Når man indgår aftaler i erhvervslivet, kan det ofte være nødvendigt at stille garantier eller sikkerheder. Begge dele har til formål at skabe tryghed og tillid mellem parterne, men de fungerer på vidt forskellige måder og har forskellige juridiske konsekvenser. Derfor er det afgørende at kende forskellen og forstå, hvilke forpligtelser og risici man påtager sig – uanset om man er långiver, virksomhed, leverandør eller privatperson.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad garantier og sikkerheder egentlig er, og hvornår de typisk anvendes. Vi gennemgår de vigtigste juridiske faldgruber, du bør være opmærksom på, og giver dig et overblik over, hvordan man udformer en juridisk bindende garanti eller sikkerhed. Du får også indblik i, hvad der sker ved misligholdelse, og hvordan du bedst beskytter dig selv gennem rådgivning og grundig due diligence. Til sidst ser vi på, hvordan garantier og sikkerheder håndteres i praksis, så du står stærkere i dine fremtidige forretninger.
Hvad er forskellen på garantier og sikkerheder?
Forskellen på garantier og sikkerheder er central, når man bevæger sig inden for aftaleret og kontraktforhold, især i erhvervslivet. En garanti er typisk et løfte om, at en bestemt oplysning eller forhold er sandt eller vil være opfyldt på et givent tidspunkt – for eksempel at et produkt lever op til visse standarder, eller at en virksomhed ikke har skjulte gældsforpligtelser.
Garantien kan være både en erklæring om faktiske forhold og en fremadrettet forpligtelse, og dens formål er at give modparten en vis tryghed i forbindelse med aftalens indgåelse.
Hvis garantien viser sig at være urigtig, kan den berettigede part gøre krav gældende, typisk i form af erstatning eller ophævelse af aftalen. Sikkerheder adskiller sig derimod ved, at de handler om at sikre opfyldelsen af en forpligtelse – ofte økonomisk – hvis hoveddebitoren ikke kan betale eller på anden måde misligholder sin aftale.
Sikkerheder kan tage mange former, såsom kaution, pant i aktiver eller bankgarantier, hvor en tredjepart – for eksempel en bank eller en kautionist – forpligter sig til at indfri forpligtelsen, hvis skyldneren svigter.
Kort sagt handler garantier om at sikre rigtigheden af oplysninger eller at love visse forhold, mens sikkerheder handler om at reducere risikoen for tab, hvis en aftalepart ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. At kende denne forskel er afgørende, da de to typer af løfter er underlagt forskellige juridiske regler og kan have vidt forskellige konsekvenser, hvis de bliver aktiveret i praksis.
Typiske situationer hvor garantier og sikkerheder anvendes
Garantier og sikkerheder anvendes ofte i forbindelse med større økonomiske transaktioner eller aftaleforhold, hvor der er behov for at minimere risikoen for tab eller misligholdelse. Et klassisk eksempel er ved køb og salg af virksomheder, hvor sælger ofte afgiver garantier om virksomhedens økonomiske forhold, aktiver og forpligtelser for at give køber en vis tryghed.
Ligeledes ses garantier og sikkerheder ofte ved indgåelse af større erhvervskontrakter, for eksempel entrepriseforhold, hvor entreprenøren kan stille en bankgaranti som sikkerhed for opfyldelse af kontrakten.
I låneforhold kan långiver kræve sikkerhed i form af pant eller kaution, for at sikre sig mod låntagers manglende betalingsevne. Også i lejeaftaler, især ved erhvervslejemål, kan udlejer kræve depositum eller bankgaranti for at sikre sig mod lejers misligholdelse. Disse eksempler illustrerer, hvordan garantier og sikkerheder er vigtige redskaber til at skabe tillid og beskytte parterne i forskellige typer af aftaleforhold.
Vigtige juridiske faldgruber at undgå
Når man arbejder med garantier og sikkerheder, er der flere juridiske faldgruber, man bør være særligt opmærksom på. En af de hyppigste fejl er uklar eller upræcis formulering i aftalerne, hvilket kan føre til tvivl om omfanget af garantien eller sikkerheden – og i værste fald til retlige tvister.
Derudover overser mange, at visse typer sikkerheder skal tinglyses eller opfylde særlige formkrav for at være gyldige og have retsvirkning over for tredjemand.
