Når man indgår økonomiske aftaler – hvad enten det handler om lån, leje eller køb – kan man ofte blive mødt med krav om at stille sikkerhed. Et af de mest almindelige krav er kaution, hvor man som tredjepart påtager sig et økonomisk ansvar for andres forpligtelser. Begreberne sikkerhedsstillelse og kaution er centrale inden for både privat- og erhvervsret, men de juridiske konsekvenser og forpligtelser kan være komplekse og ofte undervurderede.
Denne artikel giver dig et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse og kaution indebærer, og gennemgår de mest udbredte former. Vi ser nærmere på de typiske faldgruber og risici, du som kautionist skal være særlig opmærksom på, og forklarer de retslige konsekvenser, hvis aftalen misligholdes. Endelig får du en række gode råd, som du bør overveje nøje, før du juridisk forpligter dig til at stille sikkerhed eller indgå kautionsaftale. Målet er at klæde dig bedre på til at træffe informerede beslutninger og undgå ubehagelige overraskelser.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og kaution?
Sikkerhedsstillelse og kaution er juridiske begreber, der ofte anvendes i forbindelse med lån og kreditgivning. Sikkerhedsstillelse betyder, at en person eller virksomhed afgiver en form for garanti – det kan eksempelvis være pant i fast ejendom, bil eller andre værdier – for at sikre, at en gæld bliver betalt tilbage.
Hvis låntageren ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kreditor søge dækning i den stillede sikkerhed. Kaution er derimod en særlig form for garanti, hvor en tredjepart – kaldet kautionisten – indestår for låntagerens gæld.
Det betyder, at hvis hoveddebitor ikke betaler, kan kreditor kræve betaling direkte fra kautionisten. Både sikkerhedsstillelse og kaution indebærer derfor en væsentlig økonomisk risiko, da man kan komme til at hæfte for andres gæld, og det er derfor vigtigt at forstå de juridiske konsekvenser, før man indgår sådanne aftaler.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når man taler om sikkerhedsstillelse, findes der flere forskellige former, som ofte benyttes i forbindelse med lån, kreditaftaler eller andre økonomiske forpligtelser. De mest almindelige former er pant i fast ejendom (realkreditpant), pant i løsøre såsom biler eller værdifuldt inventar, og virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver stilles som sikkerhed.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
>>
Derudover bruges bankgaranti og depositum ofte som sikkerhed, især i lejeforhold eller ved store handelstransaktioner. En personlig kaution, hvor en tredjepart – ofte en ejer eller et familiemedlem – indestår for gælden, er også en meget anvendt form for sikkerhedsstillelse.
Valget af sikkerhed afhænger typisk af aftalens karakter, værdien af det stillede aktiv og långiverens risikovurdering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige former for sikkerhedsstillelse har forskellige juridiske konsekvenser og risici, både for låntager og for den, der stiller sikkerheden.
Typiske faldgruber og risici for kautionister
Når man påtager sig rollen som kautionist, er der flere typiske faldgruber og risici, som man bør være særligt opmærksom på. En af de største risici er, at man hæfter personligt og ofte ubegrænset for hele gælden, hvis hoveddebitor ikke kan betale.
Mange overser, at kautionen kan gælde hele gældsbeløbet inklusive renter, gebyrer og eventuelle omkostninger ved inddrivelse. Det er også en udbredt misforståelse, at långiver skal forsøge at inddrive gælden hos hoveddebitor, før de kan rette kravet mod kautionisten – men i mange tilfælde kan långiver gå direkte til kautionisten.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Derudover kan det være vanskeligt at få frigivet sig fra kautionen, da dette ofte kræver kreditors samtykke.
Endelig er det en faldgrube ikke nøje at gennemgå og forstå de præcise vilkår i kautionsaftalen, herunder varighed, opsigelsesmuligheder og eventuelle begrænsninger af kautionens omfang. Det er derfor afgørende at søge juridisk rådgivning, før man underskriver en kaution, så man er fuldt ud klar over de potentielle konsekvenser.
Retslige konsekvenser ved misligholdelse
Hvis der sker misligholdelse af de forpligtelser, der er stillet sikkerhed for – eksempelvis hvis låntageren ikke tilbagebetaler sit lån – kan det få alvorlige retslige konsekvenser for både hoveddebitor og kautionisten. Kreditor har i så fald ret til at gøre sikkerheden gældende, hvilket ofte betyder, at kautionisten skal indfri gælden i stedet for hoveddebitor.
Dette kan resultere i påkrav om betaling, retslige skridt som inkasso eller stævning, og i sidste ende udlæg i kautionistens aktiver, hvis betalingen udebliver. Desuden kan en registrering i RKI eller lignende skyldnerregister få betydelige økonomiske konsekvenser, såsom sværere adgang til kredit fremover.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionisten som udgangspunkt hæfter med hele sin formue, medmindre kautionen er begrænset til et bestemt beløb eller tidsrum. Misligholdelse indebærer altså en reel risiko for, at kautionisten kan blive pålagt at betale store beløb og få påvirket sin økonomiske situation markant.
Gode råd før du forpligter dig juridisk
Før du skriver under på en aftale om sikkerhedsstillelse eller kaution, er det vigtigt, at du forstår alle vilkår og konsekvenser fuldt ud. Tag dig tid til at gennemgå aftaledokumenterne grundigt – gerne sammen med en juridisk rådgiver.
Stil spørgsmål til alt, du er i tvivl om, især omkring hvornår og hvordan du kan blive ansvarlig for gælden, og om der er begrænsninger på dit ansvar.
Vær opmærksom på, om du stiller personlig sikkerhed, og om kautionsforpligtelsen er tidsbegrænset eller ubegrænset. Overvej også, hvilke økonomiske konsekvenser det kan få for dig og din familie, hvis hoveddebitor ikke kan betale. Endelig bør du altid få en kopi af de underskrevne dokumenter og gemme dem et sikkert sted, så du har dokumentation, hvis der opstår uenigheder senere.
