Crowdfunding har i de senere år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere, små virksomheder og investorer, der ønsker adgang til nye muligheder uden om de traditionelle banker og investeringsfonde. Platforme som Kickstarter, Indiegogo og flere danske alternativer har gjort det let at samle kapital fra mange enkeltpersoner, ofte med få klik og lave beløb. Men med denne demokratisering af investering følger også en række komplekse juridiske udfordringer og spørgsmål, som både virksomheder og investorer bør være opmærksomme på.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter ved crowdfunding og investering i Danmark og EU. Vi ser nærmere på, hvordan crowdfunding adskiller sig fra traditionelle investeringsformer, og hvilke regler og krav der gælder for både platforme, virksomheder og investorer. Vi belyser også de risici og forpligtelser, der følger med, samt de etiske og fremtidige perspektiver på dette hurtigt voksende marked. Målet er at give dig et overblik over de centrale juridiske forhold, du bør kende til, hvis du overvejer at investere gennem crowdfunding eller ønsker at rejse kapital til din virksomhed på denne måde.
Hvad er crowdfunding, og hvordan adskiller det sig fra traditionel investering?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor mange enkeltpersoner eller investorer bidrager med mindre beløb til et projekt eller en virksomhed via digitale platforme. Modsat traditionel investering, hvor kapital typisk tilføres fra banker, venturekapitalfonde eller enkelte større investorer, sker crowdfunding gennem en bredere kreds af bidragydere, ofte uden mellemled.
Crowdfunding kan antage flere former, herunder donationer, belønningsbaseret støtte, lån eller aktiebaserede investeringer. Fælles for alle former er, at de udnytter internettets rækkevidde til at mobilisere kapital fra et stort antal mennesker.
Dette gør det muligt for især mindre virksomheder og iværksættere at rejse kapital, som de måske ikke kunne opnå gennem traditionelle kanaler. Samtidig indebærer crowdfunding ofte en større grad af gennemsigtighed og direkte kontakt mellem investorer og projektindehavere, men også mindre regulering og derfor potentielt større risici sammenlignet med den mere etablerede traditionelle investeringsform.
Regulering af crowdfunding-platforme i Danmark og EU
Reguleringen af crowdfunding-platforme i Danmark og EU har gennemgået en markant udvikling de seneste år for at beskytte både investorer og virksomheder. I Danmark er der indført nationale regler, men mange platforme opererer nu under EU’s fælles forordning om crowdfunding, som trådte i kraft i november 2021. Denne forordning stiller krav til blandt andet gennemsigtighed, informationspligt og godkendelsesprocedurer for platformene.
Det betyder, at crowdfunding-platforme, der ønsker at formidle investeringer på tværs af EU-lande, skal opnå en særlig licens hos Finanstilsynet og leve op til strenge krav om risikovurdering, investoroplysning og håndtering af interessekonflikter.
Reguleringen har til formål at skabe ensartede rammer på tværs af medlemslandene og øge tilliden til markedet, samtidig med at den beskytter investorer mod urimelige risici og sikrer, at platformene drives ansvarligt og professionelt.
Investorbeskyttelse og risici ved crowdfunding
Investorbeskyttelse er et centralt emne, når det gælder crowdfunding, da denne investeringsform ofte indebærer højere risici end traditionelle investeringer. Crowdfunding-platforme opererer typisk via internettet og retter sig både mod professionelle og private investorer, hvilket kan gøre det vanskeligt for især mindre erfarne investorer at vurdere de potentielle risici.
Selvom der i både Danmark og EU er indført reguleringer, der stiller krav til gennemsigtighed og informationspligt fra platformenes side, er beskyttelsen af investorer stadig begrænset sammenlignet med mere velregulerede markeder som aktiebørser.
Investorer risikerer at miste hele deres investering, da mange crowdfunding-projekter er præget af høj usikkerhed og lav likviditet. Desuden er der ofte ingen eller kun begrænset mulighed for at videresælge investeringen, og investorer kan have svært ved at gøre deres rettigheder gældende i tilfælde af tvister eller konkurs.
Det er derfor afgørende, at investorer nøje gennemlæser de oplysninger, der stilles til rådighed, og vurderer både projektet og platformens troværdighed, inden de investerer. Samtidig bør man være opmærksom på, at investorbeskyttelsen varierer afhængigt af, hvilken form for crowdfunding der investeres i – eksempelvis er lånebaseret crowdfunding typisk underlagt andre regler end aktiebaseret crowdfunding.
