Crowdfunding er i de senere år blevet en populær måde for både iværksættere og etablerede virksomheder at rejse kapital på. Ved at indsamle mindre beløb fra mange bidragsydere – ofte gennem digitale platforme – kan virksomheder realisere nye projekter, udvikle produkter eller udvide deres forretning uden traditionel bankfinansiering eller store investorer. Men selvom crowdfunding åbner mange døre, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske aspekter, der følger med.
Lovgivningen på området er nemlig både kompleks og under konstant udvikling. Afhængigt af hvilken type crowdfunding man vælger, kan der gælde forskellige regler og krav til registrering, information til investorer, skatteforhold og beskyttelse af rettigheder. Manglende kendskab til de juridiske rammer kan føre til alvorlige fejl, som kan koste dyrt for virksomheden – både økonomisk og i form af troværdighed.
I denne artikel giver vi dig et overblik over de vigtigste regler, du skal kende som virksomhed, der ønsker at benytte crowdfunding. Vi belyser de centrale juridiske forhold og peger på typiske faldgruber, så du kan komme godt fra start med dit crowdfunding-projekt.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske rammer
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, hvor en virksomhed eller iværksætter rejser kapital fra en bred kreds af personer, typisk via digitale platforme. De mest almindelige former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding).
Hver af disse former har deres egne juridiske rammer og krav, som virksomheder skal være opmærksomme på. Ved donationsbaseret crowdfunding modtager virksomheden frivillige bidrag uden modydelse, hvilket normalt ikke udløser større juridiske krav, men dog kan give anledning til skattepligt for modtageren.
Reward-baseret crowdfunding, hvor bidragydere modtager en form for belønning (ofte produktet eller en særlig oplevelse), kan påvirkes af regler om forbrugerkøb, markedsføring og leveringsforpligtelser. Lånebaseret crowdfunding involverer, at mange långivere yder lån til virksomheden, hvilket kan bringe virksomheden ind under finansiel regulering, herunder krav om registrering eller tilladelse hos Finanstilsynet, især hvis platformen formidler lån som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden, er underlagt strenge regler om værdipapirhandel, prospektpligt, selskabsret og investorbeskyttelse.
Her skal virksomheden ofte udarbejde informationsmateriale, der opfylder kravene i Prospektforordningen, hvis der rejses større beløb, og de involverede platforme skal typisk have tilladelse som investeringsselskab. Det er derfor vigtigt, at virksomheder nøje vurderer, hvilken form for crowdfunding de ønsker at anvende, og sætter sig ind i de specifikke juridiske krav, som gælder for netop deres valgte model, for at undgå overtrædelse af finansiel lovgivning og sikre en tryg proces for både virksomheden og bidragyderne.
Registrering og tilladelser: Hvad kræver loven?
Når en virksomhed ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at være opmærksom på de lovpligtige krav til registrering og tilladelser, da disse varierer afhængigt af den valgte crowdfundingsmodel. For belønningsbaseret og donationsbaseret crowdfunding er kravene typisk mere lempelige, og virksomheder kan ofte nøjes med at registrere sig som en almindelig virksomhed hos Erhvervsstyrelsen.
Men hvis der er tale om lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding – hvor der enten ydes lån til virksomheden eller udstedes ejerandele til investorer – træder en række strengere regler i kraft.
Her kan det være nødvendigt at opnå tilladelse som finansiel virksomhed eller investeringsselskab efter reglerne i lov om finansielle virksomheder og kapitalmarkedsloven.
Virksomheden skal i så fald registreres hos Finanstilsynet, og der stilles krav om blandt andet kapitalgrundlag, ledelsens egnethed og erfaring, samt indsendelse af relevante dokumenter og oplysninger.
Desuden kan der være pligt til at udarbejde og offentliggøre et prospekt, hvis der rejses over en vis beløbsgrænse (typisk 8 mio. euro i løbet af 12 måneder), hvilket sikrer gennemsigtighed for potentielle investorer.
Endvidere gælder der særlige regler for crowdfundingplatforme, som fra 2021 er underlagt et fælles EU-regelsæt (Crowdfundingforordningen), og disse platforme skal have en særlig tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder. Det er derfor vigtigt, at virksomheder på et tidligt tidspunkt afdækker, hvilken type crowdfunding de vil anvende, og om deres projekt kræver specifikke registreringer eller tilladelser, da overtrædelse af reglerne kan medføre bøder eller i værste fald strafansvar. For at sikre korrekt efterlevelse af lovkravene anbefales det at søge juridisk rådgivning, inden en crowdfundingkampagne igangsættes.
Håndtering af investorer og tilbagebetaling
Når din virksomhed modtager midler via crowdfunding, er det vigtigt at have styr på håndteringen af investorer og den eventuelle tilbagebetaling, der følger med. Alt efter hvilken form for crowdfunding, der er tale om, kan investorerne enten have krav på tilbagebetaling af deres investering (som ved lånebaseret crowdfunding), eller modtage en andel af virksomhedens overskud eller fremtidige værdi (som ved aktiebaseret crowdfunding).
Det er afgørende, at selskabet udarbejder klare og juridisk bindende aftaler om vilkårene for tilbagebetaling, renter, udbytte eller ejerandele.
