Når virksomheder søger finansiering, spiller kausion og sikkerhedsstillelse ofte en central rolle i låneaftalen. Banker og andre långivere ønsker som regel en form for garanti for at sikre sig mod tab, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet. Men hvad indebærer det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke juridiske konsekvenser kan det have for både virksomheden og de personer, der indgår som kausionister?
Denne artikel giver et overblik over de vigtigste juridiske aspekter ved kausion og sikkerhedsstillelse i forbindelse med virksomhedslån. Vi ser nærmere på de typiske former for sikkerhed, hvilke krav der stilles til kausionister, og hvordan ansvaret fordeler sig mellem personlig kausion og virksomhedskausion. Artiklen gennemgår desuden relevant lovgivning, risici ved misligholdelse, og hvordan virksomheder bedst forhandler vilkår og beskytter sig mod unødvendig risiko.
Uanset om du overvejer at optage et lån på vegne af din virksomhed eller allerede står over for at skulle stille sikkerhed, kan det betale sig at kende reglerne og mulighederne. Læs videre og bliv klogere på, hvordan du bedst navigerer i de juridiske aspekter af kausion og sikkerhedsstillelse.
Hvad betyder kausion og sikkerhedsstillelse i virksomhedslån?
Kaution og sikkerhedsstillelse er centrale begreber, når en virksomhed optager lån, da de begge har til formål at give långiveren ekstra tryghed for, at lånet bliver tilbagebetalt. Kaution betyder, at en eller flere personer – ofte virksomhedens ejere eller ledelse – forpligter sig til at betale lånet tilbage, hvis virksomheden selv ikke kan.
Det vil sige, at långiveren kan kræve pengene hos kautionisten, hvis virksomheden misligholder lånet. Sikkerhedsstillelse dækker over, at virksomheden eller en tredjepart stiller aktiver – for eksempel fast ejendom, maskiner eller varelager – som pant for lånet.
Hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt, kan långiveren gøre udlæg i de stillede aktiver og sælge dem for at dække sit tilgodehavende. Både kausion og sikkerhedsstillelse er derfor måder, hvorpå långiveren kan mindske sin risiko ved at yde lån til virksomheder.
De typiske former for sikkerhed ved finansiering
Når virksomheder optager lån, kræver långivere ofte en form for sikkerhed for at mindske deres risiko. De mest typiske former for sikkerhed ved finansiering omfatter pant i aktiver, virksomhedspant og kausion.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Pant i aktiver kan for eksempel være fast ejendom, maskiner, varelagre eller andre værdifulde ejendele, som långiver kan gøre krav på, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Virksomhedspant er en mere fleksibel form, hvor en bredere kreds af virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed, og denne type sikkerhedsstillelse er de senere år blevet mere udbredt i Danmark.
Kaution er en anden almindelig form, hvor en eller flere personer – ofte virksomhedens ejere eller ledelse – forpligter sig til at betale lånet, hvis virksomheden ikke kan. Valget af sikkerhedstype afhænger af lånets størrelse, virksomhedens økonomi samt de aktiver, der er til rådighed, og det er vigtigt at være opmærksom på de juridiske og økonomiske konsekvenser ved de forskellige former for sikkerhedsstillelse.
Krav til kausionister og deres ansvar
Når en person eller virksomhed påtager sig rollen som kausionist i forbindelse med et virksomhedslån, stilles der en række krav og forventninger til vedkommende. Kautionisten skal som udgangspunkt have tilstrækkelig økonomisk soliditet til at kunne dække det beløb, der eventuelt skal indfries, hvis låntageren ikke kan betale.
Banken eller långiveren vil derfor ofte foretage en grundig kreditvurdering af kausionistens økonomi inden godkendelse.
Det er også et krav, at kausionisten gives fuld indsigt i lånevilkårene og konsekvenserne af kausionen – herunder hvilket beløb og hvilken periode kausionen dækker.
Ansvarsområdet for en kausionist er betydeligt, da kausionisten hæfter personligt og direkte for den gæld, som virksomheden ikke kan betale. Dette ansvar kan i værste fald medføre, at kausionistens egne aktiver må tages i brug for at dække gælden, hvis virksomheden misligholder lånet. Det er derfor afgørende, at en potentiel kausionist nøje overvejer forpligtelserne og de økonomiske risici, inden der underskrives en kausionserklæring.
Personlig kausion versus virksomhedskausion
Når en långiver kræver kausion i forbindelse med et virksomhedslån, kan denne stilles enten som personlig kausion eller virksomhedskausion. Ved personlig kausion hæfter én eller flere fysiske personer – typisk virksomhedens ejere eller ledelse – direkte og privat for virksomhedens gæld.
Det betyder, at långiver kan kræve betaling hos kausionisten, hvis virksomheden ikke opfylder sine forpligtelser, og kausionistens private formue dermed kan komme i spil. Modsat indebærer en virksomhedskausion, at det er et andet selskab – f.eks. et moderselskab eller et søsterselskab – der hæfter for lånet.