Manglende overholdelse af sådanne krav kan betyde, at sikkerheden ikke kan gøres gældende, hvis der opstår problemer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der gælder særlige regler for fx forbrugere eller selskaber, som kan indskrænke garantigivers ansvar eller stille krav til information og rådgivning.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Endelig kan garantier og sikkerheder nogle gange stride mod eksisterende aftaler eller lovgivning, hvilket kan gøre dem ugyldige eller ubrugelige. For at undgå disse faldgruber er det afgørende at få professionel juridisk rådgivning og sikre, at alle aftaler er klart formuleret og opfylder de relevante formelle krav.
Hvordan udformes en juridisk bindende garanti eller sikkerhed?
En juridisk bindende garanti eller sikkerhed skal udformes skriftligt og være klart formuleret for at undgå misforståelser og sikre, at den kan håndhæves. Det er afgørende, at aftalens parter, garantistillelsen og det præcise omfang af garantien eller sikkerheden er tydeligt angivet – herunder hvem der garanterer for hvad, og under hvilke betingelser garantien eller sikkerheden kan gøres gældende.
Det bør fremgå, om der er tale om en selvskyldnerkaution, simpel kaution, bankgaranti eller en anden form for sikkerhed, samt hvilke forpligtelser der udløser garantien.
Derudover bør dokumentet indeholde bestemmelser om varighed, eventuelle begrænsninger og proceduren for krav, hvis garantien skal aktiveres. Det anbefales altid at indhente juridisk rådgivning ved udarbejdelsen for at sikre, at alle formelle krav og relevante lovbestemmelser er overholdt, så garantien eller sikkerheden er gyldig og effektiv i praksis.
Betydning af misligholdelse og konsekvenser
Misligholdelse af garantier eller sikkerheder kan have væsentlige juridiske og økonomiske konsekvenser for både långiver og låntager. Hvis en debitor ikke opfylder sine forpligtelser – for eksempel ved manglende betaling af et lån – kan garantihaveren eller sikkerhedsstillelsen træde i kraft.
Det betyder i praksis, at garantistilleren eller den, der har stillet sikkerheden, bliver forpligtet til at dække det tab, som kreditor lider. Dette kan føre til krav om betaling af det udestående beløb, tvangsfuldbyrdelse af pant eller andre former for retsforfølgning.
Derudover kan misligholdelse medføre yderligere omkostninger, såsom renter, gebyrer og eventuelle erstatningskrav. Det er derfor afgørende, at alle parter har et klart overblik over de risici og forpligtelser, der følger med garantier og sikkerheder, og at aftalerne er udformet, så retsstillingen ved misligholdelse er tydelig og håndterbar.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Rådgivning og due diligence – din sikring mod problemer
Når du arbejder med garantier og sikkerheder, er det afgørende at inddrage professionel rådgivning og gennemføre grundig due diligence. En erfaren advokat kan hjælpe dig med at identificere risici og sikre, at de relevante dokumenter er korrekt udformet og juridisk holdbare.
Due diligence-processen indebærer en nøje gennemgang af alle væsentlige forhold, herunder modpartens økonomiske situation, eventuelle eksisterende forpligtelser og dokumentation for de afgivne garantier eller sikkerheder.
Ved at investere tid og ressourcer i rådgivning og due diligence minimerer du risikoen for ubehagelige overraskelser, som kan føre til økonomiske tab eller retstvister. Det giver dig samtidig et langt bedre grundlag for at træffe velinformerede beslutninger og beskytte dine interesser bedst muligt.
Hvordan håndteres garantier og sikkerheder i praksis?
I praksis kræver håndteringen af garantier og sikkerheder en struktureret tilgang, hvor alle relevante aftaler og dokumenter nøje gennemgås og opbevares. Det er afgørende, at både garantier og sikkerheder registreres korrekt, eksempelvis i virksomhedens bogholderi og eventuelt hos relevante myndigheder, hvis det er påkrævet, som ved pant i aktiver.
Parterne bør løbende følge op på de aftalte forpligtelser, så eventuelle ændringer i økonomiske forhold eller ejerstruktur ikke underminerer sikkerhedens værdi. Desuden bør der være klare procedurer for, hvordan man gør krav gældende, hvis garantien eller sikkerheden skal bringes i spil – herunder hvilke dokumentationer der skal fremlægges.
Endelig er det vigtigt at kommunikere åbent mellem parterne og søge juridisk bistand, hvis der opstår usikkerhed om fortolkning eller håndhævelse af garantien eller sikkerheden. På den måde minimeres risikoen for tvister og misforståelser, og begge parters interesser beskyttes bedst muligt.
