Når din virksomhed skal optage lån eller på anden måde skaffe finansiering, vil långiveren som regel kræve en form for sikkerhed. Det kan for eksempel være i form af pant i virksomhedens aktiver eller andre former for sikkerhedsstillelse. Men hvad betyder det egentlig for din virksomhed, og hvilke rettigheder har du som virksomhedsejer, når du indgår sådanne aftaler?
At stille sikkerhed kan være en nødvendig – og ofte uundgåelig – del af at vokse som virksomhed. Men det er samtidig et område, der rummer mange juridiske og praktiske faldgruber. Det er derfor vigtigt, at du som virksomhedsejer kender både dine rettigheder og forpligtelser, når du forhandler og indgår aftaler om sikkerhedsstillelse og pant.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og pant. Du får overblik over de forskellige typer af sikkerheder, indsigt i, hvordan du bedst forhandler vilkår, og gode råd til at undgå de mest almindelige juridiske problemer. Samtidig ser vi nærmere på, hvad der sker, hvis lånene ikke kan betales tilbage – eller hvis virksomheden skulle gå konkurs – samt hvordan du får frigivet pant, når tiden er inde. Målet er at klæde dig på til at træffe de bedste beslutninger for din virksomheds finansiering og fremtid.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant for din virksomhed?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når din virksomhed skal optage lån eller indgå andre former for finansielle aftaler. Kort fortalt betyder sikkerhedsstillelse, at virksomheden giver långiveren en form for garanti – typisk i form af pant i virksomhedens aktiver, som for eksempel ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, kan långiveren gøre krav på de aktiver, der er stillet som sikkerhed, for at dække det udestående beløb.
Pant fungerer altså som en tryghed for långiveren, men det betyder samtidig, at virksomheden risikerer at miste vigtige aktiver, hvis økonomien kommer under pres. Det er derfor afgørende at forstå konsekvenserne af at stille sikkerhed, så du kan vurdere, hvilke aktiver du kan undvære, hvis det skulle blive nødvendigt, og hvordan det påvirker din virksomheds handlefrihed i fremtiden.
Typer af sikkerheder: Fra ejendom til løsøre
Når din virksomhed skal stille sikkerhed for et lån, findes der flere forskellige typer af aktiver, som kan anvendes. De mest almindelige sikkerheder spænder fra fast ejendom, såsom virksomhedens bygninger og grunde, til løsøre, som eksempelvis maskiner, varelager og køretøjer.
Pant i fast ejendom kaldes ofte realkreditpant og giver banken en stærk sikkerhed, da værdien typisk er stabil og let at realisere.
Løsøre, derimod, dækker over alt fra produktionsudstyr til inventar og selv immaterielle aktiver som patent- og varemærkerettigheder kan i visse tilfælde tjene som sikkerhed.
Derudover kan en virksomhed også stille sikkerhed i form af virksomhedspant, hvor en bredere portefølje af aktiver – eksempelvis debitorer og lagre – indgår som sikkerhed for lånet. Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af lånets størrelse, virksomhedens aktiver og långivers krav. Det er vigtigt at kende de forskellige former for sikkerhedsstillelse og deres konsekvenser, så virksomheden kan træffe det bedst mulige valg i forhandlingen med finansielle partnere.
Sådan forhandler du vilkår med långiveren
Når du som virksomhedsejer står over for at skulle optage et lån med sikkerhedsstillelse eller pant, er det afgørende, at du indgår i en grundig og strategisk forhandling med långiveren om vilkårene. Forberedelsen er nøglen til succes: Sørg for at have fuldt overblik over virksomhedens økonomiske situation og fremtidige behov, og identificér hvilke aktiver, der kan stilles som sikkerhed, uden at det begrænser virksomhedens drift unødigt.
Under selve forhandlingen bør du være opmærksom på flere centrale punkter.
Først og fremmest bør du forsøge at begrænse omfanget af panten, så den kun omfatter de aktiver, som er nødvendige for at opnå finansieringen.
Samtidig er det vigtigt at undersøge, om der kan forhandles fleksible vilkår i forhold til løbetid, afdragsstruktur, og eventuelle muligheder for førtidig indfrielse af lånet uden store omkostninger. Læg desuden vægt på at få præciseret, hvordan långiveren må gøre krav på sikkerheden, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske vanskeligheder – det kan give dig mulighed for at handle i tide og undgå unødvendige tab.
Vær også opmærksom på, om der kræves personlig kaution, og vurder nøje risikoen ved dette.
Det kan være en god idé at involvere en advokat eller revisor tidligt i processen, så du får belyst de juridiske og økonomiske konsekvenser af de enkelte vilkår. Husk, at långivere ofte har standardbetingelser, men at disse sjældent er urørlige – især hvis virksomheden fremstår som en attraktiv kunde. En åben dialog og velunderbygget argumentation kan ofte føre til bedre betingelser, som styrker virksomhedens sikkerhed og fleksibilitet på både kort og lang sigt.
Juridiske faldgruber og hvordan du undgår dem
Når din virksomhed stiller sikkerhed eller pant for et lån, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske faldgruber, der kan opstå. En af de mest almindelige fejl er manglende overblik over, hvilke aktiver der reelt er pantsat, og om pantet er registreret korrekt – f.eks. i tinglysningssystemet for fast ejendom eller i pantregisteret for løsøre og virksomhedspant.
Hvis ikke pantet er korrekt registreret, kan din virksomhed risikere, at sikkerheden ikke er gyldig overfor tredjemand, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser i tilfælde af konkurs eller tvangsfuldbyrdelse.
En anden faldgrube er uklare eller urimelige vilkår i aftalen med långiver, for eksempel hvis långiver får ret til at udvide pantet til andre aktiver, uden at det fremgår tydeligt af aftalen.
