Crowdfunding er i løbet af de seneste år blevet en stadig mere populær måde for både iværksættere, virksomheder og enkeltpersoner at rejse kapital på. Med et væld af digitale platforme er det nu muligt at samle små eller store beløb fra et bredt publikum og derved realisere alt fra innovative forretningsidéer til kulturelle projekter og sociale initiativer. Men selvom mulighederne synes mange, rejser crowdfunding også en række juridiske spørgsmål, som både initiativtagere og investorer skal være opmærksomme på.
I denne artikel dykker vi ned i, hvilke love og regler der gælder, når man vælger at finansiere sit projekt gennem crowdfunding. Vi giver dig et overblik over både danske og europæiske regler, og ser nærmere på de krav, der stilles til virksomheder og projekter. Derudover kommer vi ind på forbrugerbeskyttelse, investorrettigheder og skattemæssige forhold, så du får et solidt grundlag for at navigere sikkert i crowdfunding-landskabet. Til sidst kaster vi et blik på fremtidens muligheder og de lovgivningsmæssige udviklinger, der kan påvirke crowdfunding i Danmark.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det blevet populært?
Crowdfunding er en alternativ form for finansiering, hvor enkeltpersoner eller virksomheder indsamler mindre beløb fra et større antal mennesker, typisk via online platforme. I stedet for at søge kapital hos banker eller investorer, kan projekter, startups eller sociale initiativer få støtte direkte fra et bredt publikum, der ofte både bidrager økonomisk og engagerer sig i projektets udvikling.
Crowdfunding har især vundet popularitet, fordi det gør det nemmere for iværksættere og kreative ildsjæle at realisere deres idéer uden at skulle leve op til de ofte strenge krav, som traditionelle finansieringskilder stiller.
Samtidig får bidragydere mulighed for at bakke op om projekter, de tror på, og i nogle tilfælde modtage belønninger eller en andel af afkastet. Den digitale udvikling har gjort crowdfunding lettilgængeligt, og det brede udvalg af platforme har gjort det til en populær og demokratisk måde at finansiere alt fra innovative produkter til kulturelle projekter og velgørenhed.
De vigtigste danske og europæiske regler for crowdfunding
Crowdfunding er i de seneste år blevet reguleret både på nationalt og europæisk plan for at skabe mere ensartede rammer og beskytte både investorer og virksomheder. I Danmark var crowdfunding oprindeligt kun underlagt de generelle regler om markedsføring, investorbeskyttelse og eventuelle finansielle tilladelser, men fra 2021 trådte EU’s forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (ECSP-forordningen) i kraft.
Denne forordning gælder direkte i alle EU-lande og stiller krav til bl.a. gennemsigtighed, risikoinformation, forretningsgange og kapitalkrav for platformene.
Det betyder, at platforme, der formidler investeringer eller lån op til 5 mio. euro årligt, skal have en særlig tilladelse fra Finanstilsynet og overholde en række informations- og rapporteringskrav.
Samtidig skal platformene sikre, at investorer får adgang til nødvendige oplysninger om projekterne, og at risiciene ved investering tydeligt fremgår. De danske regler supplerer EU-forordningen, blandt andet i forhold til tilsyn og håndhævelse. Dermed er der i dag et solidt regelsæt, som skal fremme tilliden til crowdfunding som finansieringsform og sikre et højt niveau af beskyttelse for både projektskabere og investorer.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Krav til virksomheder og projekter, der vil crowdfunde
Virksomheder og projekter, der ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, skal leve op til en række lovpligtige krav, både for at beskytte investorerne og sikre gennemsigtighed i processen. Først og fremmest skal man typisk registrere sig hos eller samarbejde med en godkendt crowdfundingplatform, der følger de gældende danske og europæiske regler.
Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal levere fyldestgørende og sandfærdige oplysninger om projektets formål, risici, økonomiske forhold og de potentielle afkast eller belønninger, som støtterne kan forvente.
