Når du indgår en finansieringskontrakt – hvad enten det gælder et lån til virksomheden, en investeringsaftale eller anden form for ekstern kapital – er det afgørende at have styr på detaljerne. En gennemtænkt og veludformet kontrakt sikrer, at alle parter kender deres rettigheder og forpligtelser, og at potentielle tvister og misforståelser undgås. Men hvad skal der egentlig stå i en finansieringskontrakt? Hvilke punkter bør du være særlig opmærksom på, og hvordan undgår du de typiske faldgruber?
I denne juridiske guide gennemgår vi de centrale elementer, som bør fremgå af enhver finansieringskontrakt. Vi ser blandt andet nærmere på formål og parter, tilbagebetalingsvilkår, renter og gebyrer, krav til sikkerhedsstillelse samt fortrolighed og lovvalg. Guiden giver dig et overblik over, hvad du skal sikre dig står sort på hvidt, inden du sætter din underskrift – uanset om du er låntager, långiver eller investor.
Formål og parter i finansieringskontrakten
Formålet med en finansieringskontrakt er at fastlægge de overordnede rammer for, hvordan finansieringen mellem parterne skal foregå, herunder hvilke betingelser og vilkår der gælder for både långiver og låntager. Det er vigtigt, at kontrakten tydeligt beskriver, hvad finansieringen skal bruges til – for eksempel køb af udstyr, drift eller investering i nye projekter – så begge parter har samme forventninger.
Derudover skal det stå klart, hvem der er involveret i aftalen: Typisk er der tale om en långiver, som kan være en bank, et finansieringsselskab eller en privat investor, samt en låntager, som kan være en virksomhed eller en privatperson.
Kontrakten bør også nævne eventuelle meddebitorer eller garantistillere, hvis flere parter hæfter for lånet. En præcis afgrænsning af formål og parter mindsker risikoen for misforståelser og uenigheder senere i forløbet og sikrer, at alle involverede parter er klar over deres rettigheder og forpligtelser.
Beløb, udbetaling og tilbagebetalingsvilkår
En finansieringskontrakt skal tydeligt angive det præcise lånebeløb eller kreditramme, som parterne har aftalt. Det er vigtigt at specificere, hvordan og hvornår udbetalingen finder sted – eksempelvis om beløbet udbetales som et engangsbeløb eller i rater, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for udbetaling.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Kontrakten bør også indeholde en klar beskrivelse af tilbagebetalingsvilkårene, herunder løbetid, afdragsstruktur (f.eks. månedlige, kvartalsvise eller årlige betalinger), forfaldsdatoer og eventuelle muligheder for førtidig indfrielse. Det er afgørende, at disse vilkår er entydige og lette at forstå, så begge parter kender deres rettigheder og forpligtelser i hele låneperioden.
Renter, gebyrer og andre omkostninger
Det er afgørende, at finansieringskontrakten klart og tydeligt angiver, hvilke renter der skal betales, hvordan de beregnes, og hvornår de forfalder. Det bør fremgå, om der er tale om en fast eller variabel rente, samt hvilke referencerenter der eventuelt lægges til grund.
Ud over renten skal alle gebyrer og andre omkostninger specificeres – herunder etableringsgebyrer, løbende administrationsgebyrer, eventuelle rykkergebyrer og andre udgifter, der kan pålægges låntageren i forbindelse med aftalen.
Det er vigtigt, at kontrakten også beskriver, hvordan og hvornår disse omkostninger opkræves, samt om der er mulighed for ekstraordinære omkostninger, eksempelvis ved førtidig indfrielse eller misligholdelse. En gennemsigtig og detaljeret opgørelse af renter, gebyrer og øvrige omkostninger sikrer, at begge parter har et klart overblik over de økonomiske forpligtelser, der følger med finansieringsaftalen.
Sikkerhedsstillelse og garantier
Sikkerhedsstillelse og garantier er centrale elementer i de fleste finansieringskontrakter, da de fungerer som långivers beskyttelse mod risikoen for manglende tilbagebetaling. Sikkerhed kan eksempelvis bestå af pant i virksomhedens aktiver, ejendomme, varelager eller tilgodehavender, og det er vigtigt, at kontrakten præcist angiver, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, samt hvordan og hvornår sikkerheden kan realiseres.
Derudover kan långiver ofte kræve personlige garantier fra virksomhedens ejere eller ledelse, hvilket kan indebære et betydeligt økonomisk ansvar for garantistillerne.
