Crowdfunding er de seneste år blevet en populær måde for både iværksættere og etablerede virksomheder at rejse kapital på. Med digitale platforme og et bredt netværk af potentielle investorer har det aldrig været nemmere at få støtte til nye idéer, produkter eller projekter. Men selvom crowdfunding åbner nye muligheder, følger der også en række juridiske overvejelser, som enhver virksomhed bør være opmærksom på, før man kaster sig ud i en kampagne.
Lovgivningen omkring crowdfunding kan være kompleks og afhænger både af, hvilken type crowdfunding man vælger, og hvordan midlerne indsamles og anvendes. Det er afgørende at forstå de juridiske rammer, der gælder i Danmark, for at undgå ubehagelige overraskelser undervejs. I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding – fra de forskellige former og deres særlige regler, til de aftaler, du indgår med investorer, og de skattemæssige forhold du skal tage højde for. Vi ser også nærmere på typiske faldgruber og giver dig konkrete råd til, hvordan du bedst beskytter din virksomhed juridisk, når du arbejder med crowdfunding.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske implikationer
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, som hver især har deres egne juridiske implikationer, og det er afgørende for virksomheder at kende forskellen, før man vælger en model. De mest udbredte former for crowdfunding er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret (også kaldet equity crowdfunding).
Ved donationsbaseret crowdfunding donerer bidragsydere penge uden at forvente noget til gengæld, og her er de juridiske krav ofte mere lempelige, men virksomheden skal stadig sikre sig, at midlerne bruges i overensstemmelse med det formål, der er oplyst over for donorerne, for at undgå vildledning.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragsydere får en eller anden form for belønning, f.eks. et produkt eller en service.
Her skal virksomheden være opmærksom på regler om forbrugerrettigheder, markedsføring og eventuelle krav til produktsikkerhed, da der reelt set er tale om en slags forudbestilling. Lånebaseret crowdfunding involverer typisk, at mange investorer låner små beløb til virksomheden, som så skal tilbagebetales med renter.
Her gælder regler om lånekontrakter, kreditoplysning og eventuel registrering hos Finanstilsynet, og det er vigtigt at have styr på både de finansielle og kontraktuelle forhold for at beskytte både virksomheden og långiverne.
Investeringsbaseret crowdfunding betyder, at investorer køber ejerandele i virksomheden. Denne form er underlagt en række stramme regler, blandt andet krav om at udarbejde prospekter, indberetning til myndigheder og overholdelse af regler om investorbeskyttelse, idet virksomheden reelt får mange nye aktionærer eller anpartshavere. Fælles for alle former er, at de har hver deres juridiske faldgruber og krav til transparens og dokumentation, og det er derfor afgørende, at virksomheden sætter sig grundigt ind i den relevante lovgivning og eventuelt søger juridisk rådgivning, før man går i gang med en crowdfunding-kampagne.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Hvilke love og regler gælder for crowdfunding i Danmark?
Når din virksomhed overvejer at benytte crowdfunding som finansieringsform, er det afgørende at have styr på de love og regler, der gælder i Danmark. Crowdfunding er ikke reguleret af én samlet lov, men falder i stedet ind under flere forskellige regelsæt, alt efter hvilken type crowdfunding der er tale om.
Belønningsbaseret og donationsbaseret crowdfunding er som udgangspunkt ikke reguleret af finansiel lovgivning, men du skal stadig overholde markedsføringsloven, persondataloven (GDPR) samt forbrugerlovgivningen, hvis du markedsfører produkter eller indsamler persondata.
Ved lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding gælder der strengere regler, fordi der her er tale om finansielle ydelser. Disse former for crowdfunding kan være omfattet af lov om finansiel virksomhed, prospektreglerne, hvidvaskloven og reglerne om investorrådgivning. Det betyder blandt andet, at platforme, der formidler lån eller investeringer, skal have tilladelse fra Finanstilsynet og leve op til krav om åbenhed, risikoinformation og kundebeskyttelse.
Derudover kan der være krav om indsamling og rapportering af oplysninger om investorer for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Som virksomhed skal du også være opmærksom på, at der er regler om, hvor meget du må indsamle via crowdfunding uden at skulle udarbejde et prospekt, og at disse beløbsgrænser kan ændre sig. Det er derfor vigtigt løbende at holde sig opdateret på de gældende regler og eventuelt søge juridisk rådgivning, inden du lancerer en crowdfundingkampagne. Samtidig bør du være opmærksom på, om din virksomhed eller crowdfundingkampagne også er underlagt udenlandske regler, hvis du henvender dig til investorer eller forbrugere uden for Danmark.
