Crowdfunding har i de senere år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere, etablerede virksomheder og private investorer. Muligheden for at samle penge ind fra mange enkeltpersoner – ofte via digitale platforme – har åbnet nye veje til kapital, men rejser samtidig en række spørgsmål om lovgivning, regulering og ansvar. Særligt når det gælder virksomhedslån gennem crowdfunding, er det vigtigt at kende de juridiske rammer og de krav, der stilles til både udbydere, investorer og låntagere.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad dansk lovgivning siger om crowdfunding og virksomhedslån. Vi ser nærmere på de forskellige typer crowdfunding, hvordan de reguleres, og hvilken rolle Finanstilsynet spiller i forhold til udbydere og platforme. Desuden gennemgår vi de krav og forpligtelser, der gælder for både investorer og virksomheder, skattemæssige forhold og forbrugerbeskyttelse. Endelig kaster vi et blik på internationale perspektiver, aktuelle tendenser og mulige fremtidige lovændringer på området.
Uanset om du overvejer at investere i crowdfunding, søger kapital til din virksomhed eller blot ønsker at forstå reglerne på området, giver denne artikel dig et samlet overblik over, hvad loven siger om crowdfunding og virksomhedslån i Danmark.
Definition af crowdfunding og virksomhedslån
Crowdfunding er en finansieringsform, hvor en virksomhed eller et projekt får tilført kapital fra en større gruppe personer, ofte gennem en digital platform. I stedet for at søge finansiering fra én eller få investorer, henvender man sig til mange potentielle bidragydere, der hver især typisk bidrager med mindre beløb.
Når crowdfunding bruges til at finansiere virksomheder, kan det ske på flere måder, for eksempel som lån, hvor investorerne låner penge til virksomheden mod rente og tilbagebetaling – dette kaldes ofte virksomhedslån eller lånebaseret crowdfunding.
Virksomhedslån adskiller sig fra traditionelle banklån ved, at pengene kommer direkte fra private investorer eller mindre institutionelle investorer via en online platform, og at vilkårene som regel formidles og administreres af platformen. På denne måde giver crowdfunding og virksomhedslån små og mellemstore virksomheder nye muligheder for at rejse kapital uden om de klassiske finansieringskanaler.
De forskellige typer crowdfunding og hvordan de reguleres
Crowdfunding kan overordnet opdeles i fire hovedtyper: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding. Donationsbaseret og reward-baseret crowdfunding – hvor bidragydere enten donerer penge eller får en lille belønning – er typisk ikke omfattende reguleret, da der ikke er tale om finansielle instrumenter eller indlån.
Lånebaseret crowdfunding, hvor privatpersoner eller virksomheder låner penge af en gruppe investorer via en online platform, er derimod underlagt strengere regler, fordi der her er tale om finansielle ydelser.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller værdipapirer i virksomheden, reguleres efter EU’s forordning om crowdfunding (ECSPR), som stiller krav til blandt andet gennemsigtighed, investorbeskyttelse og platformenes tilladelser. De danske regler følger således både nationale og europæiske krav, og det er især de låne- og investeringsbaserede former, der er underlagt regulering fra Finanstilsynet og anden relevant lovgivning.
Finanstilsynets rolle og krav til udbydere
Finanstilsynet spiller en central rolle i reguleringen af crowdfunding-platforme og udbydere af virksomhedslån i Danmark. Som tilsynsmyndighed har Finanstilsynet til opgave at sikre, at udbydere opererer inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder EU-forordningen om crowdfunding (ECSP-forordningen), samt de nationale regler på området.
Det betyder blandt andet, at crowdfunding-platforme, der formidler lån eller investeringer til virksomheder, skal være registreret hos eller have tilladelse fra Finanstilsynet, før de må udbyde deres tjenester til danske investorer og låntagere.
Udbyderne skal desuden leve op til en række krav om gennemsigtighed, risikoinformation og forbrugerbeskyttelse. For eksempel skal udbyderen stille fyldestgørende information til rådighed om både projekter og låntagere, så investorer kan træffe informerede beslutninger.
Derudover stiller Finanstilsynet krav til, hvordan udbyderne håndterer interessekonflikter, reklamationer og klager, og hvordan de sikrer en forsvarlig håndtering af midler, som investorer overfører til platformen.
Platformene skal også have procedurer for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme, og de skal løbende rapportere til Finanstilsynet om deres aktiviteter. Manglende overholdelse af reglerne kan medføre sanktioner, påbud eller i værste fald fratagelse af tilladelsen til at drive virksomhed. Samlet set er Finanstilsynets rolle at skabe tillid og sikkerhed på markedet for crowdfunding og virksomhedslån, så både investorer og virksomheder kan agere trygt og ansvarligt.
Krav til investorer og låntagere
Både investorer og låntagere, der ønsker at deltage i crowdfunding og virksomhedslån, skal opfylde en række krav fastsat af lovgivningen og de platforme, der formidler lånet. Investorer skal ofte gennemgå en registrering, hvor deres identitet og eventuelt deres økonomiske forhold bliver kontrolleret for at leve op til reglerne om hvidvaskforebyggelse og investorbeskyttelse.
Nogle platforme kan også stille krav om, at investoren bekræfter sin forståelse af de risici, der er forbundet med investeringen.