For at undgå disse problemer bør du altid gennemgå aftalerne grundigt, gerne med hjælp fra en advokat med speciale i erhvervsret, og sikre dig, at alle sikkerheder er korrekt tinglyst eller registreret. Desuden bør du løbende holde styr på, hvilke sikkerheder virksomheden har stillet, og sørge for at dokumentationen er opdateret. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser og sikrer virksomhedens rettigheder bedst muligt.
Dine rettigheder ved misligholdelse af lån
Hvis din virksomhed skulle havne i en situation, hvor et lån misligholdes, er det vigtigt at kende dine rettigheder. Selvom långiver har ret til at gøre krav på sikkerheden eller pantet, har din virksomhed som låntager fortsat visse beskyttelser.
Først og fremmest skal långiveren følge de aftalte procedurer og lovgivningens krav, herunder varsling og rimelige frister, inden sikkerheden kan realiseres. Du har ret til at blive informeret om misligholdelsen og få mulighed for at rette op på betalingsmanglen, fx ved at indfri restancen inden for en given frist.
Derudover har du ret til at få dokumentation for opgørelsen af gælden samt indsigt i processen, hvis pantet skal sælges eller på anden måde realiseres.
Hvis sikkerheden sælges til en pris, der overstiger restgælden, har din virksomhed krav på at få det overskydende beløb udbetalt. Endelig kan du i visse tilfælde gøre indsigelser mod långivers fremgangsmåde, hvis den ikke følger reglerne – fx hvis pantet sælges til under markedspris eller uden tilstrækkelig offentliggørelse. Det er derfor afgørende at gennemgå låneaftalen grundigt og søge juridisk rådgivning, hvis en misligholdelsessituation opstår.
Hvad sker der hvis virksomheden går konkurs?
Hvis din virksomhed går konkurs, får sikkerhedsstillelse og pant en afgørende betydning for, hvordan kreditorerne bliver stillet. Når et konkursbo oprettes, vil de kreditorer, som har sikkerhed i virksomhedens aktiver – for eksempel pant i ejendom, maskiner eller varelager – have fortrinsret til at få deres tilgodehavende dækket af værdien af det pantsatte aktiv.
Det betyder, at banken eller en anden panthaver kan kræve, at aktivet bliver solgt, og provenuet vil først gå til at dække deres krav.
Først når pantsikrede kreditorer er dækket, fordeles eventuelle resterende midler til de øvrige, usikrede kreditorer.
Som virksomhedsejer er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke aktiver der er stillet til sikkerhed, og hvordan det kan påvirke både virksomhedens og ejernes økonomi i tilfælde af konkurs. Derudover skal du være opmærksom på, at personlig kaution eller anden form for sikkerhedsstillelse kan have konsekvenser for dig privat, hvis virksomhedens aktiver ikke rækker til at indfri gælden.
Frigivelse af pant og tilbageførsel af sikkerhed
Når din virksomhed har indfriet sin gæld eller opfyldt de forpligtelser, der var knyttet til sikkerhedsstillelsen, har I ret til at få frigivet det stillede pant og få eventuelle andre sikkerheder tilbageført.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at frigivelse af pant ikke sker automatisk – det kræver, at virksomheden aktivt anmoder långiveren om at aflyse eller ophæve pantet, for eksempel i tinglysningssystemet, hvis der er tale om fast ejendom.
Långiveren er forpligtet til at medvirke til denne proces og må ikke tilbageholde pantet uden lovlig grund.
Det kan være en god idé at få bekræftet skriftligt, at al gæld er betalt, og at pantet dermed skal frigives. Ved tilbageførsel af andre sikkerheder, som for eksempel en bankgaranti eller kaution, gælder tilsvarende regler. Det er derfor vigtigt at kende sine rettigheder og sikre, at alle formaliteter omkring frigivelsen bliver overholdt, så virksomheden igen får fuld rådighed over sine aktiver.
Gode råd til at styrke din forhandlingsposition
Når din virksomhed skal stille sikkerhed eller pant i forbindelse med finansiering, er det afgørende at forberede sig grundigt for at opnå de bedst mulige vilkår. Først og fremmest bør du indhente så meget viden som muligt om de konkrete typer af sikkerheder, banken eller långiveren efterspørger, og undersøge, om der findes alternativer, der er mindre byrdefulde for din virksomhed.
Det kan for eksempel være relevant at forhandle om, hvorvidt en personlig kaution er nødvendig, eller om der kan nøjes med virksomhedspant eller pantsætning af specifikke aktiver.
- Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Sørg også for at have overblik over virksomhedens økonomiske situation og dokumenter, da solid dokumentation og et realistisk budget kan styrke din troværdighed i forhandlingen. Det anbefales desuden at indhente tilbud fra flere långivere, så du kan sammenligne vilkår og bruge det som forhandlingskort.
Vær ikke bange for at stille kritiske spørgsmål til långiverens krav og foreslå ændringer til aftaleudkastet – mange vilkår er til forhandling, også selvom det ikke umiddelbart fremgår.
Overvej også at alliere dig med en advokat eller rådgiver med erfaring i virksomhedspant og finansiering, så du undgår juridiske faldgruber og sikrer, at dine rettigheder er bedst muligt beskyttet. Husk, at det ikke kun handler om at få adgang til finansiering, men også om at sikre din virksomheds handlefrihed og minimere risikoen for unødvendige begrænsninger. Ved at være velforberedt, undersøgende og ikke mindst proaktiv i dialogen med långiver, øger du chancerne markant for at opnå en aftale, der både understøtter virksomhedens vækstmuligheder og beskytter dine interesser.
