Crowdfunding har på få år udviklet sig til en populær metode for både iværksættere, kunstnere og private til at rejse kapital til nye projekter og idéer. Ved at samle mange små bidrag fra en stor gruppe mennesker – ofte via digitale platforme – kan projekter, der ellers ville have haft svært ved at finde traditionel finansiering, realiseres. Men selvom crowdfunding åbner for nye muligheder, bringer det også en række juridiske spørgsmål og udfordringer med sig.
Inden du kaster dig ud i at starte eller støtte et crowdfunding-projekt, er det vigtigt at kende til de juridiske rammer og forpligtelser, der gælder. Hvilke rettigheder har backere og investorer? Hvilke regler gælder for beskatning og moms? Og hvordan sikrer du dine egne immaterielle rettigheder som projektstarter? I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding, så du kan navigere sikkert i det stadigt voksende felt.
Hvad er crowdfunding, og hvordan fungerer det juridisk?
Crowdfunding er en finansieringsform, hvor mange personer bidrager med mindre beløb til et projekt eller en virksomhed, typisk via digitale platforme. Det giver mulighed for at samle kapital fra et bredt netværk af støtter, investorer eller forbrugere, uden at skulle gå gennem traditionelle banker eller investorer.
Juridisk set afhænger crowdfundingens rammer af den konkrete model, fx om der er tale om donationer, belønningsbaseret støtte, lån eller investering mod ejerandele. Det betyder også, at der kan gælde forskellige regler om kontrakter, forbrugerbeskyttelse og finansiel regulering.
Projektstarteren skal være opmærksom på, hvilke juridiske forpligtelser der følger med, eksempelvis i forhold til indgåelse af bindende aftaler med backere, oplysningspligt og håndtering af indsamlede midler. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i både de platformsspecifikke vilkår og den gældende lovgivning, inden man starter eller støtter et crowdfundingprojekt.
Typer af crowdfunding og deres juridiske forskelle
Der findes flere forskellige typer af crowdfunding, og de adskiller sig ikke kun ved deres formål og incitamenter, men også ved de juridiske rammer, der gælder for hver type. De fire mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kendt som crowdlending) samt investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding).
Donationsbaseret crowdfunding indebærer, at backere donerer penge uden at forvente noget til gengæld, hvilket juridisk minder om almindelige donationer og derfor primært er reguleret af regler om gaver og eventuelt skattefradrag for velgørende formål.
Reward-baseret crowdfunding, hvor backere modtager en belønning, typisk i form af et produkt eller en service, falder ind under reglerne om forbrugerkøb og markedsføring, hvilket betyder, at projektstartere skal overholde købeloven og forbrugeraftaleloven, herunder regler om fortrydelsesret og reklamation.
Lånebaseret crowdfunding indebærer, at mange personer låner penge til en virksomhed eller et projekt mod at få renter og tilbagebetaling, og her er der tale om en låneaftale, som er underlagt både aftaleloven og finansiel regulering, herunder ofte Finanstilsynets krav, alt afhængigt af lånets karakter og omfang.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor backere får ejerandele eller aktier i virksomheden, er den mest komplekse form rent juridisk, da den involverer værdipapirhandel og derfor er underlagt stramme regler om investorbeskyttelse, prospektpligt, selskabslovgivning og ofte yderligere krav fra Finanstilsynet. Det er derfor afgørende for både projektstartere og investorer at forstå, hvilken type crowdfunding der er tale om, da det har stor indflydelse på de juridiske forpligtelser, rettigheder og risici, man påtager sig.
Forbrugerbeskyttelse og rettigheder for backere
Når man som backer vælger at støtte et crowdfunding-projekt, er det vigtigt at være opmærksom på, at forbrugerbeskyttelsen ofte er mere begrænset end ved almindelige køb. Mange platforme fungerer kun som formidler mellem backere og projektstartere, hvilket betyder, at man som backer typisk ikke har de samme rettigheder som ved køb af varer fra en webshop, fx returret eller reklamationsret.
Man bør derfor nøje gennemgå vilkårene på den enkelte crowdfunding-platform og være opmærksom på, at der kan være risiko for, at projektet ikke realiseres eller leverer det lovede.
I Danmark er der ingen specifik lovgivning, der beskytter backere, men visse generelle regler om fx markedsføring og aftalelov kan dog stadig finde anvendelse. Det er derfor vigtigt at være kritisk og undersøge både projektet og platformen grundigt inden man bidrager, så man er klar over sine rettigheder og eventuelle manglende beskyttelse.
Aftaler mellem projektstartere og investorer
Når man indgår i et crowdfunding-projekt, hvor investorer bidrager med kapital i bytte for en økonomisk andel eller afkast, er det afgørende at have klare aftaler mellem projektstartere og investorer.
