Som virksomhedsejer kan det ofte være nødvendigt at stille sikkerhed for lån eller kreditter, hvad enten det er i forbindelse med opstart, udvidelse eller likviditetsudfordringer. Sikkerhedsstillelse – og i særdeleshed pant – er centrale juridiske værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at opnå finansiering, men de indebærer også betydelige risici og forpligtelser, som det er vigtigt at forstå fuldt ud.
Denne guide giver dig et solidt overblik over de vigtigste juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse og pant. Vi gennemgår, hvad begreberne dækker over, hvilke former for pant der findes, og hvordan processen omkring etablering af pant foregår. Derudover belyser vi de risikofaktorer og faldgruber, du som virksomhedsejer skal være særligt opmærksom på samt de juridiske konsekvenser, hvis aftalerne ikke overholdes. Afslutningsvis får du konkrete råd og en tjekliste, så du kan navigere sikkert, når du skal stille pant eller anden form for sikkerhed for din virksomhed.
Grundlæggende begreber: Hvad er sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber i erhvervslivet, især når det kommer til finansiering og kreditgivning. Sikkerhedsstillelse dækker over enhver form for garanti, som en virksomhed eller person afgiver for at sikre opfyldelsen af en forpligtelse, typisk i forbindelse med lån eller anden gæld.
Formålet er at give långiveren – ofte en bank eller anden kreditor – en form for sikkerhed for, at lånet eller kreditten bliver tilbagebetalt.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kreditor gøre krav gældende mod den stillede sikkerhed. Pant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden udpeger bestemte aktiver – for eksempel ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender – som sikkerhed for gælden.
Pantet giver kreditor en særstilling, idet denne kan søge dækning direkte i de pantsatte aktiver, hvis virksomheden misligholder sin gæld. Det betyder, at panthaveren får fortrinsret til det pantsatte aktiv foran andre kreditorer, hvis virksomheden går konkurs eller på anden måde misligholder sine forpligtelser.
Pant kan etableres over både fysiske aktiver (såkaldt underpant) og værdier, der ikke er fysisk til stede, såsom fordringer eller kontante indeståender (simpel eller løsøre pant).
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Det er vigtigt for virksomhedsejere at forstå forskellen mellem simpel sikkerhedsstillelse og pant, da pant indebærer særlige juridiske krav til tinglysning og dokumentation, og fordi det har væsentlige konsekvenser for virksomhedens mulighed for at disponere over de pantsatte aktiver. I praksis fungerer pant således som en slags økonomisk “forsikring” for kreditoren, og det er netop derfor, at krav om pant ofte indgår som en del af aftalegrundlaget, når virksomheder optager lån eller indgår større kreditaftaler.
Forskellige former for pant og sikkerhed – fra virksomhedspant til ejerpant
Når virksomhedsejere skal stille sikkerhed for lån eller andre forpligtelser, findes der flere forskellige former for pant og sikkerhedsstillelse, som hver især har deres egne juridiske karakteristika og anvendelsesområder. En af de mest anvendte former er virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver – eksempelvis varelager, driftsinventar eller tilgodehavender – stilles som sikkerhed til fordel for kreditor.
Virksomhedspant giver mulighed for at bevare ejerskabet over aktiverne, mens de fortsat bruges i den daglige drift.
En anden udbredt form er ejerpant, hvor ejeren af eksempelvis en maskine eller et køretøj pantsætter dette aktiv til sikkerhed for virksomhedens gæld, men fortsat kan benytte det i sin drift. Derudover findes der også løsøre- og fordringspant, som retter sig mod specifikke aktiver som maskiner, biler eller tilgodehavender.
Endelig kan der også være tale om kaution, hvor en tredjepart hæfter for virksomhedens forpligtelser, eller bankgarantier, hvor en bank stiller sikkerhed overfor en kreditor. Valget af pantsætningsform afhænger af virksomhedens aktiver, finansielle situation og de krav, kreditor stiller. Det er derfor vigtigt at have styr på de forskellige muligheder og deres konsekvenser, inden man indgår aftaler om sikkerhedsstillelse.
Processen omkring etablering af pant: Sådan gør du
Processen med at etablere pant starter typisk med, at du og långiver bliver enige om, hvilket aktiv der skal stilles som sikkerhed – det kan for eksempel være virksomhedens varelager, maskiner eller tilgodehavender.