Derudover skal virksomheden overholde regler om investorbeskyttelse, hvilket blandt andet indebærer at informere investorerne om risici, rettigheder og vilkår for deres investering. Mangelfuld eller vildledende information kan i værste fald medføre erstatningsansvar for virksomheden. En gennemtænkt og gennemsigtig proces for håndtering af investorer og tilbagebetaling er derfor central – både for at leve op til lovgivningen og for at bevare investorernes tillid.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Markedsføring og informationspligt
Når en virksomhed vælger at rejse kapital gennem crowdfunding, gælder der særlige regler for, hvordan kampagnen må markedsføres, og hvilken information der skal gives til potentielle investorer eller bidragydere. Ifølge markedsføringsloven skal al markedsføring være loyal, tydelig og ikke vildledende, så det for eksempel ikke må fremstå som om, der er større garanti for gevinst eller mindre risiko end tilfældet er.
Særligt ved investeringsbaseret crowdfunding er virksomheden forpligtet til at give relevante og fyldestgørende oplysninger om projektet, risici, økonomiske forhold og de rettigheder, der tilfalder investorerne.
I visse tilfælde kan der være krav om at udarbejde et prospekt eller anden dokumentation, hvis man henvender sig til et større antal investorer eller rejser større beløb. Manglende eller forkert information kan føre til ansvar, både over for myndigheder og investorer, så det er afgørende at sikre sig, at alle oplysninger er korrekte, opdaterede og let tilgængelige gennem hele crowdfunding-processen.
Skatteforhold og moms ved crowdfunding
Skatteforhold og moms ved crowdfunding kan være komplekse, da reglerne afhænger af den konkrete form for crowdfunding og af, hvordan midlerne anvendes. I Danmark beskattes indtægter fra crowdfunding som udgangspunkt efter de almindelige regler for virksomhedsbeskatning. Hvis der er tale om donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne ikke modtager en modydelse, vil midlerne typisk blive betragtet som skattepligtig indkomst for virksomheden, medmindre der er tale om egentlige gaver, hvilket dog sjældent er relevant for virksomheder.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne modtager produkter eller ydelser, anses det som almindeligt salg, og både indtægtsskat og moms skal håndteres på linje med virksomhedens øvrige salg.
Det betyder, at virksomheden skal opkræve og afregne moms af det beløb, som modtages fra bidragyderne, hvis virksomheden er momsregistreret.
Ved equity crowdfunding, hvor investorer modtager ejerandele, beskattes virksomheden som udgangspunkt ikke af kapitalindskuddet, men investorerne skal være opmærksomme på beskatning af eventuelle udbytter og gevinster ved salg af ejerandele.
Lånebaseret crowdfunding behandles skattemæssigt på samme måde som almindelige lån, hvor virksomheden kan fradrage renteudgifter, mens långiverne skal beskattes af renteindtægterne. Det er vigtigt, at virksomheder nøje dokumenterer, hvordan midlerne fra crowdfunding er anvendt, og hvordan eventuelle belønninger eller produkter leveres, da dette har betydning for både skat og moms. Endelig skal virksomheder være opmærksomme på, at SKAT i visse tilfælde kan have en anden vurdering af de konkrete forhold, og det anbefales derfor altid at søge professionel rådgivning for at undgå utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Beskyttelse af immaterielle rettigheder
Når du lancerer en crowdfundingkampagne, er det vigtigt at beskytte dine immaterielle rettigheder, såsom varemærker, ophavsret og patenter. Idéen bag dit projekt, dit firmanavn, logo, produktdesign og unikke løsninger kan hurtigt blive eksponeret for offentligheden, hvilket øger risikoen for kopiering.
Inden du offentliggør detaljer om dit produkt eller koncept, bør du overveje at få foretaget en varemærkeregistrering og eventuelt søge patent eller brugsmodelbeskyttelse, hvis det er relevant. Husk, at ophavsretten automatisk gælder for originalt materiale som tekst, billeder og videoer, men det kan stadig være en god idé at dokumentere, hvornår materialet er skabt.
Overvej også at få samarbejdspartnere og udviklere til at underskrive fortrolighedsaftaler (NDA’er), før du deler følsomme oplysninger. En grundig beskyttelse af de immaterielle rettigheder kan være afgørende for at sikre virksomhedens fremtidige vækst og værdi – både under og efter crowdfundingkampagnen.
Typiske faldgruber og gode råd til virksomheder
En af de mest udbredte faldgruber for virksomheder, der benytter crowdfunding, er manglende kendskab til de juridiske forpligtelser og rettigheder, der følger med de forskellige crowdfundingsformer. Mange undervurderer for eksempel kravene til gennemsigtighed over for investorer og offentligheden, hvilket kan føre til tillidsbrud eller endda juridiske sanktioner.
Et andet typisk problem opstår, hvis virksomheden ikke har helt styr på de skattemæssige konsekvenser, hvilket kan resultere i uventede efterregninger fra SKAT.
Det er også vigtigt at have klare aftaler om ejerskab og brug af immaterielle rettigheder, så der ikke opstår tvivl eller konflikter, hvis projektet bliver en succes. Et godt råd er at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, så alle dokumenter og aftaler lever op til gældende regler.
Derudover bør virksomheden kommunikere åbent og regelmæssigt med sine investorer og bidragsydere for at sikre gennemsigtighed og opbygge tillid. Endelig kan det anbefales at udarbejde en realistisk forretningsplan og være meget tydelig om, hvad midlerne fra crowdfunding skal bruges til – det øger både chancerne for succes og minimerer risikoen for misforståelser.