For låntagere gælder det typisk, at de skal fremlægge detaljeret information om deres virksomhed, økonomi og låneformål. Derudover skal de acceptere platformens vilkår og leve op til krav om transparens og rapportering. Både investorer og låntagere bør være opmærksomme på, at der kan være yderligere specifikke krav afhængig af platformens størrelse, lånets art og de gældende regler i Finanstilsynets tilsynsområde.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding og lån
Skattemæssige forhold ved crowdfunding og lån er et område, som både investorer og låntagere bør have stor opmærksomhed på, da det kan have væsentlig betydning for den økonomiske gevinst eller omkostning ved deltagelse i crowdfunding-platforme. For investorer, der yder lån gennem crowdlending (lånebaseret crowdfunding), anses de modtagne renteindtægter som personlig indkomst og skal derfor beskattes som kapitalindkomst efter de gældende danske regler.
Det betyder, at renterne typisk skal oplyses til Skattestyrelsen og indgår i investortens samlede skattepligtige indkomst. Hvis investoren oplever tab på lånene, kan der i visse tilfælde være mulighed for at fratrække tabet som negativ kapitalindkomst, men dette kræver, at tabet er endeligt konstateret og dokumenteret over for skattemyndighederne.
For virksomheder, der optager lån gennem crowdfunding, gælder det omvendt, at de betalte renter som hovedregel kan fradrages som driftsomkostning i virksomhedens skatteopgørelse, ligesom ved traditionelle banklån.
Hvis crowdfunding-projektet i stedet er baseret på donationer eller reward-baseret crowdfunding, kan der opstå andre skattemæssige forhold. Ved donationer vil midlerne som udgangspunkt blive betragtet som skattepligtig indkomst, medmindre projektet falder ind under særlige undtagelser, f.eks. hvis det drives som en almennyttig forening.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor der ydes en modydelse (fx et produkt eller en tjeneste), betragtes det som almindelig omsætning for virksomheden, og der skal således afregnes moms og skat af indtægterne. Det er derfor vigtigt, at både investorer og virksomheder har styr på de skattemæssige konsekvenser inden de engagerer sig i crowdfunding, og eventuelt søger rådgivning for at sikre korrekt indberetning og undgå uforudsete skattemæssige byrder.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Forbrugerbeskyttelse og risici
Når det kommer til crowdfunding og virksomhedslån, er forbrugerbeskyttelse og risikohåndtering centrale elementer i den danske lovgivning. Selvom der er indført regler for at beskytte både investorer og låntagere, skal man som deltager i crowdfunding-platforme være opmærksom på, at investeringer altid indebærer en vis risiko.
For investorer kan der være risiko for tab af det investerede beløb, hvis virksomheden, man støtter, ikke lever op til sine forpligtelser eller går konkurs.
Låntagere risikerer på den anden side at blive bundet af ugunstige lånevilkår eller høje renter, hvis de ikke læser aftalerne grundigt igennem. For at mindske disse risici stiller loven blandt andet krav om gennemsigtighed fra platformenes side, så alle oplysninger om projekter, økonomi og vilkår er let tilgængelige.
Det er også Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med, at reglerne overholdes, og at der ikke markedsføres urealistiske forventninger til afkast eller sikkerhed. Forbrugere anbefales derfor altid at undersøge platformen, læse vilkårene grundigt og overveje deres egen risikovillighed før de investerer eller optager lån via crowdfunding.
Internationale perspektiver og dansk lovgivning
Crowdfunding er et globalt fænomen, og reguleringen varierer betydeligt fra land til land. Flere EU-lande har allerede implementeret nationale regler, men for at skabe mere ensartede rammer vedtog EU i 2021 en fælles forordning om crowdfunding-tjenester (ECSPR), som direkte gælder i alle medlemslande, herunder Danmark.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Denne forordning stiller krav til platformenes gennemsigtighed, investorbeskyttelse og due diligence, og sætter blandt andet grænser for, hvor meget privatpersoner må investere uden særlig rådgivning.
I Danmark er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med, at platforme overholder både EU-reglerne og den nationale lovgivning, fx hvidvaskloven og investorbeskyttelse.
Sammenlignet med mange andre lande har Danmark et relativt stramt regelsæt, hvilket skal sikre både investorer og låntagere, men det kan også betyde, at danske platforme og aktører skal navigere i et komplekst lovmiljø, når de ønsker at operere internationalt. Udviklingen på området følges tæt, da harmoniseringen af reglerne i EU forventes at styrke det grænseoverskridende marked for crowdfunding og virksomhedslån.
Fremtidige lovændringer og tendenser
Crowdfunding og virksomhedslån er områder i hastig udvikling, og det forventes, at lovgivningen løbende vil blive tilpasset for at følge med de teknologiske og markedsmæssige forandringer. EU’s forordning om crowdfunding-platforme, som trådte i kraft i 2021, har allerede medført betydelige ændringer, men der er fortsat fokus på at styrke investorbeskyttelsen, øge gennemsigtigheden og sikre ensartede regler på tværs af medlemslandene.
I Danmark følger myndighederne udviklingen tæt, og der kan komme skærpede krav til både udbydere og investorer – eksempelvis i forhold til håndtering af data, bekæmpelse af hvidvask og due diligence-processer.
Samtidig kan nye former for digital finansiering, som f.eks. blockchain-baserede låneplatforme, føre til yderligere regulering. Generelt peger tendenserne på, at der vil blive lagt større vægt på forbrugerbeskyttelse, ansvarlig långivning og øget kontrol med de aktører, der opererer på markedet for crowdfunding og virksomhedslån.