Her begrænses ansvaret til virksomhedsformuens midler, hvilket kan mindske den personlige risiko for de involverede personer. Valget mellem personlig og virksomhedskausion har derfor stor betydning for, hvem der løber risikoen ved lånet, og det er afgørende at overveje konsekvenserne nøje, inden man indgår aftalen.
Lovgivning og regulering af sikkerhedsstillelse
Når virksomheder stiller sikkerhed i forbindelse med lån, er det underlagt en række love og regler, der har til formål at beskytte både långiver og låntager. I Danmark reguleres sikkerhedsstillelse primært af aftaleloven, gældsbrevsloven og tinglysningsloven, ligesom der kan være relevante regler i konkursloven og panteloven.
Disse love fastsætter blandt andet krav til, hvordan aftaler om sikkerhed skal indgås, og hvilke formaliteter der skal overholdes for at sikkerheden er gyldig og kan gøres gældende over for tredjemand.
For eksempel skal visse former for pant tinglyses for at opnå beskyttelse mod kreditorer og andre rettighedshavere. Derudover stiller reguleringen krav til, hvordan information skal gives til kausionister og andre, der stiller sikkerhed, for at sikre, at de er fuldt ud informeret om deres forpligtelser og de risici, de påtager sig.
Tilsynsmyndigheder, såsom Finanstilsynet, fører tilsyn med finansielle institutioners håndtering af sikkerhedsstillelser, hvilket bidrager til at sikre gennemsigtighed og fair praksis på området. Samlet set er lovgivningen med til at skabe tryghed og klarhed for alle parter i forbindelse med virksomhedslån og sikkerhedsstillelse.
Risici og konsekvenser ved misligholdelse af lån
Misligholdelse af et lån, hvor der er stillet sikkerhed eller indgået kausion, kan have vidtrækkende konsekvenser for både virksomheden og eventuelle kausionister. Hvis virksomheden ikke overholder sine betalingsforpligtelser, har långiver som udgangspunkt ret til at gøre krav gældende mod sikkerheden – det kan eksempelvis betyde, at pantsatte aktiver som ejendomme, maskiner eller varelager bliver solgt for at dække gælden.
For kausionister indebærer misligholdelse, at långiver kan rette sit krav direkte mod dem, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for privatpersoner, der har kautioneret med deres personlige formue.
Ofte vil misligholdelse desuden medføre yderligere omkostninger, såsom morarenter og inkassogebyrer, ligesom virksomhedens kreditværdighed kan blive forringet væsentligt. I alvorlige tilfælde kan det føre til konkursbehandling eller personlige betalingsstandsninger for kausionisterne. Det er derfor afgørende, at både virksomheder og kausionister nøje overvejer de risici, de påtager sig, og er opmærksomme på de potentielle følger ved en misligholdelse.
Forhandling af vilkår og muligheder for begrænsning af ansvar
Når en virksomhed eller dens ejere bliver bedt om at stille sikkerhed eller indgå kausion i forbindelse med et lån, er det vigtigt ikke blot at acceptere de standardvilkår, som långiveren foreslår. Ofte er der mulighed for at forhandle vilkårene, så ansvaret for kausionisten eller sikkerhedsstilleren kan begrænses.
Det kan eksempelvis aftales, at kausionen er begrænset til et bestemt beløb (beløbsmæssig begrænsning), eller at kausionen kun gælder for hovedstolen og ikke for renter og omkostninger.
Desuden kan man forhandle om, at kausionen er tidsbegrænset, så ansvaret ikke løber på ubestemt tid. Det er også relevant at undersøge, om sikkerheden kan stilles som en såkaldt pro rata-kausion, hvor flere kausionister deler ansvaret indbyrdes, frem for at hæfte solidarisk for hele gælden.
Endelig kan det være muligt at forhandle vilkår om, at långiver først skal søge dækning hos virksomheden og eventuelle andre sikkerheder, før kausionisten kan gøres ansvarlig (såkaldt subsidiær kausion). Det anbefales altid at få juridisk rådgivning, så man får indført de bedst mulige begrænsninger og undgår unødigt vidtgående hæftelse.
Gode råd til virksomheder, der skal stille sikkerhed
Når din virksomhed skal stille sikkerhed i forbindelse med et lån, er det vigtigt at være grundig og velovervejet. Først og fremmest bør du altid gennemgå alle låne- og sikkerhedsdokumenter nøje, gerne med hjælp fra en juridisk eller økonomisk rådgiver, så du fuldt ud forstår de forpligtelser og risici, der følger med.
Overvej nøje, hvilken type sikkerhed der stilles – om det er virksomhedens aktiver, en personlig kausion eller anden form for sikkerhed – og hvilke konsekvenser det kan få, hvis virksomheden får økonomiske problemer.
Det kan desuden være en god idé at forhandle med långiver om at begrænse sikkerhedens omfang, fx ved at aftale et maksimalt beløb eller tidsbegrænsning på kausionen.
Husk også at få en klar aftale om, hvordan og hvornår sikkerheden kan frigives igen, når lånet er tilbagebetalt. Endelig bør du altid holde dig opdateret om virksomhedens økonomi og sikre, at forpligtelserne overholdes, så du undgår unødvendige risici for både virksomheden og eventuelle private kausionister.