Herefter skal der udarbejdes en skriftlig panteaftale, som nøje beskriver, hvad der stilles til sikkerhed, og under hvilke betingelser. Mange former for pant, som fx virksomhedspant, kræver desuden, at aftalen tinglyses digitalt i tinglysningssystemet for at være gyldig og få retsvirkning over for tredjemand.
Når aftalen er underskrevet og eventuel tinglysning er gennemført, får långiver en sikkerhed i det pantsatte aktiv.
Det er vigtigt at sikre sig, at alle formelle krav overholdes, da manglende eller forkert tinglysning kan betyde, at pantet ikke kan gøres gældende i tilfælde af betalingsproblemer. Hvis du er i tvivl om processen, kan det være en god idé at søge juridisk rådgivning for at undgå fejl og sikre, at pantet bliver etableret korrekt.
Risikofaktorer og faldgruber for virksomhedsejere
Når virksomhedsejere stiller sikkerhed eller afgiver pant, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og faldgruber, der kan opstå. En af de største risikofaktorer er, at man som ejer ofte hæfter personligt eller med virksomhedens væsentligste aktiver, hvilket kan true både virksomhedens drift og ejerens privatøkonomi, hvis forpligtelserne ikke kan opfyldes.
Derudover kan uklare eller utilstrækkeligt gennemgåede aftaler føre til misforståelser om, hvilke aktiver der er pantsat, og hvilke rettigheder og pligter, der følger med. Det er også en hyppig faldgrube at overse nødvendigheden af korrekt registrering og tinglysning, hvilket kan medføre, at pantet ikke er gyldigt over for tredjemand.
Endelig bør virksomhedsejere være særligt opmærksomme på såkaldte krydspant- eller koncernpantordninger, hvor sikkerhedsstillelse kan få utilsigtede konsekvenser på tværs af flere selskaber. Derfor er det afgørende at søge juridisk rådgivning og nøje gennemgå alle vilkår, før man indgår aftaler om pant og sikkerhedsstillelse.
Juridiske konsekvenser ved misligholdelse
Hvis en virksomhedsejer misligholder sine forpligtelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse eller pant, kan det få væsentlige juridiske konsekvenser. Først og fremmest risikerer virksomheden, at panthaver – typisk en bank eller anden långiver – kan gøre pantet til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Det betyder, at panthaver kan kræve salg af de pantsatte aktiver, eksempelvis maskiner, varelager eller immaterielle rettigheder, for at dække restgælden. Misligholdelse kan desuden medføre yderligere omkostninger i form af renter, gebyrer og advokatudgifter, ligesom virksomheden kan få pålagt retsafgifter ved tvangsauktion.
I visse tilfælde kan personlig hæftelse også blive aktuelt, hvis virksomhedsejeren har stillet personlig garanti. Endelig kan misligholdelse skade virksomhedens kreditværdighed og fremtidige muligheder for at opnå finansiering. Det er derfor afgørende, at virksomhedsejere nøje overholder de aftalte vilkår og reagerer hurtigt ved tegn på økonomiske udfordringer.
Gode råd og tjekliste til sikker håndtering af pant og sikkerhedsstillelse
Når du som virksomhedsejer arbejder med pant og sikkerhedsstillelse, er det vigtigt at have styr på både de juridiske og praktiske forhold. Start med at få et klart overblik over, hvilke aktiver du ønsker at stille som sikkerhed, og vær omhyggelig med at gennemgå alle aftaler, inden du underskriver.
Involver altid en juridisk rådgiver for at sikre, at dokumentationen er korrekt, og at alle krav til registrering – for eksempel i tinglysningssystemet – bliver overholdt.
Vær desuden opmærksom på, hvilke forpligtelser der følger med pantet, herunder eventuelle begrænsninger i din råderet over aktivet. Følg denne tjekliste: (1) Identificér og værdiansæt de aktiver, der skal pantsættes, (2) sørg for skriftlige aftaler og korrekt registrering, (3) få professionel rådgivning, (4) gennemgå løbende dine sikkerhedsstillelser og deres vilkår, samt (5) hav en plan for, hvordan du håndterer eventuelle misligholdelser.
Ved at følge disse råd og have styr på processerne minimerer du risikoen for juridiske problemer og sikrer en tryg håndtering af pant og sikkerhedsstillelse i din virksomhed.
