Når en virksomhed skal sælges, fusioneres eller tiltrække nye investorer, er due diligence-processen uundgåelig – og ofte afgørende for et vellykket resultat. Due diligence handler i al sin enkelhed om at afdække de juridiske, økonomiske og kommercielle forhold, der kan have betydning for transaktionen. Men hvordan griber du processen an, og hvad skal du være særligt opmærksom på som virksomhedsejer eller leder?
I denne artikel guider vi dig igennem due diligence-processens vigtigste elementer og giver konkrete råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt. Du får indblik i, hvilke dokumenter og oplysninger der typisk skal fremvises, hvordan du organiserer arbejdet, og hvilke faldgruber du bør undgå. Derudover ser vi nærmere på kommunikationen med både modpart og rådgivere, og hvornår det er tid til at inddrage en advokat.
Formålet er at gøre dig bedre rustet til at håndtere due diligence-processen effektivt og sikkert – uanset om du står over for det for første gang, eller blot ønsker at opdatere din viden.
Forstå formålet med due diligence
Due diligence er en grundig undersøgelse og analyse, der typisk udføres i forbindelse med virksomhedshandler, investeringer eller større samarbejdsaftaler. Formålet er at afdække alle væsentlige forhold om virksomheden – både styrker og potentielle risici. Ved at gennemgå økonomiske, juridiske, skattemæssige og kommercielle forhold får både køber og sælger et klart og dokumenteret billede af virksomhedens reelle tilstand.
Det giver mulighed for at træffe velovervejede beslutninger og minimere risikoen for ubehagelige overraskelser efter transaktionen. Due diligence handler altså ikke kun om at finde fejl, men også om at skabe gennemsigtighed og tillid mellem parterne.
De vigtigste dokumenter og oplysninger
Når du skal forberede dig på en due diligence-proces, er det afgørende, at du har styr på de centrale dokumenter og oplysninger, som typisk efterspørges. Det drejer sig blandt andet om virksomhedens vedtægter, ejerbog, seneste årsregnskaber og budgetter, kontrakter med kunder og leverandører, lejeaftaler, medarbejderoversigter og -kontrakter samt oplysninger om eventuelle retssager eller tvister.
Derudover er det vigtigt at have styr på virksomhedens immaterielle rettigheder, såsom varemærker og patenter, samt relevante myndighedstilladelser og forsikringspolicer.
Jo mere struktureret og opdateret dit dokumentmateriale er, desto mere gnidningsfri bliver processen, og du sender samtidig et stærkt signal om professionalisme til modparten. Det kan derfor anbefales tidligt at udarbejde en tjekliste over de dokumenter og informationer, der skal samles ind og gennemgås, så du undgår forsinkelser og misforståelser undervejs.
Sådan organiserer du din proces
En velorganiseret due diligence-proces er afgørende for at sikre et effektivt og grundigt forløb, hvor intet vigtigt overses, og hvor både tid og ressourcer bruges fornuftigt. Det første skridt er at udarbejde en detaljeret tidsplan og en opgaveliste, hvor du systematisk kortlægger alle de områder, der skal undersøges, så du ikke risikerer at miste overblikket undervejs.
Her kan det være en stor fordel at anvende digitale værktøjer og datarumsplatforme, som gør det muligt at strukturere, dele og opdatere dokumenter sikkert og nemt.
Du bør fra starten udpege ansvarlige personer for de enkelte områder, så alle ved, hvem der har ansvar for hvilke opgaver og informationer – det skaber klarhed og mindsker risikoen for misforståelser. Samtidig er det vigtigt løbende at afholde statusmøder, hvor du og dit team følger op på fremdriften, identificerer eventuelle udfordringer og hurtigt får dem håndteret.
Sørg også for at holde styr på, hvilke dokumenter og oplysninger der allerede er indhentet, og hvilke der stadig mangler, fx ved hjælp af tjeklister eller oversigter.