Aftaler, rettigheder og ansvar mellem virksomhed og investorer
Når en virksomhed vælger at rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at have styr på de aftaler, rettigheder og det ansvar, der opstår mellem virksomheden og dens investorer. For det første bør alle væsentlige vilkår for investeringen fremgå klart og tydeligt af de aftaler, der indgås – uanset om det sker via en crowdfunding-platforms standardvilkår eller særskilte kontrakter udarbejdet til formålet.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her >>
Det kan blandt andet dreje sig om, hvilken type rettigheder investorerne får: Er der tale om reel medejerskab, hvor investorerne får ejerandele og dermed stemmeret, eller modtager de kun økonomisk afkast uden indflydelse på virksomhedens beslutninger?
Det er også vigtigt at afklare, hvilke forpligtelser virksomheden påtager sig over for investorerne, såsom rapportering om virksomhedens drift og økonomi, udbetaling af eventuelt udbytte eller tilbagebetaling af investeret kapital.
Derudover skal virksomheden være opmærksom på, at investorerne i visse tilfælde kan have ret til at gøre krav gældende, hvis virksomheden ikke lever op til sine løfter eller hvis oplysninger, der er givet i forbindelse med crowdfunding-kampagnen, viser sig at være urigtige eller mangelfulde.
Ansvarsfordelingen bør derfor være tydelig, så det fremgår, hvem der bærer risikoen i forskellige situationer – eksempelvis ved konkurs eller manglende opfyldelse af projektmål. Endelig skal virksomheden sikre sig, at alle aftaler overholder gældende lovgivning, herunder reglerne om investorbeskyttelse, markedsføring og eventuelle krav til godkendelse eller registrering, afhængigt af hvilken crowdfunding-model der benyttes. Tydelige og gennemtænkte aftaler er således ikke kun en juridisk nødvendighed, men også et vigtigt redskab til at skabe tillid mellem virksomhed og investorer.
Skattemæssige overvejelser ved crowdfunding
Når din virksomhed benytter crowdfunding, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige konsekvenser, da de varierer afhængigt af, hvilken type crowdfunding du anvender. Ved reward-baseret crowdfunding, hvor støttere modtager en vare eller ydelse til gengæld for deres bidrag, betragtes indtægterne typisk som almindelig omsætning og skal beskattes som sådan – ligesom ved almindeligt salg.
Ved equity-baseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, behandles indskuddet som kapitaltilførsel, men eventuelle udbytter eller gevinster ved salg af andele vil udløse beskatning for investorerne efter de gældende regler for aktieindkomst.
Ved lånebaseret crowdfunding anses lånet som gæld, og virksomheden skal være opmærksom på fradragsregler for renteudgifter, mens långiverne skal betale skat af renteindtægten. Det er derfor afgørende at få professionel rådgivning og sikre korrekt bogføring, så virksomheden opfylder alle skattepligtige forpligtelser og undgår ubehagelige overraskelser fra Skat.
Typiske juridiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
En af de mest udbredte juridiske faldgruber ved crowdfunding er manglende klarhed i aftalegrundlaget mellem virksomheden og bidragyderne. Det kan føre til misforståelser om, hvad bidragyderne får til gengæld for deres støtte – er det for eksempel et produkt, en ejerandel eller blot en tak?
Uden tydelige aftaler risikerer virksomheden både utilfredse bidragydere og potentielle retstvister. En anden faldgrube er manglende overholdelse af markedsførings- og forbrugerlovgivning, hvor ukorrekte eller mangelfulde oplysninger på kampagnesiden kan udløse krav om tilbagebetaling eller påbud fra myndighederne.
Endelig overser mange virksomheder de skattemæssige konsekvenser og rapporteringspligter i forbindelse med indsamlede midler, hvilket kan føre til uforudsete skattekrav. For at undgå disse faldgruber er det afgørende at udarbejde klare og gennemsigtige aftalevilkår, sætte sig grundigt ind i gældende love, og søge rådgivning fra juridiske og skattemæssige eksperter, inden kampagnen lanceres. Dermed står virksomheden stærkere og undgår unødvendige juridiske problemer.