Aftalen bør som minimum indeholde oplysninger om, hvad investeringen indebærer, hvilke rettigheder og pligter parterne har, hvordan eventuelle udbytter eller afkast beregnes og udbetales, samt hvilke betingelser der gælder for at trække sig ud af projektet.
Det er også vigtigt at fastlægge, hvordan potentielle konflikter skal håndteres, og hvilke love eller regler der skal gælde for aftalen.
Ofte vil crowdfunding-platformen stille standardaftaler til rådighed, men det er en god idé at gennemgå dem grundigt og eventuelt søge juridisk rådgivning, da uklarheder kan føre til tvister om ejerskab, ansvar eller afkast. Endelig skal man være opmærksom på, at visse former for crowdfunding kan være underlagt finansiel regulering, hvilket kan stille særlige krav til indholdet af aftalen og til de oplysninger, der skal gives til investorerne.
Skatteforhold og moms i forbindelse med crowdfunding
Når du benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på både skatteforhold og moms, da disse kan variere alt efter crowdfundingtypen. Som udgangspunkt skal midler, der modtages via crowdfunding, ofte anses som skattepligtig indkomst, hvis de opfattes som betaling for en ydelse, et produkt eller som en investering.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
For gavebaseret crowdfunding kan donationer i nogle tilfælde være skattefrie, men hvis der ydes en modydelse, kan det udløse skattepligt. Særligt for reward-baseret crowdfunding, hvor støtterne modtager en form for belønning, skal du være opmærksom på, at der i de fleste tilfælde skal beregnes og afregnes moms af de indsamlede beløb, da dette betragtes som et salg.
Det er derfor afgørende at føre nøjagtig regnskab med alle indkomster og udgifter samt at søge rådgivning hos en revisor eller skattemyndighederne for at sikre, at man overholder gældende regler og undgår uventede skattemæssige konsekvenser.
Immaterielle rettigheder og ophavsret
Når du lancerer et crowdfunding-projekt, er det vigtigt at være opmærksom på beskyttelsen af dine immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, varemærker og patenter. Idéer og kreative værker, som du deler på crowdfunding-platformen – for eksempel tekst, billeder, videoer eller prototyper – kan være omfattet af ophavsret, hvilket betyder, at du som skaber har eneret til at bestemme, hvordan materialet må bruges og distribueres.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Det er dog væsentligt at huske, at offentliggørelse på internettet øger risikoen for kopiering eller misbrug af dit materiale.
Overvej derfor at registrere relevante rettigheder, såsom varemærker eller designbeskyttelse, inden projektet offentliggøres. Samtidig skal du sikre dig, at det materiale, du bruger i din kampagne, ikke krænker andres rettigheder – brug kun indhold, du selv har skabt, eller har fået tilladelse til at anvende. Overholdelse af immaterialretlige regler beskytter ikke blot dine egne interesser, men styrker også projektets troværdighed over for investorer og backere.
Ansvar og risici for projektstartere
Når du vælger at starte et crowdfunding-projekt, påtager du dig som projektstarter et betydeligt ansvar over for både backere og eventuelle samarbejdspartnere. Du skal levere de lovede produkter eller ydelser, og hvis projektet ikke realiseres som planlagt, kan du i visse tilfælde blive mødt med krav om tilbagebetaling eller erstatning.
Det er derfor vigtigt, at du udarbejder klare og realistiske projektbeskrivelser samt tydelige vilkår for deltagelse. Du bør også være opmærksom på, at der kan gælde specifikke regler om markedsføring, forbrugerbeskyttelse og kontraktret, som kan variere afhængigt af crowdfunding-typen.
Manglende overholdelse af disse regler kan føre til både juridiske og økonomiske risici, herunder ansvar for tab hos backere eller bøder fra myndighederne. Det anbefales derfor at søge juridisk rådgivning, inden projektet lanceres, for at minimere mulige risici og sikre, at du lever op til gældende lovgivning.
Regulering og fremtidige lovændringer
Reguleringen af crowdfunding i Danmark er fortsat under udvikling, og både nationale og europæiske myndigheder arbejder løbende på at tilpasse lovgivningen til de nye finansieringsformer. Særligt siden EU’s forordning om crowdfunding-platforme trådte i kraft i 2021, er der indført skærpede krav til gennemsigtighed, investorbeskyttelse og platformenes ansvar.
Det betyder blandt andet, at platforme, der tilbyder investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding, nu skal have en særlig tilladelse og overholde en række informations- og rapporteringskrav.
I de kommende år forventes der yderligere lovændringer, som kan få betydning for både projektstartere og investorer – for eksempel i forhold til grænseoverskridende projekter, større fokus på forebyggelse af hvidvask samt øget forbrugerbeskyttelse. Det er derfor vigtigt løbende at holde sig opdateret på den nyeste regulering, hvis man overvejer at benytte crowdfunding som finansieringsmetode.
