At tage et opstartslån kan være en afgørende mulighed for iværksættere, der ønsker at realisere deres forretningsidéer. Men et opstartslån er ikke kun en økonomisk beslutning – det er også en juridisk forpligtelse, som kan få store konsekvenser, hvis man ikke er opmærksom på de potentielle faldgruber. Mange iværksættere fokuserer primært på at skaffe kapital og kommer derfor til at overse vigtige juridiske aspekter, der kan få alvorlige følger for både virksomheden og dem personligt.
I denne artikel dykker vi ned i de største juridiske faldgruber, du bør kende til, før du skriver under på et opstartslån. Fra uklare lånebetingelser og personligt ansvar til skjulte gebyrer og overtrædelse af selskabslovgivningen – vi afdækker de mest almindelige fejl og misforståelser, så du kan tage et mere oplyst valg og undgå unødvendige risici.
Manglende forståelse af lånebetingelser
En af de største juridiske faldgruber ved opstartslån opstår, når låntageren ikke har et tilstrækkeligt overblik over lånebetingelserne. Mange iværksættere fokuserer primært på lånets størrelse og rente, men overser ofte de detaljerede vilkår, der følger med låneaftalen.
Dette kan eksempelvis være bestemmelser om tilbagebetaling, særlige krav til dokumentation eller betingelser, der udløser ekstra omkostninger. Uden en grundig forståelse af disse betingelser risikerer virksomheden at komme i konflikt med långiveren eller pådrage sig uforudsete udgifter.
Det er derfor afgørende, at man som låntager enten selv sætter sig grundigt ind i aftalen eller får professionel rådgivning, før man underskriver et opstartslån. Manglende indsigt kan i sidste ende føre til økonomiske problemer, der kunne være undgået med den rette forberedelse.
Personligt ansvar og hæftelse
Når man som iværksætter optager et opstartslån, er det afgørende at være fuldt ud bevidst om, hvilket personligt ansvar og hvilken hæftelse man påtager sig i forbindelse med lånet. Mange nystartede virksomhedsejere overser ofte, at de – især i enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber (I/S) – hæfter personligt, direkte og ubegrænset for virksomhedens gæld, herunder også for opstartslån.
Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan overholde sine tilbagebetalingsforpligtelser, kan långiverne retsforfølge ejerens eller ejernes personlige formue.
Selv i selskabsformer med begrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber (ApS) eller aktieselskaber (A/S), kræver banker og andre långivere ofte, at stifterne stiller personlige kautioner, hvilket reelt udvider det personlige ansvar betragteligt. Mange iværksættere underskriver disse kautioner uden at forstå den fulde betydning: Hvis virksomheden går konkurs, kan man ende med at stå tilbage med en betydelig gæld, der skal betales ud af egen lomme – ofte med konsekvenser for privatøkonomien i mange år frem.
Det er derfor væsentligt, at man grundigt gennemgår alle lånedokumenter, og søger juridisk rådgivning, så man på forhånd kender alle risici forbundet med personlig hæftelse.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Man bør altid overveje, om ens personlige økonomi kan bære risikoen, og være opmærksom på, at långivere kan kræve yderligere sikkerheder, såsom pant i fast ejendom, biler eller andre værdier. Kort sagt: Personligt ansvar og hæftelse er et af de mest risikofyldte aspekter ved opstartslån, og det er her mange iværksættere begår deres største juridiske fejltagelse, fordi de undervurderer konsekvenserne.
Uklare aftaler mellem stiftere og långivere
Uklare aftaler mellem stiftere og långivere kan føre til alvorlige misforståelser og tvister, der i værste fald kan true virksomhedens overlevelse. Ofte indgås låneaftaler på et tidligt tidspunkt, hvor fokus primært er på at få kapitalen på plads, og parterne overser vigtige detaljer om tilbagebetalingsvilkår, renter, konverteringsmuligheder eller rettigheder til aktier ved misligholdelse.
Det er ikke ualmindeligt, at stiftere og långivere har forskellige opfattelser af, hvad der er aftalt, hvis vilkårene ikke er præcist og skriftligt formuleret.
Derfor er det afgørende, at alle centrale forhold dokumenteres grundigt, og at både stiftere og långivere sikrer sig en fælles forståelse af aftalens indhold. Manglende klarhed kan nemlig resultere i uenighed om alt fra tilbagebetalingstidspunkt til hvem, der har kontrol over virksomheden ved betalingsproblemer, hvilket kan få store økonomiske og juridiske konsekvenser.
