Crowdfunding er blevet en populær metode for iværksættere og virksomheder, der ønsker at rejse kapital og engagere deres netværk på nye måder. Med et par klik kan du nå ud til hundredvis eller tusindvis af potentielle investorer, kunder eller støtter. Men selvom crowdfunding kan åbne døre for nye forretningsmuligheder, følger der også en række juridiske udfordringer med, som du skal være opmærksom på fra start.
Når du vælger at finansiere din virksomhed gennem crowdfunding, er det vigtigt at forstå de forskellige modeller, og hvilke juridiske konsekvenser de har. Derudover skal du tage stilling til den rette virksomhedsform, sikre solide aftaler med dine interessenter og beskytte dine immaterielle rettigheder – alt sammen mens du overholder gældende lovgivning om markedsføring og investorrelationer.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter, du skal have styr på, hvis du vil sikre din virksomhed bedst muligt, når du går i gang med crowdfunding.
Forstå crowdfunding-modellerne og deres juridiske konsekvenser
Crowdfunding findes i flere forskellige modeller, herunder donation-baseret, reward-baseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding, og hver model medfører forskellige juridiske konsekvenser for dig som virksomhedsejer. Ved donation- og reward-baseret crowdfunding modtager bidragyderne typisk ingen eller symbolske gaver som tak for deres støtte, hvilket som udgangspunkt ikke udløser væsentlige lovkrav, men det er vigtigt at tydeliggøre vilkår og leveringsforpligtelser for at undgå tvister.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding er derimod mere reguleret, da de involverer økonomiske modydelser, renter eller ejerandele – her skal du være særligt opmærksom på regler om investorbeskyttelse, informationskrav og eventuel registrering hos Finanstilsynet.
Valget af crowdfunding-model har derfor stor betydning for, hvilke juridiske forpligtelser du påtager dig, og det er nødvendigt at sætte sig grundigt ind i både aftalegrundlag, skatteforhold og regulative krav, før du lancerer din kampagne.
Vælg den rette virksomhedsform til din crowdfunding
Når du skal rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at vælge den rette virksomhedsform, da denne beslutning har stor betydning for både det juridiske ansvar, skatteforhold, investorernes rettigheder og den fortsatte drift af virksomheden. Mange iværksættere starter ud som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, fordi det er nemt og billigt at komme i gang, men disse former indebærer også, at du som ejer hæfter personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser.
Ved crowdfunding kan det dog være langt mere hensigtsmæssigt at oprette et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), da disse selskabsformer begrænser din personlige hæftelse og samtidig gør det lettere at udstede ejerandele til investorerne.
Hvis du vælger en selskabsform, hvor du kan udstede anparter eller aktier, får investorerne en klar juridisk position, hvilket øger din troværdighed og gør dit crowdfunding-projekt mere attraktivt.
Samtidig giver det dig mulighed for at strukturere ejerskab, stemmerettigheder og eventuelle udbytter på en fleksibel måde, der kan tilpasses netop din forretningsmodel.
Det er også væsentligt at være opmærksom på de administrative krav, som selskabsformer som ApS og A/S medfører, eksempelvis krav om kapitalindskud, regnskabsaflæggelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Inden du starter din crowdfunding-kampagne, bør du derfor overveje, hvordan din virksomhedsform matcher dine planer for vækst, investortilgang og den juridiske beskyttelse, du ønsker for både dig selv og dine kommende investorer. Rådfør dig gerne med en revisor eller advokat med erfaring inden for crowdfunding og selskabsret, så du sikrer, at din virksomhedsstruktur understøtter både dine nuværende og fremtidige behov.
Sådan undgår du faldgruber i aftaler og kontrakter
Når du indgår aftaler og kontrakter i forbindelse med crowdfunding, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på både formalia og indhold, da uklarheder hurtigt kan udvikle sig til dyre tvister eller uforudsete forpligtelser. Start med at sikre, at alle aftaler – uanset om de er med investorer, samarbejdspartnere eller leverandører – er skriftlige og detaljerede.
Beskriv tydeligt, hvilke rettigheder og pligter hver part har, herunder leverancer, betalingsbetingelser, tidsfrister og konsekvenser ved misligholdelse.
Vær særligt opmærksom på, hvordan midler fra crowdfunding skal anvendes, og hvordan eventuelle overskud eller ejerandele fordeles. Brug gerne en jurist med erfaring i crowdfunding til at gennemgå kontrakterne, så du undgår uklare formuleringer og utilsigtede forpligtelser, der kan skade virksomheden på sigt. På den måde minimerer du risikoen for misforståelser og sikrer, at alle parter har samme forventninger til samarbejdet.
Beskyt dine immaterielle rettigheder fra start
Når du lancerer en crowdfunding-kampagne, bliver din idé og dit koncept ofte præsenteret for et bredt publikum – og dermed også for potentielle konkurrenter. Derfor er det vigtigt, at du allerede fra begyndelsen sikrer dine immaterielle rettigheder, som f.eks. varemærker, design, ophavsrettigheder og eventuelle patenter.
Overvej at indsende patent- eller designansøgninger, før du offentliggør detaljer om dit produkt, og sørg for at dit firmanavn eller logo er registreret som varemærke, hvis det har særpræg.
- Få mere information om Advokat Ulrich Hejle her.
Del kun fortrolige oplysninger med samarbejdspartnere, der har underskrevet en NDA (fortrolighedsaftale), så du undgår utilsigtet spredning af forretningshemmeligheder. Ved at beskytte dine immaterielle rettigheder tidligt, står du stærkere, hvis du senere skal håndhæve dine rettigheder eller tiltrække investorer, der lægger vægt på, at virksomhedens værdier er sikret juridisk.
Overhold lovgivningen om markedsføring og investorrelationer
Når du benytter crowdfunding som finansieringsform, er det afgørende, at din virksomhed overholder reglerne om markedsføring og investorrelationer. Markedsføringsloven stiller skrappe krav til, hvordan du må reklamere for dit projekt – oplysningerne skal være klare, sande og må ikke vildlede potentielle investorer eller bidragsydere.
Hvis du tilbyder ejerandele eller lånebaseret crowdfunding, er der desuden særlige informationskrav efter værdipapirhandelsloven og EU’s crowdfunding-forordning. Det betyder blandt andet, at du skal give potentielle investorer et gennemskueligt og retvisende billede af risici, afkastmuligheder og vilkår.
Husk også, at visse former for markedsføring kan kræve godkendelse fra relevante myndigheder, og at overtrædelser kan føre til både bøder og tab af tillid. Det er derfor en god idé at søge juridisk rådgivning, så du sikrer, at al kommunikation og markedsføring omkring crowdfunding lever op til gældende lovgivning.