Det kan være nyttigt at oprette et centralt arkiv, hvor alle relevante papirer samles og organiseres efter emne eller dokumenttype, så de hurtigt kan findes igen ved behov. Endelig bør du hele vejen igennem være opmærksom på fortrolighed og datasikkerhed, så følsomme oplysninger ikke kommer i de forkerte hænder. En struktureret og gennemtænkt tilgang til organiseringen af processen skaber ikke alene et bedre resultat, men giver også ro og tryghed – både for dig selv og for alle involverede parter.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de mest udbredte faldgruber under due diligence-processen er manglende eller ufuldstændig dokumentation, hvilket kan forsinke processen betydeligt eller skabe usikkerhed om centrale forhold. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle relevante dokumenter og oplysninger er opdaterede og let tilgængelige fra start.
En anden typisk fejl er at undervurdere kompleksiteten i processen og tro, at man kan håndtere alt uden ekstern rådgivning; dette kan føre til oversete risici eller uopdagede forpligtelser.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Derudover kan dårlig kommunikation internt eller med modparten skabe misforståelser og forsinke forløbet. For at undgå disse faldgruber bør du allerede tidligt i processen lave en detaljeret tjekliste, afklare ansvarsfordelingen i dit team og løbende holde statusmøder. Det er også en god idé at søge professionel bistand på områder, hvor du er usikker, for at sikre, at intet bliver overset.
Kommunikation med modparten og rådgivere
En vellykket due diligence-proces kræver klar og løbende kommunikation – både med modparten og med de eksterne rådgivere, der bistår i processen. Det er vigtigt tidligt at aftale, hvordan og hvor ofte information skal udveksles, samt hvem der er kontaktpersoner på begge sider.
Transparens og rettidige svar fremmer tilliden og reducerer risikoen for misforståelser eller forsinkelser. Husk at koordinere med dine egne rådgivere (advokat, revisor, m.fl.), så de har adgang til de relevante oplysninger og kan rådgive dig bedst muligt.
Samtidig bør du sikre, at alle spørgsmål og svar dokumenteres skriftligt, så der ikke opstår uklarheder senere i forløbet. God kommunikation bidrager til et mere effektivt og gnidningsfrit forløb, hvor potentielle problemstillinger kan identificeres og håndteres hurtigt.
Hvornår skal du involvere en advokat?
Det er afgørende at involvere en advokat tidligt i due diligence-processen, især hvis du står over for komplekse kontrakter, ejerskabsforhold eller potentielle risici, som kan have juridiske konsekvenser. En advokat kan hjælpe med at identificere skjulte forpligtelser og vurdere, om der er uklarheder eller mangler i det materiale, der fremlægges.
Du bør især tage kontakt til en advokat, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem parterne, eller hvis du bliver præsenteret for juridiske dokumenter, du ikke er fortrolig med.
På den måde sikrer du, at dine interesser bliver varetaget, og at eventuelle problemstillinger bliver håndteret korrekt fra starten. Det kan i sidste ende spare både tid og omkostninger, hvis der skulle opstå tvister eller behov for forhandlinger senere i processen.
Efter due diligence: Næste skridt og beslutninger
Når due diligence-processen er afsluttet, står du over for en række vigtige beslutninger, der skal træffes på baggrund af de fundne oplysninger. Det er nu, du sammen med dine rådgivere skal vurdere, om der er identificeret forhold, som kræver yderligere undersøgelser, eller om der skal forhandles nye vilkår i aftalen.
Måske skal der stilles krav om garantier, prisjusteringer eller andre betingelser, hvis der er afdækket risici eller uoverensstemmelser.
Det er også på dette tidspunkt, du skal beslutte, om du vil gennemføre handlen på de eksisterende vilkår, eller om du eventuelt bør trække dig fra forhandlingerne. En grundig evaluering og en struktureret tilgang til de næste skridt kan være afgørende for at sikre, at du opnår det bedste resultat – både økonomisk og juridisk.