Problematisk sikkerhedsstillelse
Ved optagelse af opstartslån kræver långivere ofte, at virksomheden eller dens ejere stiller sikkerhed i form af pant i aktiver, virksomhedens udstyr eller endda private ejendele såsom bolig eller bil. Problematisk sikkerhedsstillelse opstår, når den stillede sikkerhed ikke står mål med lånets størrelse, eller når den får utilsigtede konsekvenser for virksomhedens fremtidige handlefrihed.
Mange iværksættere er ikke opmærksomme på, at de ved at pantsætte centrale aktiver kan begrænse virksomhedens muligheder for senere at optage yderligere lån eller tiltrække investorer, fordi aktiverne allerede er belånte.
Det kan også føre til personlige økonomiske risici for stifterne, hvis de har stillet personlig sikkerhed og virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet. Det er derfor afgørende nøje at gennemgå og forstå vilkårene for sikkerhedsstillelsen, så man undgår at bringe både virksomhedens og sin egen privatøkonomi i fare.
Overtrædelse af selskabslovgivningen
Når man optager opstartslån som selskab, er det afgørende at være opmærksom på de regler, selskabslovgivningen opstiller for lån og kapitaltilførsel. En udbredt faldgrube er, at lån ydes eller modtages på vilkår, der reelt udgør ulovlig selvfinansiering eller ulovlige aktionærlån.
Ifølge selskabsloven er det eksempelvis ikke tilladt, at selskabet yder lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer eller disses nærtstående, medmindre særlige betingelser er opfyldt.
Overtrædelse af disse regler kan medføre både civilretlige og strafferetlige konsekvenser, herunder krav om tilbagebetaling og personligt ansvar for ledelsen. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle aftaler om opstartslån er i overensstemmelse med selskabslovgivningen, og at man rådfører sig med juridiske rådgivere, inden låneaftaler indgås eller midler udbetales.
Skjulte omkostninger og gebyrer
Når man optager et opstartslån, kan der ofte gemme sig betydelige omkostninger og gebyrer i de fine detaljer, som ikke altid fremgår tydeligt af den overordnede låneaftale. Disse skjulte udgifter kan for eksempel være etableringsgebyrer, løbende administrationsomkostninger, gebyrer ved for sen betaling eller omkostninger forbundet med ændringer i lånets vilkår.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er ikke ualmindeligt, at den effektive årlige rente bliver markant højere end først antaget, når alle gebyrer regnes med.
Virksomhedsstiftere bør derfor nøje gennemgå alle dokumenter, bede om en komplet oversigt over samtlige omkostninger og sikre sig, at de forstår konsekvenserne af hver enkelt post. Manglende opmærksomhed på disse forhold kan føre til uforudsete udgifter, som i værste fald kan belaste virksomhedens likviditet og skabe juridiske tvister med långiveren.
Klausuler om misligholdelse
Klausuler om misligholdelse er ofte indarbejdet i opstartslån og kan få vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvis de ikke læses grundigt igennem inden underskrift. Misligholdelsesklausuler beskriver typisk, hvilke handlinger eller undladelser der betragtes som brud på låneaftalen – for eksempel forsinkede betalinger, overtrædelse af særlige nøgletal eller manglende afrapportering til långiver.
Disse klausuler kan udløse øjeblikkelig opsigelse af lånet, krav om straksindfrielse eller adgang for långiver til at gøre krav på eventuelle sikkerheder.
Det er derfor afgørende, at man som låntager forstår præcis, hvad der udgør misligholdelse, og hvilke følger det kan få, så man undgår uforudsete økonomiske tab eller tab af kontrol over virksomheden.
Konsekvenser ved tidlig indfrielse
Tidlig indfrielse af et opstartslån kan umiddelbart virke fordelagtigt, hvis virksomheden får mulighed for at afvikle gælden hurtigere end forventet. Dog bør man som låntager være særligt opmærksom på de juridiske og økonomiske konsekvenser, der kan følge med en sådan beslutning.
Mange låneaftaler indeholder nemlig specifikke bestemmelser om indfrielse før tid, herunder gebyrer eller såkaldte “break fees”, som kan gøre en tidlig tilbagebetaling dyrere end forventet. Derudover kan der være krav om betaling af renter for den resterende løbetid, selvom lånet indfries før tid, hvilket kan betyde, at den økonomiske gevinst ved tidlig indfrielse udebliver.
Endelig kan tidlig indfrielse have betydning for virksomhedens kreditvurdering og fremtidige muligheder for at optage lån, hvis det tolkes som et brud på de oprindelige aftalevilkår. Det er derfor afgørende, at man nøje gennemgår låneaftalens bestemmelser om indfrielse og søger juridisk rådgivning, før man træffer beslutning om at indfri et opstartslån før tid.