Det er væsentligt at være opmærksom på omfanget af sådanne garantier, herunder eventuelle begrænsninger eller betingelser, da disse kan få stor betydning ved misligholdelse. En klar og detaljeret beskrivelse af både sikkerhedsstillelse og garantiforpligtelser minimerer risikoen for misforståelser og juridiske tvister mellem parterne.
Krav til dokumentation og rapportering
Når du udarbejder en finansieringskontrakt, er det afgørende at fastlægge klare krav til dokumentation og rapportering, da disse bestemmelser sikrer gennemsigtighed og muliggør løbende kontrol med låntagers økonomiske situation. Typisk vil långiveren kræve, at låntageren fremlægger en række centrale regnskabsdokumenter, såsom årsregnskaber, kvartalsrapporter, budgetter og eventuelt revisorerklæringer.
Det bør fremgå tydeligt af kontrakten, hvilke dokumenter der skal leveres, i hvilket format, og inden for hvilke tidsfrister. Ofte stilles der krav om, at rapporteringen skal ske elektronisk og være underskrevet af virksomhedens ledelse eller revisor.
Derudover kan kontrakten indeholde bestemmelser om, at långiver til enhver tid kan anmode om yderligere oplysninger, f.eks. ved væsentlige begivenheder, ændringer i selskabets ejerkreds eller økonomiske vanskeligheder. Det kan også være relevant at specificere hyppigheden af rapporteringen, eksempelvis månedligt, kvartalsvist eller årligt, afhængigt af finansieringens størrelse og kompleksitet.
Manglende eller mangelfuld dokumentation kan udgøre misligholdelse af kontrakten og i værste fald medføre krav om omgående tilbagebetaling. Derfor er det vigtigt, at både långiver og låntager er enige om, hvilke rapporteringskrav der gælder, og at disse er beskrevet præcist og udtømmende i kontrakten. På den måde reduceres risikoen for misforståelser og uenigheder, hvilket er til gavn for begge parter gennem hele lånets løbetid.
Ændringer, misligholdelse og konsekvenser
Det er vigtigt, at finansieringskontrakten klart beskriver, hvordan ændringer til aftalen kan foretages, herunder hvilke betingelser og procedurer der skal følges for at ændre vilkår som fx lånets størrelse, løbetid eller rente.
Typisk kræves skriftligt samtykke fra begge parter for at ændringer er gyldige. Kontrakten bør også indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvad der betragtes som misligholdelse – for eksempel manglende betalinger, brud på rapporteringspligten eller overtrædelse af aftalte vilkår.
Det skal fremgå, hvilke konsekvenser misligholdelse kan have, såsom påkrav om øjeblikkelig tilbagebetaling, forhøjede renter, inddrivelse af sikkerheder eller ophævelse af kontrakten. Tydelige regler om ændringer og misligholdelse skaber klarhed for begge parter og mindsker risikoen for tvister.
Tavshedspligt og fortrolighed
Tavshedspligt og fortrolighed er centrale elementer i enhver finansieringskontrakt, da både långiver og låntager typisk udveksler følsomme oplysninger under forhandling og gennemførelse af aftalen. Det er derfor vigtigt, at kontrakten tydeligt beskriver, hvilke oplysninger der anses for fortrolige, hvordan disse oplysninger må anvendes, og hvem de eventuelt må deles med – for eksempel rådgivere eller myndigheder under visse betingelser.
Der bør også stå, hvor længe tavshedspligten gælder, og hvilke sanktioner der kan følge ved brud på fortroligheden.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
En klar og præcis regulering af tavshedspligt og fortrolighed beskytter begge parters forretningshemmeligheder og bidrager til at opretholde et tillidsfuldt samarbejde gennem hele kontraktens løbetid.
Lovvalg og tvistløsning
Ved indgåelse af en finansieringskontrakt er det afgørende klart at angive, hvilket lands lovgivning (lovvalg) der gælder for aftalen, samt hvordan eventuelle tvister skal håndteres (tvistløsning). Lovvalget har betydning for, hvilke regler der gælder ved fortolkning af kontrakten og ved uenigheder mellem parterne.
Det er derfor vigtigt at vælge en jurisdiktion, som begge parter er trygge ved, og som er relevant for aftalens parter og genstand.
I tillæg bør kontrakten indeholde bestemmelser om, hvordan tvister skal løses – for eksempel om uenigheder skal afgøres ved de almindelige domstole eller gennem voldgift eller mediation. Tydelige og velovervejede bestemmelser om lovvalg og tvistløsning kan være med til at forebygge usikkerhed og langvarige konflikter, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser undervejs i aftaleforholdet.
