver, alt efter virksomhedens behov og långiverens krav. Den mest kendte type er ejerpant i fast ejendom, hvor en virksomhed stiller sin bygning eller grund som sikkerhed for et lån – det kaldes ofte realkreditpant.
Men pant kan også gives i løsøre, hvilket dækker over fysiske aktiver som maskiner, køretøjer, varelager eller andet udstyr, virksomheden ejer. Derudover kan en virksomhed stille pant i omsætningsaktiver, såsom debitorer eller varer, som løbende skifter, hvilket giver mere fleksibilitet.
Endelig findes der også såkaldt virksomhedspant, hvor en virksomhed kan give pant i flere typer aktiver samlet – typisk en kombination af løsøre, varelager og tilgodehavender. Valget af panttype afhænger ofte af, hvilke aktiver virksomheden har til rådighed, og hvad der giver bedst mening i forhold til lånets størrelse og formål.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Hvordan sikkerhedsstillelse påvirker lånemuligheder
Når en virksomhed kan stille sikkerhed, for eksempel i form af pant i ejendom, maskiner eller varelager, har det stor betydning for virksomhedens muligheder for at optage lån. Banker og andre långivere vurderer risikoen ved at låne penge ud, og hvis de får sikkerhed for lånet, mindskes deres risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan betale tilbage.
Derfor vil virksomheder, der kan tilbyde sikkerhedsstillelse, ofte kunne opnå lån på mere fordelagtige vilkår, såsom lavere rente eller større lånebeløb, end virksomheder uden sikkerhed.
Sikkerhedsstillelse kan altså åbne døre for finansiering, som ellers ikke ville være tilgængelig, eller gøre det billigere og nemmere at låne penge. Omvendt kan manglende muligheder for at stille sikkerhed begrænse adgangen til kapital eller medføre dyrere finansiering. Det er derfor vigtigt for virksomheder at forstå, hvilken betydning deres aktiver og mulighed for sikkerhedsstillelse har, når de søger lån.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Risici og fordele ved at stille sikkerhed
Når en virksomhed vælger at stille sikkerhed, for eksempel i form af pant i ejendom, maskiner eller andre aktiver, følger der både risici og fordele med. En af de største fordele er, at sikkerhedsstillelse ofte giver adgang til bedre lånevilkår, såsom lavere rente eller højere lånebeløb, fordi långiverens risiko mindskes.
Det kan give virksomheden den nødvendige likviditet til at investere og vækste.
Omvendt indebærer det også en risiko, da virksomheden kan miste det pantsatte aktiv, hvis den ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser. Sikkerhedsstillelse kan desuden begrænse virksomhedens handlefrihed, da pantsatte aktiver ikke uden videre kan sælges eller belånes igen. Derfor bør virksomheder nøje overveje både de potentielle gevinster og de mulige konsekvenser, før de vælger at stille sikkerhed for lån.
Hvad sker der, hvis virksomheden ikke kan betale?
Hvis virksomheden ikke er i stand til at betale sin gæld, kan det få alvorlige konsekvenser – især hvis der er stillet pant eller anden form for sikkerhed. I sådanne tilfælde har kreditoren ret til at gøre krav på det pantsatte aktiv, for eksempel en ejendom, maskiner eller varelager, for at dække det udestående beløb.
Dette betyder, at virksomheden risikerer at miste de aktiver, der er stillet som sikkerhed, hvilket kan gøre det svært at fortsætte driften.
Hvis værdien af det pantsatte aktiv ikke dækker hele gælden, kan kreditoren også kræve resten af beløbet betalt på anden vis, eventuelt gennem yderligere retslige skridt. I værste fald kan manglende betaling og tab af vigtige aktiver føre til konkurs eller likvidation af virksomheden. Det er derfor vigtigt, at virksomheder nøje overvejer konsekvenserne, inden de stiller pant eller anden sikkerhed for et lån.
Alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse
Hvis din virksomhed ikke ønsker eller har mulighed for at stille traditionel sikkerhed som pant i ejendom eller løsøre, findes der flere alternative løsninger. En af de mest anvendte er garantiordninger, hvor en tredjepart – ofte et pengeinstitut eller et garantiselskab – stiller garanti over for långiver på vegne af virksomheden.
En anden mulighed er factoring, hvor virksomheden sælger sine tilgodehavender og dermed frigør kapital uden at skulle stille fysiske aktiver som sikkerhed.
Derudover kan leasingaftaler være attraktive, idet det leasede aktiv typisk fungerer som egen sikkerhed, og virksomheden undgår at belåne egne aktiver. Endelig tilbyder nogle långivere også usikrede lån til virksomheder med stærk økonomi, hvor kreditvurderingen i højere grad baseres på virksomhedens cash flow og soliditet frem for specifikke aktiver. Valget af alternativ afhænger af virksomhedens behov, økonomiske situation og forhandlingsposition.
Gode råd til virksomheder om pant og sikkerhed
Når din virksomhed overvejer at stille pant eller anden form for sikkerhed, er det vigtigt at have en grundig forståelse af både de juridiske og økonomiske konsekvenser. Først og fremmest bør du altid læse aftalevilkårene grundigt igennem og søge professionel rådgivning hos en advokat eller revisor, inden du underskriver noget.
Vær særligt opmærksom på, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed – det kan for eksempel være virksomhedens ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender – og hvad det konkret betyder for virksomhedens råderet over disse aktiver.
Overvej også, hvordan pantsætningen kan påvirke virksomhedens fremtidige handlefrihed, især hvis der senere opstår behov for yderligere finansiering eller omstrukturering. Det er en god idé at forhandle med långiveren om vilkårene, herunder omfanget af sikkerheden og muligheden for at få pantet frigivet, når en vis del af lånet er tilbagebetalt.
Sørg desuden for at have styr på dokumentationen, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er stillet som sikkerhed, og hvilke betingelser der gælder.
Husk, at alt for omfattende sikkerhedsstillelse kan gøre det svært for virksomheden at agere fleksibelt i fremtiden. Endelig bør du løbende holde øje med virksomhedens økonomiske situation og tage kontakt til långiver i god tid, hvis der opstår problemer med at overholde betalingsforpligtelserne – det kan i mange tilfælde give bedre muligheder for at finde en løsning, inden det får alvorlige konsekvenser. Ved at være proaktiv og velinformeret kan du minimere risici og sikre, at pant og sikkerhedsstillelse bliver et konstruktivt redskab for virksomhedens udvikling – fremfor en hæmsko.
