Når du står foran valget mellem egenkapital og lån som finansiering af din virksomhed, er det afgørende at forstå de juridiske konsekvenser og muligheder, der er forbundet med hver model. Valget har betydning for alt fra virksomhedens fremtidige ejerskab og indflydelse til det ansvar og de rettigheder, du som ejer får – og ikke mindst for virksomhedens økonomiske fleksibilitet og skattemæssige situation.
Denne artikel guider dig igennem de centrale juridiske overvejelser, du bør gøre dig, før du træffer din beslutning. Vi ser nærmere på både fordele og ulemper ved egenkapital og lånefinansiering, de selskabsretlige krav og potentielle faldgruber, samt hvilke aftaler, ansvar og rettigheder du skal være særligt opmærksom på. Endelig belyser vi de skattemæssige konsekvenser og de muligheder, du har i forbindelse med et eventuelt exit. Målet er at give dig det bedst mulige fundament for at vælge den finansieringsform, der passer til netop din virksomheds behov og ambitioner.
Fordele og ulemper ved egenkapital og lånefinansiering
Når du skal vælge mellem egenkapital og lånefinansiering, er det vigtigt at afveje fordele og ulemper ved begge finansieringsformer. Egenkapital betyder, at du får nye investorer ind i virksomheden, som typisk får medejerskab og indflydelse på beslutninger. Fordelen er, at virksomheden ikke forpligter sig til løbende tilbagebetalinger eller renter, og at egenkapital kan styrke virksomhedens soliditet og kreditværdighed.
Ulempen er dog, at du afgiver en del af ejerskabet og dermed også fremtidig fortjeneste samt kontrol. Lånefinansiering indebærer, at virksomheden optager lån, som skal tilbagebetales med renter.
Fordelen er her, at du bevarer fuldt ejerskab og kontrol, og långivere får ikke del i virksomhedens fremtidige overskud. Til gengæld øger du virksomhedens gældsforpligtelser, hvilket kan give økonomisk pres, særligt hvis indtjeningen ikke udvikler sig som forventet. Valget mellem de to former afhænger derfor af, hvor stor betydning du tillægger kontrol, risikovillighed og virksomhedens finansielle situation.
Selskabsretlige krav og faldgruber ved valg af finansiering
Når du overvejer, om din virksomhed skal finansieres med egenkapital eller lån, er det afgørende at have øje for de selskabsretlige krav og potentielle faldgruber, der knytter sig til de forskellige finansieringsformer. Vælger du at rejse kapital ved at udstede nye aktier eller anparter, skal du overholde selskabslovgivningens regler om kapitalforhøjelse, herunder kravene om generalforsamlingsbeslutning, udarbejdelse af tegningslister, eventuel ændring af vedtægter og indberetning til Erhvervsstyrelsen.
Det er også vigtigt at være opmærksom på minoritetsbeskyttelse og fortrinsret for eksisterende ejere, da disse regler kan have betydning for, hvordan nye investorer kan indtræde i selskabet.
Derudover kan kapitalforhøjelse føre til udvanding af eksisterende ejeres stemmeret og indflydelse, hvilket kan skabe interne spændinger.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Vælger du derimod lånefinansiering, skal du sikre dig, at låneoptagelsen ligger inden for selskabets formål og ikke strider mod eventuelle vedtægtsbestemmelser eller aktionær-/anpartshaveroverenskomster. Særligt ved lån fra kapitalejere eller nærtstående parter skal du være opmærksom på reglerne om ulovlige aktionærlån, som kan medføre både selskabsretlige og skattemæssige sanktioner, hvis de ikke overholdes.
Endelig er det væsentligt at huske på, at både optagelse af lån og kapitalforhøjelse kan kræve bestyrelsens eller direktionens godkendelse, og at manglende korrekt formalisering kan føre til ugyldighed eller ansvar for ledelsen. Overordnet set er det derfor afgørende at få juridisk rådgivning, så du undgår klassiske faldgruber og sikrer, at alle selskabsretlige formalia overholdes, uanset hvilken finansieringsform du vælger.
Aftaler, ansvar og rettigheder: Hvad skal du være opmærksom på?
Når du vælger mellem egenkapital og lån som finansiering, er det afgørende at være opmærksom på, hvilke aftaler der skal indgås, og hvilke rettigheder og ansvar, der følger med. Ved egenkapitalindskud indgår investorerne typisk en ejeraftale eller aktionæroverenskomst, hvor ejerandele, stemmeret og beslutningsprocesser fastlægges.
Det betyder, at du som ejer kan miste en del af kontrollen over virksomheden, og at der kan opstå forpligtelser i forhold til medbestemmelse, udbytte og exit-muligheder.
Ved lånefinansiering indgås der i stedet en låneaftale, hvor långivers rettigheder og krav til sikkerhed, renter og tilbagebetaling præciseres.
Her bibeholder du som udgangspunkt kontrollen over selskabet, men du påtager dig til gengæld et økonomisk ansvar for at tilbagebetale lånet – ofte med sikkerhed i virksomhedens aktiver. Uanset finansieringsform bør du nøje gennemgå og forstå de juridiske dokumenter, der regulerer forholdet mellem dig, investorer og långivere, så du sikrer dig mod uforudsete forpligtelser og bevarer overblikket over både rettigheder og ansvar.
Skatte- og exitmæssige konsekvenser for virksomhedsejeren
Valget mellem egenkapital og lån har betydelige skattemæssige og exitrelaterede konsekvenser for virksomhedsejeren. Ved egenkapitalfinansiering vil nye kapitalindskud fra investorer typisk ikke udløse beskatning for ejeren, men til gengæld kan ejerens andel af selskabet blive udvandet, hvilket kan påvirke den økonomiske gevinst ved et senere salg af virksomheden.
Afkast til investorer udbetales ofte som udbytte, der beskattes efter reglerne for udbyttebeskatning, hvilket i Danmark typisk er højere end beskatningen af renteudgifter.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Ved lånefinansiering kan renter på lån fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, hvilket kan give en løbende skattefordel.
Til gengæld skal lånet tilbagebetales uanset virksomhedens indtjening, hvilket kan øge den økonomiske risiko. Ved exit – eksempelvis et salg af virksomheden – vil eksisterende lån ofte skulle indfries før provenuet kan udbetales til ejerne, hvorimod egenkapitalinvestorer deler den økonomiske gevinst (eller tab) ved salget. Det er derfor afgørende at overveje både de umiddelbare og fremtidige skattemæssige og økonomiske konsekvenser, når finansieringsformen vælges.
