Når virksomheder søger om lån, støder de ofte på begrebet ”sikkerhedsstillelse”. For mange kan det virke som et uoverskueligt juridisk område, men det er afgørende at forstå, hvad det indebærer, før man binder sig til en låneaftale. Sikkerhedsstillelse kan have stor betydning for både virksomhedens økonomiske frihed og dens fremtidige muligheder for finansiering.
I denne artikel guider vi dig igennem, hvad sikkerhedsstillelse egentlig betyder, og hvorfor långivere ofte kræver det i forbindelse med virksomhedslån. Du får indblik i de forskellige former for sikkerhed, hvordan sikkerhedens værdi vurderes, og hvilke risici og forpligtelser du skal være opmærksom på. Derudover ser vi nærmere på alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse samt giver dig gode råd, inden du vælger at stille sikkerhed for et lån. Målet er at klæde dig på med den nødvendige viden, så du kan træffe et trygt og informeret valg for din virksomhed.
Definition af sikkerhedsstillelse i virksomhedslån
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med virksomhedslån betyder, at virksomheden stiller en form for garanti eller pant for at sikre långiveren mod tab, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt. Det kan for eksempel være virksomhedens aktiver såsom maskiner, inventar, varelager eller fast ejendom, der bruges som sikkerhed.
I praksis indebærer det, at långiveren får en juridisk ret til at gøre krav på de pågældende aktiver, hvis virksomheden misligholder låneaftalen. Sikkerhedsstillelse fungerer altså som en slags forsikring for långiveren og kan ofte være en forudsætning for, at et lån overhovedet kan opnås eller opnås på mere fordelagtige vilkår.
Hvorfor kræver långivere sikkerhed?
Långivere kræver sikkerhed for at minimere deres risiko, når de yder virksomhedslån. Sikkerhedsstillelse fungerer som en form for garanti for långiveren, så de har mulighed for at få deres penge tilbage, hvis virksomheden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser.
Hvis låntageren misligholder lånet, kan långiveren gøre krav på den stillede sikkerhed – for eksempel i form af pant i virksomhedens aktiver eller andre værdier.
På den måde beskytter långiveren sig mod tab og kan i mange tilfælde også tilbyde mere favorable lånevilkår, da risikoen for tab mindskes, når der er stillet sikkerhed. Sikkerhedsstillelse skaber derfor en større tryghed for långiveren og gør det lettere at vurdere, om det er forsvarligt at udlåne penge til virksomheden.
- Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Forskellige typer af sikkerhedsstillelse
Når du optager et virksomhedslån, kan långiver kræve forskellige former for sikkerhedsstillelse for at mindske sin risiko. De mest almindelige typer af sikkerhed er pant i virksomhedens aktiver, såsom maskiner, varelager, eller fast ejendom.
Pant betyder, at långiveren får en fortrinsret til aktivet, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage. En anden typisk form er virksomhedspant, hvor et bredere udsnit af virksomhedens aktiver stilles som sikkerhed.
Derudover kan der også stilles personlig kaution, hvor virksomhedsejeren eller andre personer hæfter med deres private formue. Endelig kan der anvendes bankgaranti eller tredjemandspant, hvor en ekstern part garanterer for lånet eller stiller aktiver til rådighed som sikkerhed. Hvilken type sikkerhedsstillelse der kræves, afhænger af lånets størrelse, virksomhedens økonomi og långivers vurdering af risikoen.
Sådan vurderes værdien af en sikkerhed
Når værdien af en sikkerhed skal vurderes i forbindelse med et virksomhedslån, ser långiveren først og fremmest på, hvor let aktivet kan omsættes til kontanter, hvis låntager ikke kan betale lånet tilbage. Dette kaldes også aktivets likviditet.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
For eksempel vil kontanter og børsnoterede værdipapirer typisk blive vurderet højere end specialudstyr eller varelager, fordi de hurtigt og nemt kan sælges. Derudover tages der højde for aktivets markedsværdi, som ofte fastsættes gennem en ekstern vurdering eller baseres på aktuelle markedspriser.