Derudover stilles der ofte krav om, at virksomheden overholder regler om hvidvask, databeskyttelse samt, at man tydeligt informerer om eventuelle omkostninger eller gebyrer forbundet med investeringen.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
For visse former for crowdfunding, særligt dem der involverer investering i værdipapirer eller lån, kan der også være krav om prospekt eller andre informationsdokumenter, afhængigt af hvor meget kapital man ønsker at rejse. Det er derfor vigtigt, at virksomheder sætter sig grundigt ind i både de juridiske og praktiske krav, før de lancerer en crowdfundingkampagne.
Forbrugerbeskyttelse og investorrettigheder
Forbrugerbeskyttelse og investorrettigheder er centrale elementer i reguleringen af crowdfunding, da mange investorer typisk er private personer uden særlige forudsætninger for at vurdere risiciene ved investeringer. Efter både danske og EU-regler stilles der derfor krav om, at crowdfunding-platforme skal informere investorerne klart og forståeligt om projektets vilkår, risici og eventuelle omkostninger.
Platformene skal desuden vurdere investorernes erfaring og risikoprofil, blandt andet gennem en egnethedstest, før de må foretage visse investeringer.
Investeringsbaseret crowdfunding er omfattet af EU’s forordning om crowdfunding, som giver investorerne rettigheder som f.eks. fortrydelsesret i 4 dage og adgang til klagemuligheder. Desuden skal platformene have procedurer for håndtering af interessekonflikter og sikre, at investorernes midler opbevares adskilt fra platformens egne midler. Formålet er at beskytte investorer og forbrugere mod misbrug og tab, så crowdfunding kan ske på et trygt og gennemsigtigt grundlag.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Crowdfunding kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, både for dem, der modtager midler via crowdfundingkampagner, og for dem, der bidrager. Hvordan midlerne beskattes, afhænger af typen af crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding anses midlerne typisk som en gave, hvilket kan udløse gaveafgift, hvis beløbet overstiger de gældende grænser.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne modtager en modydelse, kan det i skattemæssig forstand sidestilles med salg af varer eller ydelser – og dermed være skattepligtigt som indtægt for virksomheden bag projektet, ligesom der kan være momspligt.
Ved investeringsbaseret crowdfunding beskattes eventuelle afkast (f.eks. renter eller udbytte) som kapitalindkomst hos investorerne, mens virksomhederne skal indtægtsføre de modtagne midler efter de almindelige regler for selskabsbeskatning.
Det er derfor vigtigt, at både projektskabere og investorer sætter sig grundigt ind i de skattemæssige regler, og eventuelt søger rådgivning, for at undgå uventede skattemæssige konsekvenser. Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet specifikke regler målrettet crowdfunding, hvorfor de eksisterende skatteregler må anvendes efter en konkret vurdering af det enkelte projekt.
Fremtiden for crowdfunding og lovgivningen i Danmark
Fremtiden for crowdfunding og lovgivningen i Danmark ser ud til at byde på både muligheder og udfordringer. De seneste år har vist en stigende interesse for crowdfunding som finansieringsform, og det forventes, at markedet fortsat vil vokse i takt med øget digitalisering og nye teknologiske løsninger.
Samtidig arbejder både danske og europæiske myndigheder løbende på at tilpasse lovgivningen, så den både beskytter investorer og forbrugere og samtidig understøtter innovation og adgang til kapital for iværksættere.
Den nye EU-forordning om crowdfunding-platforme har allerede harmoniseret en række regler på tværs af medlemslandene, men der kan forventes yderligere justeringer i takt med, at erfaringerne med ordningen vokser.
I Danmark følges udviklingen tæt, og der kan komme nationale tiltag, som tager højde for særlige danske forhold. Alt i alt tyder meget på, at crowdfunding vil få en stadig vigtigere rolle i finansieringslandskabet, men at det fortsat vil være et område i bevægelse, hvor både udbydere og investorer skal holde sig opdateret på gældende regler.