Juridiske krav til virksomheder, der søger crowdfunding
Når en virksomhed ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, stilles der en række juridiske krav, som skal overholdes. For det første skal virksomheden sikre, at alle oplysninger, der gives til potentielle investorer, er korrekte, fyldestgørende og ikke vildledende, da der ellers kan opstå ansvar for fejlinformation.
Hvis crowdfundingkampagnen gennemføres via en reguleret platform, vil virksomheden desuden ofte skulle udfylde og offentliggøre et standardiseret informationsdokument, der beskriver forretningsmodellen, risici, ledelse og økonomiske forhold.
For større kapitalrejsninger kan der også være krav om udarbejdelse af et egentligt prospekt, i overensstemmelse med EU’s prospektforordning. Derudover skal virksomheden overholde regler om hvidvaskning af penge, hvilket typisk indebærer identifikation af investorer og rapportering af mistænkelige transaktioner.
Virksomheder skal også være opmærksomme på reglerne for markedsføring af investeringsmuligheder, som blandt andet stiller krav til tydelig information om risici. Endelig skal alle relevante selskabsretlige regler følges, herunder korrekt vedtægtsændring og registrering, hvis der udstedes nye aktier eller ejerandele som led i crowdfundingkampagnen. Manglende overholdelse af disse krav kan føre til sanktioner eller ugyldighed af kapitalrejsningen, så grundig juridisk rådgivning anbefales.
Skatteregler og rapporteringspligter for investorer
Når man som investor engagerer sig i crowdfunding, er det vigtigt at have styr på de skatteregler og rapporteringspligter, der gælder for denne investeringsform. I Danmark beskattes afkast fra investeringer gennem crowdfunding-platforme som udgangspunkt på samme måde som andre kapitalindkomster, men de konkrete regler afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om – f.eks. om det er lånebaseret (crowdlending), aktiebaseret (equity crowdfunding) eller reward-baseret crowdfunding.
Ved lånebaseret crowdfunding skal de renter, man modtager fra låntagerne, beskattes som kapitalindkomst, hvilket betyder, at de skal indberettes til Skattestyrelsen og beskattes efter gældende satser for kapitalindkomst.
For aktiebaseret crowdfunding beskattes udbytte og eventuelle gevinster ved salg af aktier som aktieindkomst, hvilket også kræver nøjagtig indberetning.
- Få mere info om Advokat Ulrich Hejle
her.
Det er investorens eget ansvar at sørge for, at disse oplysninger indberettes korrekt, selvom nogle platforme delvist assisterer med dette. Hvis platformen er udenlandsk, skal man være særlig opmærksom på at indberette udenlandske investeringer, da Skattestyrelsen ikke altid får disse oplysninger automatisk.
Manglende eller fejlagtig indberetning kan medføre bøder eller ekstra skat. Derudover skal man som investor være opmærksom på eventuelle dobbeltbeskatningsaftaler, hvis man investerer på tværs af landegrænser, da skattepligten typisk følger bopælslandet, men der kan opstå situationer, hvor man risikerer beskatning i både Danmark og udlandet.
Endelig er det værd at nævne, at avancer eller tab på investeringer via crowdfunding i visse tilfælde kan modregnes i anden kapital- eller aktieindkomst, men det kræver, at man har styr på dokumentationen og overholder de gældende regler. Samlet set er det derfor afgørende, at man som investor sætter sig grundigt ind i de gældende skatteregler og rapporteringspligter for at undgå ubehagelige overraskelser og sikre korrekt skattebetaling.
Etiske og fremtidige overvejelser i crowdfunding-miljøet
Crowdfunding åbner for nye muligheder for finansiering og demokratiserer adgangen til kapital, men rejser samtidig en række etiske spørgsmål, som både platforme, investorer og projektskabere må forholde sig til. Det gælder blandt andet gennemsigtighed i forhold til projekternes formål, risici og brug af midler, hvor mangelfuld information kan føre til vildledning af investorer.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Derudover kan der opstå etiske dilemmaer, hvis projekter med tvivlsomme eller kontroversielle formål får adgang til bred finansiering gennem folkelig opbakning.
Med den teknologiske udvikling og udbredelsen af nye crowdfunding-modeller, som f.eks. blockchain-baserede løsninger, bliver det desuden afgørende at overveje, hvordan man sikrer ansvarlighed og forebygger misbrug af platformene. Fremadrettet vil der derfor være behov for løbende etisk refleksion og tilpasning af både lovgivning og branchestandarder for at sikre, at crowdfunding fortsat bidrager positivt til innovation og samfundsudvikling.