Långiveren vil også tage hensyn til eventuelle eksisterende panterettigheder eller andre hæftelser, som kan reducere sikkerhedens værdi for långiveren. Endelig vil långiveren ofte anvende et såkaldt sikkerhedshaircut ved at nedskrive aktivets værdi for at tage højde for markedsudsving og usikkerheder. På den måde sikrer långiveren sig bedst muligt, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
Risici og forpligtelser ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån, medfører det både risici og væsentlige forpligtelser, som er vigtige at forstå, før aftalen indgås. Først og fremmest indebærer sikkerhedsstillelse, at virksomheden – eller i visse tilfælde virksomhedens ejere personligt – risikerer at miste de aktiver, der stilles som sikkerhed, hvis lånet ikke kan tilbagebetales som aftalt.
Det kan for eksempel være fast ejendom, maskiner, varelager eller endda virksomhedens tilgodehavender. Skulle virksomheden misligholde lånet, har långiveren ret til at tage pant i disse aktiver, sælge dem og anvende provenuet til at dække det udestående lån.
Dette kan i værste fald føre til betydelige tab for virksomheden og i yderste konsekvens true dens fortsatte drift. Derudover kan sikkerhedsstillelsen begrænse virksomhedens handlefrihed, idet pantsatte aktiver ofte ikke må sælges, belånes yderligere eller på anden måde disponeres over uden långivers samtykke.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at visse former for sikkerhedsstillelse kan udløse personlige forpligtelser, især hvis virksomhedens ejere stiller personlig kaution.
Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan betale, kan långiver gå direkte efter ejernes personlige formue. Endelig bør man være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse kan påvirke virksomhedens kreditværdighed og muligheder for at optage nye lån, hvis store dele af aktiverne allerede er pantsat. Samlet set er det derfor afgørende at foretage en grundig vurdering af de risici og forpligtelser, der følger med sikkerhedsstillelse, og om nødvendigt søge juridisk rådgivning, før man træffer beslutning om at stille sikkerhed for et virksomhedslån.
Alternativer til traditionel sikkerhed
Alternativer til traditionel sikkerhed kan være relevante for virksomheder, der enten ikke har aktiver at stille som pant, eller som ønsker at undgå at binde værdifulde aktiver i forbindelse med et lån. Et populært alternativ er personlig kaution, hvor virksomhedsejeren garanterer for lånet med sin private økonomi.
Derudover tilbyder nogle långivere lån baseret på virksomhedens fremtidige indtægter eller omsætning, såkaldte omsætningsbaserede lån, hvor tilbagebetalingen sker i takt med indtægterne. En anden mulighed er factoring, hvor virksomheden sælger sine tilgodehavender til en finansiel partner og på den måde frigør likviditet uden at stille traditionel sikkerhed.
Endelig er der leasingaftaler, hvor virksomheden lejer udstyr eller maskiner fremfor at købe dem og dermed undgår at skulle stille sikkerhed for et lån. Valget af alternativ afhænger af virksomhedens situation, lånebehov og vilkårene hos den enkelte långiver.
Gode råd før du stiller sikkerhed for et lån
Inden du beslutter dig for at stille sikkerhed for et virksomhedslån, er det afgørende, at du grundigt overvejer både de juridiske og økonomiske konsekvenser. Vurder først og fremmest omfanget af den sikkerhed, du bliver bedt om at stille – det kan fx være pant i virksomhedens aktiver, privat kaution eller sikkerhed i fast ejendom.
Det er vigtigt at forstå, at hvis virksomheden ikke kan opfylde sine låneforpligtelser, risikerer du at miste de aktiver, du har stillet som sikkerhed. Derfor bør du altid læse låneaftalen og sikkerhedsdokumenterne nøje igennem og overveje at få professionel rådgivning fra en advokat eller revisor, så du er helt klar over dine rettigheder og forpligtelser.
Undersøg også, om der findes alternative finansieringsmuligheder, hvor du ikke behøver at stille samme grad af sikkerhed, eller hvor risikoen for dig som ejer er mindre.
Vær opmærksom på, om sikkerheden gælder for hele lånebeløbet eller kun en del, og hvordan du kan få frigivet sikkerheden igen, hvis lånet bliver nedbragt eller indfriet.
Tal åbent med långiver om mulighederne for at begrænse din personlige hæftelse, og læg en plan for, hvordan virksomheden kan tilbagebetale lånet uden at komme i økonomiske vanskeligheder. Endelig bør du overveje, hvilken betydning det kan få for virksomhedens fremtidige drift og kreditværdighed, hvis du har pant i centrale aktiver – det kan fx gøre det sværere at optage nye lån eller sælge virksomheden på et senere tidspunkt. Ved at forholde dig kritisk og forberedt, kan du træffe en mere informeret og tryg beslutning om sikkerhedsstillelse.
