Når man optager lån, indgår i lejeaftaler eller på anden måde forpligter sig økonomisk, kan det ofte blive aktuelt at stille sikkerhed eller indgå kaution. Men hvad indebærer det egentlig at være kautionist, og hvordan adskiller kaution sig fra andre former for sikkerhedsstillelse? Mange skriver under på en kautionsaftale uden helt at være klar over, hvilke forpligtelser og risici det indebærer – og hvilke konsekvenser det kan få, hvis låntageren ikke kan betale.
I denne artikel får du et overblik over, hvad kaution og sikkerhedsstillelse dækker over, hvilke former der findes, og hvornår det bliver relevant at stille sikkerhed. Vi gennemgår desuden de risici og forpligtelser, du som kautionist påtager dig, samt de retlige og økonomiske konsekvenser, der kan opstå ved misligholdelse. Til sidst får du en række gode råd, som er værd at overveje, før du skriver under på en kautions- eller sikkerhedsstillelsesaftale.
Hvad betyder kaution og sikkerhedsstillelse?
Kaution og sikkerhedsstillelse er begreber, der ofte bruges i forbindelse med lån, lejeaftaler eller andre økonomiske forpligtelser, hvor en part – typisk en långiver eller udlejer – ønsker en ekstra garanti for, at aftalen overholdes. Når man taler om kaution, betyder det i praksis, at en person (kautionisten) påtager sig ansvaret for at opfylde en anden persons (hoveddebitorens) forpligtelser, hvis denne ikke selv er i stand til det.
Det kan for eksempel være, hvis en ven eller et familiemedlem ikke kan betale et lån tilbage til banken – så kan banken kræve pengene af kautionisten i stedet.
Sikkerhedsstillelse dækker over et bredere begreb og handler om at stille en form for garanti, som kan være både personlig (som ved kaution) eller tinglig, hvilket vil sige, at man f.eks. stiller pant i en bil eller en bolig som sikkerhed for et lån.
Formålet med både kaution og sikkerhedsstillelse er at mindske den risiko, som kreditor løber ved at udlåne penge eller indgå en aftale, hvor der er mulighed for økonomisk tab.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
For den, der stiller sikkerheden, indebærer det en væsentlig økonomisk forpligtelse, da man kan risikere at blive holdt ansvarlig for en andens gæld eller manglede opfyldelse af aftalen. Derfor er det afgørende at forstå konsekvenserne og det juridiske ansvar, før man påtager sig rollen som kautionist eller stiller anden form for sikkerhed.
Forskellige typer af kaution og sikkerhedsstillelse
Der findes flere forskellige former for kaution og sikkerhedsstillelse, som hver især har deres egne karakteristika og konsekvenser. En almindelig type er simpel kaution, hvor kautionisten først bliver ansvarlig for gælden, hvis skyldneren ikke kan betale, og kreditor har forsøgt at inddrive beløbet hos skyldneren.
En anden udbredt form er selvskyldnerkaution, hvor kreditor kan kræve betaling direkte fra kautionisten, så snart skyldneren misligholder sin forpligtelse – uden først at skulle forsøge at inddrive gælden hos skyldneren.
Ud over disse findes der også såkaldt begrænset kaution, hvor kautionistens ansvar er begrænset til et bestemt beløb, samt ubegrænset kaution, hvor der ikke er noget loft for kautionistens forpligtelser.
Sikkerhedsstillelse kan desuden ske ved at pantsætte aktiver, såsom fast ejendom eller biler, eller ved at stille bankgaranti, hvor banken påtager sig ansvaret for betaling, hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken type kaution eller sikkerhedsstillelse der er tale om, da det har stor betydning for både risici og rettigheder.
Hvem kan stille sikkerhed, og hvornår bliver det relevant?
Sikkerhed kan stilles af både privatpersoner og virksomheder, alt efter hvilken type lån eller aftale der er tale om. Typisk vil det være en person, der har en nær relation til låntageren – for eksempel en forælder, ægtefælle eller samarbejdspartner – som vælger at stille sikkerhed eller kautionere for et lån.
Det bliver ofte aktuelt, når låntageren ikke selv har tilstrækkelig økonomisk styrke eller sikkerhed til at opnå den ønskede finansiering, for eksempel ved køb af bolig, optagelse af erhvervslån eller indgåelse af lejekontrakt.
