Når du står over for at indgå store aftaler – hvad enten det gælder køb af en virksomhed, en ejendom eller indgåelse af et større samarbejde – er det afgørende at vide præcis, hvad du skriver under på. Her spiller due diligence-processen en central rolle. Due diligence handler om at foretage en grundig undersøgelse af alle relevante forhold, så du undgår ubehagelige overraskelser og sikrer, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag.
Mange overser vigtigheden af at gennemgå dokumenter og kontrakter med et kritisk blik, og det kan få alvorlige konsekvenser – både juridisk og økonomisk. I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske tjeklister, du bør have for øje, før du sætter din underskrift. Vi ser nærmere på typiske faldgruber, giver dig en oversigt over de centrale dokumenter, og deler gode råd til en effektiv due diligence-proces. Med den rette forberedelse kan du minimere risikoen og sikre, at du træffer de bedste beslutninger for dig og din virksomhed.
Hvad er due diligence, og hvorfor er det vigtigt?
Due diligence er en grundig undersøgelsesproces, hvor man systematisk gennemgår alle relevante oplysninger og dokumenter om en virksomhed, ejendom eller et andet aktiv, før man indgår en større aftale eller foretager en investering. Formålet med due diligence er at afdække potentielle risici, skjulte forpligtelser og mulige problemer, der kan påvirke købet eller investeringen – både juridisk, økonomisk og driftsmæssigt.
Processen kan blandt andet omfatte gennemgang af regnskaber, kontrakter, rettigheder, gæld, ansættelsesforhold og eventuelle tvister.
Due diligence er vigtig, fordi den giver køber eller investor det fulde overblik over, hvad man reelt forpligter sig til, og dermed skaber et solidt grundlag for beslutningstagning. Uden en grundig due diligence risikerer man at overtage uforudsete forpligtelser, blive overrasket af uoplyste risici eller ende i dyre juridiske tvister.
I sidste ende handler det om at beskytte sig selv og sin investering mod ubehagelige overraskelser og sikre, at handlen sker på et oplyst og sikkert grundlag. Due diligence er derfor ikke blot en formalitet, men en helt afgørende proces, der kan få stor betydning for resultatet af enhver større handel eller investering.
De juridiske faldgruber: Typiske risici ved manglende tjek
Ved at springe den juridiske due diligence over eller nøjes med et overfladisk tjek, udsætter både køber og sælger sig for en række væsentlige risici, som kan få store økonomiske og juridiske konsekvenser. En af de mest almindelige faldgruber er skjulte forpligtelser eller uopdagede hæftelser – det kan være alt fra gamle gældsforhold, verserende retssager, manglende overholdelse af lovgivning (for eksempel miljø- eller arbejdsmiljøkrav) til ukendte kontraktlige bindinger, der begrænser virksomhedens handlefrihed.
Hvis man ikke får undersøgt selskabets eller ejendommens reelle ejerforhold og eventuelle pantsætninger, risikerer man at købe noget, som reelt tilhører en tredjepart eller er behæftet med uventede byrder.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Et andet hyppigt problem er mangelfuld afdækning af immaterielle rettigheder, hvor rettigheder til varemærker, patenter eller software kan vise sig at være utilstrækkeligt beskyttet eller slet ikke tilhøre virksomheden.
Desuden kan man overse skjulte ansættelsesretlige konflikter eller uregelmæssigheder, for eksempel ubetalte lønkrav eller manglende overholdelse af overenskomster, hvilket kan medføre efterbetalinger eller bøder.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Manglende tjek af leverandøraftaler og kundekontrakter kan også betyde, at vigtige indtægtskilder ikke er så sikre som antaget, eller at der gemmer sig opsigelsesklausuler eller ufordelagtige betingelser. Endelig kan fravær af grundig due diligence føre til, at hele transaktionen senere kan blive anfægtet, eller at køber mister muligheden for at gøre krav gældende mod sælger. Kort sagt: Manglende eller utilstrækkelig juridisk gennemgang kan få både økonomiske og driftsmæssige konsekvenser, som kunne have været undgået med det rette forarbejde.
Den ultimative tjekliste: Hvilke dokumenter skal gennemgås?
Når du står overfor en due diligence-proces, er det afgørende at have styr på, hvilke dokumenter der skal gennemgås for at minimere juridiske risici. Den ultimative tjekliste bør som minimum omfatte selskabets stiftelsesdokumenter og vedtægter, seneste årsregnskaber, ejerbog og eventuelle ejerandele, væsentlige kontrakter (herunder leverandør- og kundeaftaler), lejekontrakter, forsikringspolicer samt dokumentation for eventuelle lån og sikkerheder.
Derudover er det vigtigt at gennemgå eventuelle verserende eller potentielle retssager, immaterielle rettigheder såsom varemærker og patenter, samt myndighedstilladelser og relevante korrespondancer med offentlige myndigheder.
En grundig gennemgang af disse dokumenter giver et solidt overblik over virksomhedens retsstilling og hjælper dig med at identificere skjulte forpligtelser eller uafklarede forhold, før du skriver under på en aftale.
Særlige forhold ved køb af virksomheder og ejendomme
Ved køb af virksomheder og ejendomme er der en række særlige forhold, som kræver ekstra opmærksomhed under due diligence-processen. Når det gælder virksomhedskøb, bør du blandt andet undersøge ejerforhold, kontraktlige forpligtelser, eventuelle verserende retssager, medarbejderforhold samt skjulte gældsforpligtelser.
Det er vigtigt at afdække, om der findes garantier, pant eller andre rettigheder, der kan påvirke virksomhedens værdi eller overdragelsesmuligheder. Ved køb af fast ejendom skal der desuden foretages en grundig gennemgang af tinglysning, servitutter, miljøforhold, lejekontrakter og eventuelle offentlige påbud eller restriktioner.
Disse forhold kan have væsentlig betydning for både prissætning og fremtidig anvendelse af ejendommen. En målrettet og grundig due diligence er derfor afgørende for at undgå ubehagelige overraskelser og sikre et solidt grundlag for at indgå aftalen.
Gode råd til en effektiv due diligence-proces
En effektiv due diligence-proces kræver både grundighed og struktur. Start med at planlægge processen i god tid og afsæt de nødvendige ressourcer – både interne og eksterne eksperter kan være afgørende for at identificere skjulte risici.
Det er vigtigt at udarbejde en realistisk tidsplan og løbende følge op på, om alle relevante dokumenter bliver indhentet og gennemgået. Sørg for at kommunikationen mellem alle involverede parter er klar og åben, så spørgsmål og uklarheder hurtigt kan blive afklaret.
Derudover kan det være en fordel at anvende digitale værktøjer til at holde styr på dokumenter og opgaver, så intet overses i processen. Endelig bør du altid dokumentere hele forløbet omhyggeligt, så du kan bevise, at der er foretaget en grundig due diligence, hvis der senere opstår tvivl eller konflikter.