Banker, kreditforeninger og udlejere kan således kræve, at en ekstern part træder til og påtager sig ansvaret, hvis hoveddebitor ikke kan betale. At stille sikkerhed er derfor især relevant i situationer, hvor långiveren vurderer, at der er en øget risiko for manglende betaling, eller hvor låntageren ikke kan stille tilstrækkelige aktiver som pant.
Risici og forpligtelser for kautionisten
Når du påtager dig rollen som kautionist, indgår du en juridisk bindende aftale, hvor du hæfter for en anden persons eller virksomheds gæld, hvis denne ikke selv kan betale. Det indebærer en række risici og forpligtelser, som du bør være opmærksom på.
Først og fremmest risikerer du at skulle betale hele restgælden, hvis hoveddebitor misligholder låneaftalen. Din egen økonomi kan dermed blive påvirket væsentligt, og du kan i værste fald miste værdier som bolig, opsparing eller andre aktiver, hvis banken eller kreditor vælger at gøre udlæg.
Derudover kan din kreditværdighed blive forringet, fordi långivere ser dig som økonomisk forpligtet – også selvom du endnu ikke har betalt noget på kautionen.
Som kautionist har du pligt til at holde dig orienteret om hoveddebitorens betalingsevne og -vilje, da manglende opmærksomhed kan føre til uventede krav. Det er også vigtigt at være klar over, at en kaution ofte løber, indtil hele gælden er betalt, medmindre der er aftalt en tidsbegrænsning eller beløbsgrænse. Overvej derfor nøje, om du kan og vil påtage dig disse forpligtelser, inden du skriver under.
Retslige og økonomiske konsekvenser ved misligholdelse
Når en kaution eller anden form for sikkerhedsstillelse misligholdes, kan det få alvorlige retslige og økonomiske konsekvenser – både for hoveddebitor og for kautionisten. Retsligt betyder misligholdelse, at kreditor får mulighed for at gøre krav på betaling direkte hos kautionisten, hvis hoveddebitor ikke betaler som aftalt.
Dette kan føre til, at kreditor indleder retlige skridt, såsom inkasso eller retssag, mod kautionisten for at inddrive det skyldige beløb. Kautionisten risikerer dermed at få en betalingsanmærkning, hvilket kan have negative følger for vedkommendes fremtidige muligheder for at optage lån eller indgå finansielle aftaler.
Økonomisk kan konsekvenserne være meget store, da kautionisten hæfter for hoveddebitorens gæld – ofte med hele sin formue, hvis der er tale om simpel kaution, eller op til et bestemt beløb ved begrænset kaution.
Hvis kautionisten ikke kan betale kravet, kan det i sidste ende føre til udlæg i kautionistens aktiver, såsom bolig, bil eller bankindestående, og i yderste tilfælde tvangsauktion eller personlig konkurs.
Det er derfor af afgørende betydning, at man som kautionist er fuldt ud klar over, hvad man hæfter for, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis hoveddebitor ikke opfylder sine forpligtelser. For hoveddebitor kan misligholdelse af en aftale om sikkerhedsstillelse ligeledes føre til retslige skridt, øgede omkostninger og tab af tillid hos långivere, hvilket kan gøre det svært at opnå kredit i fremtiden. Samlet set understreger dette vigtigheden af nøje overvejelse og grundig rådgivning, inden man påtager sig forpligtelser som kautionist eller stiller anden form for sikkerhed.
Gode råd inden du skriver under på kaution eller sikkerhedsstillelse
Inden du skriver under på en kaution eller sikkerhedsstillelse, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i aftalens indhold og konsekvenser. Læs altid dokumenterne grundigt igennem, og bed om professionel rådgivning, hvis der er noget, du er i tvivl om – eksempelvis fra en advokat eller økonomisk rådgiver.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Vær opmærksom på, hvor stort et beløb du hæfter for, og om din hæftelse er begrænset eller ubegrænset. Spørg desuden ind til, om der er mulighed for at blive frigjort fra kautionen på et senere tidspunkt, og hvilke betingelser der i så fald gælder.
Overvej nøje, om du har økonomisk råderum til at påtage dig forpligtelsen, hvis låntageren ikke kan betale. Det er også en god idé at få aftalen og vilkårene på skrift, så der ikke opstår tvivl senere. Endelig bør du tale åbent med låntageren om forventninger og eventuelle risici, så alle parter er indforståede med konsekvenserne.
